Det Kongelige Teater

Politik i dramatiske rammer

Del
Mandag den 3. oktober omdannes Skuespilhusets foyer til moderne forsamlingshus, når Det Kongelige Teater og RÆSON for en enkelt eftermiddag genoptager det populære samarbejde Politisk Salon, der havde fyldte sale fra 2015 til 2019.
Foto: 
Christian Als
Foto: Christian Als

Hvordan ser fremtiden ud? Hvad vil EU? Og hvem vinder, når politikerne går i kamp med techgiganterne? Det er spørgsmålene, når EU-kommissær Margrethe Vestager igen besøger RÆSON og Det Kongelige Teater. 

Foruden Vestager vil fire prominente profiler fra presse og politik indtage scenen for at debattere Folketingets åbning, der finder sted dagen efter, den 4. oktober. De medvirkende er Kristian Madsen, ansvarshavende chefredaktør hos A4 Medier og forhenværende taleskriver for Helle Thorning-Schmidt, Mikkel Andersson, ansvarshavende chefredaktør hos Kontrast, Amalie Lyhne, politisk kommentator hos Berlingske Tidende.

Dette års folketingsåbning er ganske særlig, da der er lagt op til at blive udskrevet valg. Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, meddelte den 2. juli, at hvis statsministeren ikke udskrev valg inden den 4. oktober, ville De Radikale udtrykke mistillid ved Folketingets åbning.

Billetter til arrangementet er gratis, men skal reserveres på forhånd. Arrangementet finder sted i Skuespilhusets foyer den 3. oktober. Margrethe Vestager går på scenen kl. 16:30 med rig mulighed for spørgsmål fra salen. Der ledes op til diskussion af Folketingets åbning fra kl. 17:30.

Aftenen er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og det uafhængige nyhedsmagasin RÆSON. RÆSON blev grundlagt af tv-manden Clement Kjersgaard i 2002 og er i dag et voksende mediehus med både en trykt og digital udgave. Foruden magasinet driver RÆSON et forlag, en podcastportefølje samt afholder arrangementer.

Læs mere om arrangementet og bestil billetter HER.

Nøgleord

Kontakter

Emma KischPR- og pressekontakt, Andre oplevelser

Varetager gratis aktiviteter i Det Kongelige Teaters huse samt på Ofelia Plads og aktiviteter ude i landet.

Tlf:+45 22 15 91 92emki@kglteater.dk

Billeder

Foto: 
Christian Als
Foto: Christian Als
Download

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye