Det Kongelige Teater

Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet

Del

Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser. 

Solist Mathieu Roux i Svanesøen. Foto Costin Radu
Solist Mathieu Roux i Svanesøen. Foto Costin Radu

Efter en sæson fyldt med kunstnerisk fornyelse, anmelderroste præstationer og fulde huse afslutter Den Kongelige Ballet sæsonen 2024/2025 af med en helt særlig begivenhed: Umiddelbart efter tæppefald på sæsonens sidste forestilling Ballet de Luxe overraskede balletchef Amy Watson i aftes hele kompagniet ved at udnævne fire nye solister.

Solisttitlen er en af de mest prestigefyldte i Den Kongelige Ballet og gives til dansere, der har udmærket sig ved deres kunstneriske niveau, sceniske udstråling og tekniske kunnen. Som solister får de oftere centrale roller i forestillingerne og er et vigtigt bindeled mellem korpsdansere og solodansere.

De fire nyudnævnte solister er:

Emilie Palsgaard-Jensen fra Danmark
Mathieu Rouaux fra Frankrig 
Meirambek Nazargozhayev fra Kazakhstan 
Philip Duclos fra USA 

Udnævnelsen kom som en stor og glædelig overraskelse for både de nye solister og resten af kompagniet. Den blev foretaget ved dansernes egen afslutningsfest efter sæsonens sidste forestilling – en stærk gestus fra Amy Watson, der dermed satte et personligt og visionært punktum for sin første sæson som balletchef.

"Det var vigtigt for mig at markere, hvor meget disse dansere har udviklet sig i løbet af året. De har bevist, at de ikke blot mestrer teknikken, men også formidler fortællinger og følelser med ægte kunstnerisk tyngde," udtaler Amy Watson.

Publikum kan glæde sig til at opleve de nye solister i den kommende sæson, hvor de blandt meget andet medvirker i Bournonvilles klassikere La Ventana og Kermessen i Brügge, som åbner sæsonen i august 2025/2026.

Billeder

Solist Philip Duclos. Foto Camilla Winther
Solist Philip Duclos. Foto Camilla Winther
Download
Solist Meirembak Nazagozhayev. Foto: Natascha Tiara Rydvald
Solist Meirembak Nazagozhayev. Foto: Natascha Tiara Rydvald
Download
Solist Mathieu Roux. Foto: Camilla Winther
Solist Mathieu Roux. Foto: Camilla Winther
Download
Solist Emilie Palsgaard-Jensen. Foto Natascha Thiara Rydvald
Solist Emilie Palsgaard-Jensen. Foto Natascha Thiara Rydvald
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye