Politiet sigter oftere etniske minoriteter, uden at det fører til fældende afgørelser

Etniske minoriteter bliver oftere end etniske danskere sigtet i sager, der ender med påtaleopgivelse eller frifindelse.

Det viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etnisk profilering i politiet. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt forholdet mellem sigtelser og afgørelser og kan konkludere, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af etniske minoriteter enten bliver opgivet eller ender med frifindelse, end det er for sigtelser af etniske danskere.

11 procent af sigtelserne af etniske danskere ender med, at sigtelsen droppes, eller at den sigtede bliver frifundet. Til sammenligning sker det for henholdsvis 14 og 16 procent af sigtelserne af indvandrere og efterkommere. Der er dermed henholdsvis 27 og 45 procent større sandsynlighed for, at en sigtelse ikke ender med en fældende afgørelse, hvis den sigtede er indvandrer eller efterkommer.

”Når politiets møder med danskere med minoritetsbaggrund og etniske danskere falder forskelligt ud, er der et problem. Det kan blandt andet løses ved, at politiets ledelse sætter ind mod forskelsbehandling og modvirker risikoen for etnisk profilering. Forbuddet mod diskrimination bør også tydeliggøres i politiloven,” siger Rasmus Brygger, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med etnicitet.

I Danmark er det ulovligt at diskrimere på baggrund af etnicitet. Institut for Menneskerettigheder advarer derfor om, at det er etnisk profilering, hvis politiet bruger hudfarve, sprog, religion, race, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse i deres arbejde, uden at der er nogen objektiv eller rimelig grund til det.

I Sverige har politiet på eget initiativ iværksat en undersøgelse af etnisk profilering. I både Norge og Sverige er etnisk profilering i politiet et anerkendt problem, og i begge lande er der sat gang i forskning og undersøgelser på området.

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etniske profilering er den mest omfattende af sin slags i en dansk kontekst. I undersøgelsen indgår data på alle sigtede og anholdte personer over 14 år med bopæl i Danmark i perioden 2009-2019. Tallene er justeret for faktorer som køn, alder, kriminalitetstype, uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

Citat fra rapporten

”Politiet siger, at der er rimelig mistænkelig grund til de her visitationer. Det er der jo ikke. Det er decideret på baggrund af, at de tænker: Han er mørk, han er sikkert kriminel. Og sådan er sandsynlighedsregning... Altså der er utallige gange, hvor jeg er kommet for sent på mit arbejde, utallige gange, hvor jeg skal tage min sokker af på åben gade, utallige gange, hvor jeg kommer i håndjern ude på vejen, og de skal tilkalde assistance, utallige gange, hvor jeg skal tage en alkoholtest, utallige gange… Og det er bare noget, jeg skal acceptere.”

FAKTA:

Hvad er etnisk profilering

Institut for Menneskerettigheder definerer etnisk profilering ligesom Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI):

“Politiets brug af grunde så som race, hudfarve, sprog, religion, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse ved udøvelsen af kontrol-, overvågnings- eller efterforskningsaktiviteter, uden nogen objektiv eller rimelig begrundelse.”

Sådan har vi gjort

Institut for Menneskerettigheder anvender i undersøgelsen ’Etnisk profilering’ registerdata fra Danmarks Statistik og oplysninger fra kriminalregistrene om sigtelser og anholdelser for perioden 2009-2019 sammen med afgørelser fra perioden 2009 til 2020. Datagrundlaget dækker alle anholdte og sigtede danskere over 14 år. Data fra kriminalregistrene er koblet med informationer fra befolkningsregisteret om køn, alder, herkomst, familie- og boligforhold samt oplysninger fra uddannelses- og indkomstregistrene om sigtedes og anholdtes uddannelse, beskæftigelses- og indkomstforhold. De samme socioøkonomiske oplysninger er indhentet for forældrene.

I undersøgelsen indgår 15 kvalitative interviews med 20-40-årige mænd med minoritetsbaggrund. Fælles for dem er, at de enten er i gang med eller har færdiggjort en videregående uddannelse og er i job.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud mod diskrimination, herunder etnisk profilering i politiloven. Forbuddet kan indsættes som et bærende princip i et nyt § 3, stk. 2, om almindelige bestemmelser for politiets indgreb

• Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politiskolen og at træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes efter endt uddannelse på politiskolen.

• Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål at forebygge etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur internt i politiet. Retningslinjerne bør indeholde en vejledning om, hvilke kriterier, der er saglige at inddrage som grundlag for et politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge etnisk profilering.

• Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer, som er i kontakt med politiet med henblik på at tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for borgerne set i forhold til de enkelte borgeres etniske oprindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelsen af persondataloven