Skoleelever oplever udbredt mobning relateret til etnicitet

Alle børn har ret til en tryg skolegang uden mobning. Det er Danmark menneskeretligt forpligtet til at sikre. 

Alligevel er oplevelser med mobning med etnicitet (hudfarve, nationalitet, religion eller kultur) et udbredt fænomen i danske grundskoler, særligt blandt minoritetsetniske elever.  

Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder, baseret på besvarelser fra 1.568 elever i 6. og 9. klasse i foråret 2023. 

Halvdelen (51 procent) af eleverne med minoritetsetnisk baggrund svarer i rapporten, at de har oplevet at blive mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur.

Den mest udbredte form for mobning er kendetegnet ved, at elever er blevet gjort grin med eller “kaldt grimme ting” af andre elever, blandt andet i relation til deres hudfarve eller nationalitet.

Rapporten viser også, at skoleelever i vid udstrækning har overværet andre elever blive mobbet med deres etnicitet. Det gælder, uanset om man spørger elever med minoritets- eller majoritetsetnisk baggrund.  

”Det er afgørende, at vi får skærpet opmærksomheden på, at skoler er forpligtet til at beskytte elever mod mobning og forskelsbehandling, som kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel og fremtid. Uddannelse er definerende for børns sociale udvikling og økonomiske muligheder senere i livet. Det er skolernes ansvar at sikre, at retten til et godt undervisningsmiljø bliver til virkelighed for eleverne”, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

Størstedelen af både minoritets- og majoritetsetniske elever angiver, at deres oplevelser med mobningen primært foregår, mens de er fysisk til stede i skolen, ikke digitalt. 

Ikke kun et problem blandt elever 

Problemerne opstår ikke alene internt i børnegruppen – knap en femtedel (19 procent) af elever med ikkevestlig baggrund har oplevet, at lærere har udvist nedværdigende adfærd relateret til elevernes etnicitet.

For både minoritets- og majoritetsetniske elever gælder det, at kun cirka halvdelen af dem, der oplever mobning, taler med andre om deres oplevelser, påpeger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår:  

”Rapporten viser en meget bekymrende situation og indeholder nogle voldsomme fortællinger fra børnene, som de sjældent deler med nogen – og slet ikke med de voksne. Så vi har at gøre med et problem, som i høj grad går under radaren mange steder. At der også er lærere derude, der deltager og opfører sig på en måde, som eleverne oplever som nedværdigende, er alarmerende. Det er først og fremmest skoleledelsens ansvar at forebygge og bekæmpe alle former for mobning og sikre et trygt fællesskab og et godt undervisningsmiljø”.

Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at Børne- og Undervisningsministeriet præciserer, hvordan skolerne skal arbejde med at forebygge og håndtere mobning relateret til etnicitet.

Derudover anbefales det, at ministeriet tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven, så pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udvides til også udtrykkeligt at omfatte et undervisningsmiljø fri for chikane og forskelsbehandling. 

Hovedresultater

• Halvdelen (51 procent) af elever med minoritetsetnisk baggrund har oplevet at blive mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur (kort sagt: etnicitet). Værst går det ud over elever med ikkevestlig baggrund. Blandt elever med majoritetsetnisk baggrund gælder det 18 procent.
• Mere end halvdelen (53 procent) af alle eleverne i undersøgelsen har overværet andre blive mobbet med etnicitet. Det samme gælder, uanset om man spørger elever med minoritets- eller majoritetsetnisk baggrund.
• Knap en femtedel (19 procent) af elever med ikkevestlig baggrund har oplevet nedværdigende adfærd fra deres lærere, som kan relateres til etnicitet (for eksempel at en lærer har ’joket med’/gjort grin med elevens hudfarve, nationalitet, religion eller kultur). Det samme gælder 6 procent af elever med vestlig baggrund og 3 procent af de majoritetsetniske elever. 

Sådan har vi gjort 

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til Børns Vilkårs Skolepanel i foråret 2023. Panelet består af mere end 250 klasser fra folkeskoler, friskoler og private grundskoler på tværs af Danmark. Rapporten bygger på besvarelser fra 1.568 elever i 6. og 9. klasse. Heraf 302 elever med minoritetsetnisk baggrund. Den samlede svarprocent på elevniveau er 30procent.

Der er i analysen anvendt vægtning på udvalgte parametre for at sikre, at eleverne i undersøgelsen kan betragtes som repræsentative for den samlede målgruppe af elever i 6. og 9. klasse på netop disse parametre.