Podcast Lounge om Charles Manson
24.1.2022 10:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Den karismatiske kultleder og morddømte musiker, Charles Manson, samlede i slutningen af 1960’erne en kult af unge teenagere, der blev kendt som ”The Manson Family”. Gruppen stod bag en serie af drab, der siden er blevet én af de mest omtalte af slagsen i amerikansk historie. Dog er historien om Charles Manson også en historie om amerikansk popkultur, idoldyrkelse og sociopolitiske bevægelser i det moderne vestlige samfund.
Fælleslytning af filmhistorisk podcast
Alt dette bliver fortalt, forklaret og udforsket, når Næstveds egen podcastlytteklub, Podcast Lounge, inviterer til fælleslytning af det filmhistoriske podcast ”You Must Remember This”.
I første afsnit af podcastets sjette sæson, fortæller filmjournalist Karina Longworth om Charles Mansons formative år, visioner om stjernestatus og kortlægger samtidig et tidsbillede af en kultur, som Manson var skabt af, og selv kom til at påvirke på flere måder, end man måske var klar over.
Kort og uhøjtidelig samtale
Efter fælles gennemlytning starter vi en afslappet og uhøjtidelig snak om podcastet, samfundet, kunstens rolle heri, andre medier med samme emne, og hvad der ellers falder os ind. Bagefter slutter vi seancen af med at præsentere tre anbefalinger af bøger, film, tegneserieromaner, dokumentarer og lignende, som man garanteret vil kunne lide, hvis man var interesseret i podcastets emne.
OBS: Vi gør opmærksom på, at podcastet denne gang er på engelsk!
Det er gratis at deltage i Podcast Lounge. Du skal melde dig til via www.naesbib.dk. Der kan max. være 15 deltagere pr. arrangement.
Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for hyggelig stemning, drikkevarer og en lille goodiebag med snacks til alle deltagere.
Tid og sted: Tirsdag den 15. februar kl. 19.00-20.30 i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved.
Vil du vide mere om Podcast Lounge? Så klik ind på www.naesbib.dk eller www.facebook.com/naestvedbypeople
Fakta: Næstved by People er en frivillig forening med fokus på at skabe fællesskab og oplevelser for unge i Næstved Kommune. Det gør de blandt andet ved at afholde events - denne gang i samarbejde med Næstved Bibliotek. Selvom Næstved by People’s generelle fokus er på unge, er alle aldre selvfølgelig velkommen til Podcast Lounge.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Christoffer DallBørnekulturformidler
Tlf:5588 4168chdall@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
