Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde
10.9.2026 14:57:07 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati

19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati.
Næstved Demokratidag er sat i verden for at sikre et levende og relevant demokrati og styrke dialogen og den demokratiske bevidsthed blandt borgerne. For måske har vores gamle demokrati løbende brug for input og nytænkning for at kunne stå stærkt i fremtiden?
Drøm stort om demokrati
Klokken 10 kan man møde tidligere kulturminister og partistifter, Uffe Elbæk, der med sit oplæg ”Demokratiet vers 2.0” inviterer publikum til at drømme stort og tro på, at det er muligt at skabe reel forandring. Uffe Elbæk interviewes af Jakob Jespersen fra Levende Demokrati Næstved og publikum vil få rig mulighed for at stille spørgsmål.
Værdien af overset arbejde
Kl. 12.45 indtager Emma Holten scenen med temaet ”Underskud – om værdien af omsorg”. I sit foredrag tager Emma Holten publikum med på en tankevækkende rejse gennem økonomiens idéhistorie. Hun viser, hvordan traditionel økonomisk tænkning systematisk har undervurderet omsorgsarbejde, relationelle værdier og det arbejde, der ikke fanges af de klassiske økonomiske modeller. Samtidig ser hun på, hvordan disse blinde vinkler fortsat præger de politiske beslutninger, organisationer og arbejdslivet i dag.
Lokal demokratisk fornyelse
Dagen afsluttes med et oplæg med leder af Center for Borgerdialog, Anne Tortzen, der giver sit bud på, hvordan borgere i Næstved kan få mere indflydelse – også mellem valgene. Det sker i samtale med repræsentanter for Kultur- Forenings- og Lokaldemokratiudvalget.
Og meget mere
Udover hovedtalerne kan man også deltage i en fælles morgenmad med live-musik kl. 9:00, hvor borgmester Kenneth Sørensen åbner for debatten samt frokost med demokrati på menuen kl. 11:30. Efter frokost får demokratidagen besøg af elever fra Holmegaardsskolen, der fortæller om deres forslag og håb for fremtiden. Eleverne præsenterer deres ideer bygget med LEGO® klodser for en repræsentant for byrådet som en del af LEGO® Build the Change.
Baggrund om gæsterne
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk er tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre, tidl. kulturminister, stifter af partiet Alternativet og medstifter af partiet Frie Grønne. Han forlod Frie Grønne for at vende tilbage til Alternativet i 2022. Han har desuden udgivet flere bøger, bl.a. ”Tvivl, håb og handling – en opfordring til en venlig revolution”, der vil være et udgangspunkt for dele af Demokratidagens debat.
Anne Tortzen
Anne Tortzen er ph.d., grundlægger af Center for Borgerdialog og ekspert i borgerinddragelse og samskabelse. Hun har i 20 år arbejdet med kommunikation, inddragelse og nærdemokrati. Hun har udgivet flere bøger bl.a. ”Klima, demokrati og samskabelse – Kommunen som katalysator for klimaengagementet”, ”Samskabelse af velfærd – Muligheder og faldgruber” og ”Demokratisk fornyelse – Byer der går foran”.
Emma Holten
Emma Holten er feministisk debattør og foredragsholder. Hun er cand. mag i moderne kultur og kulturformidling. I 2024 udgav hun bogen ”Underskud: Om værdien af omsorg”, der modtog Læsernes Bogpris 2025. Samme år modtog hun også Politikens Litteraturpris 2024 i kategorien ”Den fælles samtale”.
Baggrund om arrangementet
Det er andet år i træk, at der bliver afholdt Demokratidag i Næstved. I 2025 havde demokratidagen bl.a. besøg af lokalpolitikere fra Næstved Kommune og tidl. folketingsmedlem for SF, Özlem Cekic, der bød på dialogkaffe.
Baggrund om arrangørerne
Næstved Demokratidag bliver afholdt i samarbejde mellem Næstved Bibliotek, Levende Demokrati Næstved og Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Arrangementet bliver afholdt med støtte fra Nordea Fonden.
Praktisk info
Næstved Demokratidag bliver afholdt 19. september fra kl. 9.00-16.00 i Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Indgangen er gratis, men kræver tilmelding på forhånd. Man kan bestille frokost til arrangementet på forhånd. Prisen er 15 kroner per person.
Årets arrangement bliver ”kickstartet” allerede d. 17. september på Næstved Bibliotek (Salen), hvor man fra 19:00-21:30 kan deltage i debatten om et grønt demokrati med Jens-André Herbener & Jakob Jespersen, Levende Demokrati Næstved. Arrangementet er gratis.
Adressen er: Grønnegades Kaserne Kulturcenter Grønnegade 10 4700 Næstved
Næstved Bibliotek er ambassadører i LEGO® koncernens ”Build the Change” program, med formålet om at give børn i Næstved mulighed for at skabe idéer til en mere bæredygtig fremtid.
LEGO® Build the Change er et non-profit-program, som giver børn mulighed for at udtrykke håb og ønsker for fremtiden, med et særligt fokus på klima, bæredygtighed og fremtidens byer og landskaber, gennem kreativitet. Her engageres børn i problemstillinger fra den virkelige verden og deler deres visioner for en mere bæredygtig fremtid.
Læs mere om konceptet her: https://www.lego.com/da-dk/sustainability/children/build-the-change
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkMaja Nørager LauvringKulturformidler
Tlf:5588 4133majnla@naestved.dkBilleder



Links
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent3.9.2026 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Jensen-Saltø blev i 1920 Danmarks første kvindelige kriminalbetjent. Forfatter Frode Z. Olsen fortæller hendes historie torsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 på Fuglebjerg Bibliotek.
Grøn Samtalesalon2.9.2026 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Tag frøene – og fællesskabet – i egne hænder, når der er Grøn Samtalesalon på Næstved Bibliotek onsdag den 23. september kl. 17.00-20.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum