Danske Regioner arbejder for, at alle plejehjem får en fast plejehjemslæge. Det skaber større tryghed for beboerne og færre indlæggelser – og dermed mindre pres på sygehusenes akutmodtagelser – end da beboerne tidligere havde forskellige læger

Det kan praktiserende læge Pia Madsen nikke genkendende til. Hun har de sidste 5½ år været plejehjemslæge for cirka 50 beboere på det lokale pleje-hjem i Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse, hvor hun også har sin læge-praksis.

”Tidligere blev vi kaldt ud til akutbesøg på plejehjemmet en eller to gange om ugen. Nu har vi næsten ingen akutte besøg mere”, fortæller hun.

De kender mig, og jeg kender dem

Pia Madsen kommer nu fast på plejehjemmet én gang om ugen. Og hun mener, at ordningen med plejehjemslæger har været en stor gevinst for alle parter: Både for beboerne, for personalet på plejehjemmet og for hende selv.

”Jeg kender alle beboerne og deres sygehistorie, og de kender mig. Det giver større tryghed for dem at vide, at det er den samme læge, der kommer hver gang – og at jeg kommer ofte. Samtidig giver det god kontinuitet og god pleje, at det er mig og ikke forskellige læger, der kigger på dem, siger hun.

Tager de svære samtaler

Ud over det ugentlige besøg gennemfører Pia Madsen også ét årligt opsøgende besøg og samtale med hver af beboerne. På mødet går hun alt igennem, som den enkelte beboer fejler, og der bliver lagt en behandlingsplan, der blandt andet indeholder en gennemgang af alle de præparater, som de får.

Mødet bruges også til at tage en snak med beboeren omkring svære beslutninger, såsom hvad der skal ske, hvis vedkommende bliver alvorligt syg.

”Når der ligger en plan, og alle ved, hvad der skal ske, så giver det bedre kvalitet”, siger Pia Madsen.

Ensartet kommunikation med personalet

Det er ikke kun alle beboerne, som Pia Madsen kender, men også de ansatte. Og de ved, hvad hun forventer.

Medarbejderne er blandt andet blevet undervist i, hvad de skal huske at oplyse lægen om, hvis de henvender sig med et problem omkring en beboer.

”Tidligere kunne jeg for eksempel opleve, at jeg blev kontaktet om, at en beboer havde fået et sår. Men der manglede oplysninger om, hvordan det pågældende sår ser ud, hvor længe, det har været der, og om det er behandlet før.”

”Det gjorde det lidt svært at svare fornuftigt på i en mailkorrespondance, men nu ved de, hvad jeg forventer. Det har givet en mere ensartet kommunikation, og samtidig sparer det tid i klinikken, fordi mængden af beskeder fra plejehjemspersonalet er faldet markant. De ved jo også, at jeg kommer fast, og så tager vi den ofte der”, forklarer Pia Madsen

Regionerne er glade for ordningen

Hos Danske Regioner er man også glade for ordningen med plejehjemslæger, der blev gjort permanent ved den seneste aftale mellem regionerne og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den trådte i kraft i 2022.

- Vores mål er, at alle plejehjem skal have en fast læge tilknyttet. De faste plejehjemslæger er med til at forebygge, at beboerne indlægges unødigt. Det er den vej, vi gerne vil i regionerne. Det er samtidig en måde at aflaste det pres, vi oplever på akutmodtagelserne, og som kun bliver større i fremtiden, siger formanden for Regionernes udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.

FAKTA OM PLEJEHJEMSLÆGER

• 1. januar 2022 blev ordningen med plejehjemslæger indført som permanent ordning i en aftale mellem RLTN og PLO.

• Ordningen blev afprøvet som midlertidige ordninger i forlængelse af en aftale i 2016 mellem Danske Regioner, regeringen, KL og PLO

• Fra 2022 har regionerne betalt for den faste ordning og honoreringen af de praktiserende læger.

• Ifølge aftalen er PLO forpligtet til at arbejde for at rekruttere plejehjemslæger. Der følges årligt op på aftalen.

• I 2020 havde cirka 66% af de kommunale plejehjem en plejehjemslæge, og det er gået den rigtige vej siden. Tallet skønnes nu at være 70-75% af plejehjemmene. Det er ambitionen i aftalen, at alle plejehjem så vidt muligt skal have en fast læge tilknyttet.