Peugeot Danmark

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 2021

Del
For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

Juryen bag kåring af Årets Firmabil består af to biljournalister, otte professionelle firmabilister og en fysioterapeut. Efter to dages test af det brede felt, der bestod af to elbiler, en diesel plug-in hybrid, tre benzin plug-in hybrider og tre dieselmodeller, faldt valget på PEUGEOTs benzin plug-in hybrid 508 SW Allure Pack Business PHEV.

Formand for trafikpolitisk udvalg hos Business Danmark, Lars Bundgaard, begrunder valget således: ”Peugeot 508 SW har et flot design og et lækkert interiør. Det er bil, der både er meget støjsvag og behagelig at køre i. Tager man økonomien med i betragtning, er den samlet set en rigtig god pakke. Den fungerer både arbejdsmæssigt og privat til eksempelvis ferie - og så er det grønne aspekt ikke til at komme udenom. Det er den første ”grønne” bil, der vinder – cadeau til Peugeot for det.”

Ifølge Lars Bundgaard viser en undersøgelse blandt medlemmerne hos Business Danmark, at hele 85 % har tanke på miljøet og er klar til at tænke grønnere i deres valg af firmabil.

Redaktør på JP Biler, Christian Schacht bekræfter denne tendens:

”Årets kåring viser, at mange firmabilister er klar til plug-in hybrider, og at mange vil have stor gavn af biltypen. Den gammeldags handelsrejsende, der kører hele Danmark rundt, er jo efterhånden en uddøende race, så rigtig mange vil kunne køre på strøm en pæn del af tiden. Det er dog helt afgørende, at en plug-in hybrid lades op dagligt.”

Hos Peugeot Danmark er glæden af flere grunde stor over den ærefulde titel:

”Vi er meget stolte over at vinde Årets Firmabil 2021. Først og fremmest, fordi dette er brugernes pris og det er virkelig en blåstempling, men også fordi vi er de første til at vinde med en plug-in hybrid”, fortæller direktør for Peugeot Danmark, Joakim Læbo og uddyber: ”At 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil viser, at også de danskere, der bruger deres bil i professionelt øjemed, er klar til den grønne omstilling. Den kan køre 60 km på el og samtidig sikrer hybridfunktionen den optimale systemudnyttelse, når der er brug for det. Med en CO2-udledning på kun 31 g/km (efter WLTP standard) ville det være ærgerligt, hvis regeringen ikke lader en plug-in hybrid som 508 SW være en del af den vigtige energitransition.”

 

 

 

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED - EN BANEBRYDENDE PERFORMANCE24.9.2020 14:20:21 CEST | Pressemeddelelse

PEUGEOT præsenterer sin mest potente serieproducerede model nogensinde: 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED. Med 360 hk og en CO2 emission på blot 46 g/km (WLTP) viser PEUGEOT SPORT ENGINEERED, hvad Neo-Performance er lig med i PEUGEOTs optik. ”Vi baner vejen for en ny æra, hvor kilowatt er ”det nye sort” og kan tage præstationerne både i form af hestekræfter og moment til et helt nyt niveau for PEUGEOTs serieproducerede modeller. Vi følger ikke en slagen vej, men er guidet af vores arv, vores passion og vores know-how. Vi er klar til at erobre nye territorier.”

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye