Pensionsaftale: Folk med lange og hårde arbejdsliv får ret til tidlig pension
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om en ny ret tidlig pension.
Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man fx har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er fx afsat 100 mio. kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
Aftalen finansieres blandt andet gennem et samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Regeringen vil allerede i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
- Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en ret til tidlig pension, så flere får mulighed for at trække sig tilbage på en ordentlig og værdig måde. Med dagens aftale gennemfører vi det. Stor tak til DF, SF og Enhedslisten for at bakke op. Vi er også blevet hjulpet godt på vej af en massiv opbakning fra en lang række organisationer og enkeltpersoner – også fra nogle, som ikke selv er i målgruppen. Det vidner om, at der er en dyb solidaritet hos danskerne. Med aftalen sikrer vi ikke kun en større retfærdighed i pensionsmuligheder. Vi styrker også opbakningen til, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne lever længere. Det princip er fundamentet for en stærk dansk økonomi i fremtiden. Men når vi beder danskerne om at arbejde længere og længere, er vi også forpligtet til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre, og at nogle begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre. Derfor skal der være bedre muligheder for, at de lønmodtagere og selvstændige, der har tendens til at blive nedslidte, kan trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne.
Skatteminister Morten Bødskov:
- Aftalen er fair og retfærdigt finansieret. Den finansielle sektor skal fx bidrage mere til fællesskabet. De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud. Et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads, så de, der har slidt og slæbt i et langt arbejdsliv, nu får ret til en værdig tilbagetrækning. Corona-krisens pres på dansk økonomi betyder, at hovedparten af finansieringselementerne træder i kraft fra 2023. Indholdet og finansieringen af aftalen er både retfærdig og økonomisk ansvarlig. Det er derfor en meget vigtig aftale, jeg er stolt af.
René Christensen, finansordfører (DF):
- Dansk Folkeparti er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale om tidlig pension. Vi er ligeledes glade for, at det er lykkedes at forbedre seniorpensionsordningen således, at reelt nedslidte får en bedre mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.
Pia Olsen Dyhr, partiformand (SF):
- I årtier har vi stort set ikke set andet end nedsablinger af danskernes pensionsrettigheder. Nu vender vi skuden og tager et skridt i den rigtige retning. SF havde særligt én helt klar mærkesag, når det kom til ”Arne-pensionen”: Arnes kone skulle med. Den sygeplejerske eller pædagog, der er startet sit arbejdsliv i en hård praktik, skal også have ret til tidlig pension. Det sker nu. Det lykkedes at sikre, at ret til tidlig pension også omfatter sygeplejersken, pædagogen, SOSU-assistenten og HK’eren, der er startet tidligt. Det er jeg glad for og stolt over.
Pernille Skipper, partiformand (EL):
- Det har været vigtigt for Enhedslisten at få flere med i ordningen. Tusindvis af sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og ufaglærte, som ellers ikke ville få ret til tidlig pension, får det nu. Det betyder meget. Samtidig har vi fået sort på hvidt, at et flertal er villig til at se på en grænse for den stigende pensionsalder. Det er ikke meget, men det er et lille skridt mod en fair pensionsalder for dem, der ikke har en chance for at arbejde til de er langt over 70 år. Det arbejder vi videre for.
Du kan læse mere om aftalen her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 202422.3.2024 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
I januar 2024 var der 3.009.100 lønmodtagere i job. Det er 3.900 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden januar 2023 er der dermed samlet set kommet 33.600 nye beskæftigede til.
Beskæftigelsesministeriet offentliggør fremover egne ledighedstal – ledigheden er omtrent uændret i februar21.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledighedstallene for februar viser, at ledigheden i årets anden måned ligger på omtrent 86.800 fuldtidsledige. Det er 200 flere sammenlignet med måneden før, hvilket betyder, at udviklingen i ledigheden er omtrent uændret.
Nedrivning af asbest vil fremover kræve autorisation20.3.2024 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover må nedrivning af asbest kun udføres af virksomheder, der har en autorisation. Det nye krav skal være med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige stof.
Fra 1. maj får tvillingeforældre længere orlov19.3.2024 13:13:24 CET | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har tirsdag besluttet at give hver forælder til tvillinger 13 ugers ekstra orlov.
Ny aftale: Sygemeldte skal fremover til 60.000 færre samtaler i jobcentret14.3.2024 11:03:08 CET | Pressemeddelelse
Torsdag er der indgået en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum