Beskæftigelsesministeriet

Pensionsaftale: Folk med lange og hårde arbejdsliv får ret til tidlig pension

Del

En ny ret til tidlig pension er faldet på plads. De lønmodtagere og selvstændige, som har lange og hårde arbejdsliv, får en ny ret til at trække sig værdigt tilbage. Derudover vil partierne forbedre seniorpension.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om en ny ret tidlig pension.

Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.

På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man fx har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.

I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er fx afsat 100 mio. kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.

Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.

41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

Aftalen finansieres blandt andet gennem et samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Regeringen vil allerede i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en ret til tidlig pension, så flere får mulighed for at trække sig tilbage på en ordentlig og værdig måde. Med dagens aftale gennemfører vi det. Stor tak til DF, SF og Enhedslisten for at bakke op. Vi er også blevet hjulpet godt på vej af en massiv opbakning fra en lang række organisationer og enkeltpersoner – også fra nogle, som ikke selv er i målgruppen. Det vidner om, at der er en dyb solidaritet hos danskerne. Med aftalen sikrer vi ikke kun en større retfærdighed i pensionsmuligheder. Vi styrker også opbakningen til, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne lever længere. Det princip er fundamentet for en stærk dansk økonomi i fremtiden. Men når vi beder danskerne om at arbejde længere og længere, er vi også forpligtet til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre, og at nogle begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre. Derfor skal der være bedre muligheder for, at de lønmodtagere og selvstændige, der har tendens til at blive nedslidte, kan trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne.

Skatteminister Morten Bødskov:

- Aftalen er fair og retfærdigt finansieret. Den finansielle sektor skal fx bidrage mere til fællesskabet. De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud. Et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads, så de, der har slidt og slæbt i et langt arbejdsliv, nu får ret til en værdig tilbagetrækning. Corona-krisens pres på dansk økonomi betyder, at hovedparten af finansieringselementerne træder i kraft fra 2023. Indholdet og finansieringen af aftalen er både retfærdig og økonomisk ansvarlig. Det er derfor en meget vigtig aftale, jeg er stolt af.

René Christensen, finansordfører (DF):

- Dansk Folkeparti er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale om tidlig pension. Vi er ligeledes glade for, at det er lykkedes at forbedre seniorpensionsordningen således, at reelt nedslidte får en bedre mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Pia Olsen Dyhr, partiformand (SF):

- I årtier har vi stort set ikke set andet end nedsablinger af danskernes pensionsrettigheder. Nu vender vi skuden og tager et skridt i den rigtige retning. SF havde særligt én helt klar mærkesag, når det kom til ”Arne-pensionen”: Arnes kone skulle med. Den sygeplejerske eller pædagog, der er startet sit arbejdsliv i en hård praktik, skal også have ret til tidlig pension. Det sker nu. Det lykkedes at sikre, at ret til tidlig pension også omfatter sygeplejersken, pædagogen, SOSU-assistenten og HK’eren, der er startet tidligt. Det er jeg glad for og stolt over.

Pernille Skipper, partiformand (EL):

- Det har været vigtigt for Enhedslisten at få flere med i ordningen. Tusindvis af sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og ufaglærte, som ellers ikke ville få ret til tidlig pension, får det nu. Det betyder meget. Samtidig har vi fået sort på hvidt, at et flertal er villig til at se på en grænse for den stigende pensionsalder. Det er ikke meget, men det er et lille skridt mod en fair pensionsalder for dem, der ikke har en chance for at arbejde til de er langt over 70 år. Det arbejder vi videre for.

Du kan læse mere om aftalen her.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet

Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Udenlandsk arbejdskraft skal vise negativ corona-test ved grænsen24.10.2020 13:11:02 CESTPressemeddelelse

Regeringen sætter nu ind med en række nye initiativer for at forhindre, at vandrende arbejdstagere tager corona-smitte med til Danmark. Det vil blandt andet kræve en negativ test at komme ind i landet for personer fra højrisikolande. Tiltagene kommer på baggrund af den øgede smittespredning og lokale smitteudbrud. Statens Serum Institut oplyser, at der har været en stigende andel af personer med polsk herkomst blandt de påviste tilfælde de seneste uger. Der er den seneste uge set 172 tilfælde med tilhørsland Polen, og det svarer til 5,2% af alle påviste tilfælde i Danmark. Det falder sammen med, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst om flere udbrud relateret til bl.a. byggepladser og slagterier, hvor der i stor udstrækning anvendes vandrende arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft fra højrisikolande skal derfor kunne fremvise en negativ corona-test for at komme over grænsen. Testen skal være lavet højest 72 timer, inden man vil rejse ind i Danmark. Der vil dog være undtagelser fra

Ny rapport gør os klogere på forskellen mellem mænd og kvinders løn22.10.2020 11:02:48 CESTPressemeddelelse

En ny undersøgelse fra VIVE viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked spiller en større rolle end hidtil antaget. Dette hænger sammen med, at rapporten også finder, at jo flere kvinder, der er ansat i en given arbejdsfunktion, jo lavere er lønnen. Det gør sig gældende i både den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor kan det ifølge rapporten bl.a. skyldes, at man i nogle kvindefag i perioder har valgt at forhandle sig til flere goder i stedet for højere løn i overenskomstforhandlinger. I den private sektor er der bedre muligheder for decentrale lønforhandlinger, men ifølge rapporten kan kvinderne være mindre tilbøjelige til at forhandle løn. En anden forklaring kan være, at kvinder i den private sektor måske i stedet vælger et fag med stabil, men lavere indkomst. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra 2016 og benytter sig af en række nye forklarende faktorer til at undersøge lønforskellen, der i gennemsnit er på 14,4 procent for hele arbejdsmarkedet. Hidtil har

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for august 202021.10.2020 10:02:15 CESTPressemeddelelse

I august 2020 var der 2.764.000 personer i job, hvilket er en stigning i forhold til juli på 15.000 svarende til 0,6 pct. Der var 8.000 flere private ansatte og 7.000 flere offentligt ansatte. Det er 38.000 færre lønmodtagere sammenlignet med februar, som var sidste måned, før Danmark, på linje med mange lande verden over, blev delvist lukket ned som følge af COVID-19. Tallene skal ifølge Danmarks Statistik på grund af de særlige omstændigheder, der har præget arbejdsmarkedet under COVID-19, tages med forbehold. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Jeg glæder mig over, at den positive udvikling fortsætter i august, hvor der var 15.000 flere i job. Det er tredje måned i træk med stigninger i beskæftigelsen. Der er fortsat slået flere stillinger op på Jobnet end før coronakrisen, så vi kan se, at der er gang i økonomien, og virksomhederne efterspørger arbejdskraft. - Over to mio. borgere har samtidig valgt at benytte muligheden for at få indefrosne feriepenge udbetalt, og de

Arbejdstilsynet sætter ind mod smittespredning5.10.2020 06:00:00 CESTPressemeddelelse

Fra mandag den 5. oktober igangsætter Arbejdstilsynet et målrettet tilsyn for at forebygge smittespredning af COVID-19 på virksomheder over hele landet. Det sker på baggrund af den udbredte smitterisiko i store dele af Danmark. Omkring 50 tilsynsførende vil de næste to uger besøge butikker, restauranter, barer, slagterier og minkfarme. Brancherne er udvalgt på baggrund af konkrete eksemler på smittespredning eller et stort antal kunder eller gæster, som gør det særligt udfordrende at forebygge smittespredning. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Vi skal alle bidrage til at få situationen med corona under kontrol. På landets virksomheder har arbejdsgiverne et særligt ansvar for at sikre, at man efterlever retningslinjerne om at mindske smittespredningen. Nu sætter Arbejdstilsynet så ekstra ind for at understøtte og sikre, at det også sker i praksis. De tilsynsførende vil under besøgene have fokus på vejledning, men vil give strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet

Nu kan kommuner og a-kasser søge om penge til uddannelsesambassadører3.10.2020 09:24:04 CESTPressemeddelelse

I juni blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at give ufaglærte ledige bedre muligheder for at få en faglært uddannelse og dermed kompetencer, som virksomhederne efterspørger. For at hjælpe kommuner og a-kasser i gang med den opgave kan de nu søge om penge til at ansætte såkaldte uddannelsesambassadører, som bl.a. skal vejlede og motivere de ledige til at komme i gang med en uddannelse, herunder hjælpe dem med at finde praktikpladser som voksenlærlinge. Samtidig kan både kommuner, a-kasser og virksomheder – såfremt de samarbejder med en faglig organisation - søge om penge til at ansætte en læse-, skrive- og regneambassadør, der kan hjælpe medarbejdere eller ledige med at styrke deres basale kompetencer. Tilsammen er der afsat godt 45 mio. kroner i alt til de to puljer, heraf ca. 30 mio. kroner til uddannelsesambassadører og ca. 15 mio. kroner til læse- skrive- og regneambassadører. Et andet centralt element i den politiske aftale var at sikre ufaglærte dagpengemodta

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum