Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck
24.2.2026 10:17:39 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Tirsdag skal lovforslaget om en fødevarecheck til de borgere, der mærker prisstigningerne mest, når de handler, 1. behandles i Folketinget.
Regeringen og aftalepartierne Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil gøre det muligt for lærlinge på erhvervsuddannelserne at få fødevarecheck på linje med SU-modtagere. Det skal afsøges, om det er muligt at indføre ved at stille et ændringsforslag til lovforslaget om fødevarecheck, der behandles i Folketinget i uge 9. Hvis det ikke viser sig muligt, vil regeringen med opbakning fra aftalepartierne fremsætte særskilt lovforslag, der indfører mulighed for fødevarecheck til lærlinge.
Regeringen og aftalepartierne Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er derudover enige om at stille et ændringsforslag onsdag, der fratager borgere med ulovligt ophold muligheden for at få udbetalt pengene.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek:
- Vi er glade for også at kunne give et tilskud til de lærlinge, som har svært ved at få råd til de stigende fødevarepriser. Det har været et klart ønske i høringssvarene, og det er helt rimeligt, at vi ligestiller dem med andre grupper under uddannelse.
Medlem af beskæftigelsesudvalget Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti:
- Vi er glade for, at det er lykkes at finde en løsning, så lærlinge også får en økonomisk håndsrækning. Vi har i SF hele vejen været optaget af lærlingene, som jo ikke har en bugnende økonomi, og når man kan få hjælp som studerende, så bør man også kunne få det som lærling.
Beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez, Enhedslisten:
- Det har været vigtigt for os i Enhedslisten, at lærlinge og elever selvfølgelig også omfattes. Derfor er vi rigtig glade for, at det lykkedes at få lærlinge og elever med. Det er både en værdsat håndsrækning, men det er også en vigtig anerkendelse. Derfor har jeg en besked til lærlinge og elever: Vi ser jer og ved, at I også har mærket den stigende inflation. Ingen skal gå på kompromis med ordentlig mad, fordi de er under uddannelse.
Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet for at udbetalingen kan ske så tidligt som muligt. Det forventes vedtaget torsdag den 26. februar.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum