Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati
19.12.2025 12:06:58 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Gennem flere årtier er beskæftigelsesindsatsen løbende blevet udbygget med nye ordninger, målgrupper og regler, der stiller detaljerede krav til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal udføres. Med lovforslaget, som Folketinget i dag har vedtaget, bliver kursen ændret. Kommuner og a-kasser får større frihedsgrader, og indsatsen bliver gennemgribende forenklet.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- I dag gør vi det modsatte af, hvad vi plejer at gøre fra Christiansborg. Vi fjerner en masse bureaukrati og stoler på, at man lokalt er gode til at hjælpe ledige i arbejde. Fornuften vender tilbage. Samtaler skal give mening og hjælpe borgerne tættere på job, ellers skal de ikke holdes, og det er sagsbehandlerne, der er bedst til at vurdere det.
Med lovforslaget afskaffes en række detaljerede krav til, hvor mange samtaler borgerne skal deltage i, ligesom flere ordninger som fx ressourceforløb afskaffes. Konkret betyder det blandt andet, at ca. 70.000 danskere, der er sygemeldt fra deres arbejde, ikke længere skal bebyrdes med samtaler hos kommunen, hvis der er tale om et ukompliceret sygdomsforløb. Samlet set skal kommuner og a-kasser holde ca. en halv million færre samtaler.
Lovforslaget betyder også, at kommunerne i langt højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil organisere sig. Det betyder blandt andet, at der ikke længere stilles krav om, at kommunerne skal have et jobcenter og et rehabiliteringsteam.
Lovforslaget er ét ud af syv lovforslag, der udmønter aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået i april 2025 mellem regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Læs mere om, hvornår de enkelte initiativer træder i kraft her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum