PensionDanmark

PensionDanmark opfører nyt domicil til Nordfyns Bank

Del
PensionDanmark investerer i og er bygherre for Nordfyns Banks kommende domicil i det centrale Odense.

Nordfyns Bank har udset sig en beliggenhed centralt i Odense. Der opfører PensionDanmark en ny ejendom i totalentreprise og udlejer den som domicil for Nordfyns Bank.

Beliggenheden med høj synlighed er tæt på banegården, den kommende letbane og det nye byområde på den lukkede Thomas B. Thriges Gade. Bygningen på tre etager, der ventes at stå klar til indflytning medio 2019, bliver på 3.015 m2 inklusive 832 m2 kælder. Domicilet bliver bæredygtighedscertificeret i kategorien DGNB Guld og opfylder kravene i Energiramme 2020.

”Der er tale om en attraktiv ejendom i høj kvalitet med en god beliggenhed og med en solid lejer i Nordfyns Bank. Derfor kan medlemmerne se frem til gode afkast i en længere årrække. Det er et ekstra plus ved investeringen, at byggeriet giver job til mange bygningsarbejdere, mens det står på. Med investeringen viser vi endnu en gang, at PensionDanmark er aktiv som ejendomsinvestor i hele Danmark,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

PensionDanmark er i forvejen medejer af en ejendom i Odense udlejet til Magasin, ejer en ejendom udlejet til KMD og overtager i foråret 2018 en ejendom udlejet til Danske Bank.

”Vi glæder os til samarbejdet med PensionDanmark. Der er tale om en moderne, fleksibel og bæredygtig ejendom med den bedst tænkelige og mest funktionelle beliggenhed, som i fremtiden skal være base for bankens administration og bankens datterselskab, Nordfyns Finans,” siger adm. direktør i Nordfyns Bank Holger Bruun.

Fakta

Adresse: Dannebrogsgade 1, Odense C

Areal: 2.183 m2 kontor og 832 m2 kælder samt 45 p-pladser i terræn.

Arkitekt: Arkitema

Forventet indflytning: Medio 2019

Forventet bæredygtighedscertificering: DGNB i kategorien Guld

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238.

Nøgleord

Billeder

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye