
Danske virksomheder tænker bæredygtighed og FN’s Verdensmål ind i deres forretning22.2.2019 06:00:00 | DI - Dansk Industri
Bæredygtighed og FN’s Verdensmål er i høj grad en del af de danske virksomheders tankegang og en konkret del af virksomhedernes strategier. Det viser to nye undersøgelser fra henholdsvis Dansk Industri (DI) og Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL). Undersøgelserne understreger, at danske virksomheder er ganske langt med at både tænke og implementere bæredygtighed og FN´s Verdensmål i deres forretning.