PensionDanmark køber Frederiks Plads Company House
21.12.2018 10:57:36 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Ejendommen er beliggende i det nye Frederiks Plads kvarter – det nye Business District centralt i Aarhus tæt på stationen, havnen og i gåafstand til Midtbyen. Naboen bliver Danske Banks nye domicil i Aarhus. Frederiks Plads bliver etableret som blandet erhverv og boliger med et torv i midten med plads til cafeer og restauranter. Pladsen kommer til at forbinde Midtbyen til Sydhavnen via den planlagte Highline på det gamle godsbanespor.
Ejendommen, der er nyopført i 2018 efter NCC’s Company House koncept, forventes at blive bæredygtighedscertificeret efter DGNB-standarden i kategorien Guld. PensionDanmark ejer i forvejen Gladsaxe Company House og Skejby Company House.
”Vi er glade for at overtage denne erhvervsejendom. Der er tale om en moderne, fleksibel og velbeliggende ejendom i et nyt attraktivt kvarter centralt i Aarhus, der vil binde Midtbyen og havnearealerne, der er under udvikling, sammen på en helt anden måde end hidtil. Med en solid ankerlejer på en lang lejekontrakt forventer vi, at investeringen vil give medlemmerne gode afkast mange år frem,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Der er p.t. tre lejere i bygningen. Horten Advokater er ankerlejer og derudover er softwarevirksomheden SAS Institute og inkassofirmaet Alektum Group lejer. I Aarhus ejer PensionDanmark DT Grunden, der er under udvikling, Kystvejen 29, Åboulevarden 11-13, Skejby Company Park og er medejer af Magasin-bygningen. PensionDanmark har også indgået købsaftale med NCC om køb af et Zleep Hotel og et Company House i Skejby til overtagelse i 2019.
”Med Frederiks Plads har NCC spillet en aktiv rolle i at udvikle og etablere et helt nyt område i hjertet af Aarhus, der med en kombination af store opholdsarealer og åbne passager skaber synergi og sammenhæng til resten af byen. Frederiks Plads Company House er et godt eksempel på en erhvervsejendom, der fremstår som en værdi-skabende del af det omgivende bymiljø og er attraktiv for såvel lejere som investor,” siger adm. direktør Ole Faurby, NCC Property Development Danmark.
Om investeringen
Adresse: Frederiks Plads 36, Aarhus
Købspris: 175 mio. kr.
Areal: 5.300 m2 plus kælder med 420 p-pladser
Sælger: NCC Property Development
Lejer: Horten Advokater, SAS Institute og Alektum Group
Overtagelse: 20.12. 2018
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark investerer i 229 nye boliger i Herlev9.7.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren SVANEN.
PensionDanmark åbner nyt sundhedsfagligt kraftcenter7.7.2026 15:46:43 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark samler mere end 100 sundhedsfaglige specialister i nyt dedikeret sundhedshus. Oprustningen på sundhedsområdet skal sikre mere forebyggende og tværfaglig behandling – særligt i forbindelse med tab af erhvervsevne.
PensionDanmark Ejendomme modtager international anerkendelse22.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme markerer sig igen i år på den internationale scene for ejendomsinvesteringer. Ved IPE Real Estate Global Awards 2026, der i år fandt sted i Rom, modtog selskabet hele tre priser - herunder Large Real Estate Investor of the Year.
Nyt produkt giver tryghed ved tab af erhvervsevne16.5.2026 11:54:29 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark har etableret en forsikring ved tab af erhvervsevne. Dermed har alle medlemmer mulighed for økonomisk tryghed, hvis de mister evnen til at arbejde.
240 nye boliger på vej på ikonisk havnespids8.5.2026 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Projektselskabet Harbour P/S planlægger at opføre flere hundrede boliger – både ejer- og almene – på en af hovedstadens mest eftertragtede adresser, Langelinie. Området skal samtidig genoplives som et attraktivt udflugtsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

