Patienter med blodprop i hjernen vender i stor stil tilbage til arbejdsmarkedet
12.1.2023 09:32:20 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Blodprop eller blødning i hjernen – stroke - er én af de mest almindelige dødsårsager i Danmark og den hyppigste årsag til, at danske voksne får et handicap.
Men et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital afslører gode nyheder i forhold til fremtidsudsigterne for stroke-ramte.
Studiet viser, at danskere i den arbejdsdygtige alder (18-60 år), som rammes af den alvorlige sygdom, i stor stil vender tilbage til arbejdsmarkedet. Faktisk er 56 pct. tilbage på arbejdsmarkedet efter kun seks måneder, mens 64 pct. er tilbage i job to år efter et stroke.
”Selv om stroke påvirker arbejdsmarkedstilknytningen markant, så er det et opmuntrende og vigtigt fund, at en stor andel kommer tilbage i arbejde på trods af den alvorlige sygdom,” siger ph.d. og postdoc Nils Skajaa fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, AUH, som står bag studiet.
Han understreger, at studiet omhandler patienter i den arbejdsdygtige alder, som ofte oplever stroke i en mildere form end ældre.
Kan inspirere til en mere struktureret rehabiliteringsproces
Studiet er det største af sin slags og benytter sig af detaljeret data fra de nationale, danske registre. Et vigtigt element er brugen af det såkaldte DREAM-register, som har givet mulighed for at undersøge arbejdsmarkedstilknytning med stor detaljegrad. Blandt andet viser undersøgelsen, som omfatter 22.907 danskeres forløb med sygdommen, at forskellige typer stroke giver forskellige chancer for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet igen.
Det vil kun være i en velfærdsstat som Danmark med et stærkt sundhedsvæsen, at omkring to tredjedele af voksne i den erhvervsaktive alder er tilbage i job to år efter det, man tidligere kaldte et slagtilfælde, forklarer Nils Skajaa.
Han håber, at indsigterne kan bruges i fremtidens nationale sundhedspolitik.
”Den nye nationale handleplan for stroke, publiceret af Hjernesagen, efterlyser en større opmærksomhed på både fysiske og kognitive konsekvenser efter stroke – koblet med en mere struktureret rehabiliteringsproces. Det er ikke usandsynligt, at arbejdsmarkedstilknytningen efter stroke kan højnes yderligere i fremtiden,” siger han.
Sygefravær og førtidspension er de hyppigste årsager til, at stroke-ramte ikke vender tilbage til et job.
Fakta: Stroke
- Stroke (også kaldet slagtilfælde eller apopleksi) er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen.
- Symptomerne er hyppigst, at der pludseligt opstår halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer. Nogle kan have svimmelhed og problemer med at styre kroppen.
- Ved symptomer på stroke skal man straks tage kontakt til ambulance eller læge, da det er afgørende, at behandlingen sker hurtigt.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et register-baseret kohortestudie.
- Samarbejdspartnere: Kenneth J. Rothman og Victor W. Henderson.
- Ekstern finansiering: Helsefonden.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: Labour market participation and retirement after stroke in Denmark: registry based cohort study | The BMJ
Kontakter
Kontakt:
Ph.d. & postdoc Nils Skajaa
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og AUH, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
nilsskajaa@clin.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume6.3.2026 09:49:33 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
