DI - Dansk Byggeri

Pas på rottebåren sygdom efter skybrud

Del
Sæsonen for kraftige regnskyl er over os, og det øger risikoen for at blive smittet af den rottebårne sygdom Weils syge, der i værste tilfælde kan være livstruende.

Efter skybrud stiger vandet i kloakkerne, og mange døjer med oversvømmelser i kælderen. Går du ned i kælderen for at fjerne vandet, skal du være ekstra opmærksom på smitte fra den alvorlige rottesygdom Weils syge.

- Hvis du kommer i kontakt med vand, som indeholder urin fra inficerede rotter, kan du blive smittet med sygdommen gennem selv de mindste sår og rifter. Så man skal være ekstra påpasselig, hvis man går ned i sin kælder efter et skybrud, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Husk hygiejnen og dæk rifter og sår til
Symptomerne på sygdommen minder om influenza. Men hvis Weils syge ikke bliver behandlet i tide, kan den skade lever og nyrer og i værste tilfælde være livstruende. Mette Møller Nielsen opfordrer derfor til, at man tager sine forholdsregler, hvis man bevæger sig i vandmasserne.

- Den bedste forebyggelse er at have helt styr på hygiejnen. Du bør bruge handsker og vaske hænder, hvis du er i nærheden af vand, der kan være blandet med urin fra rotter. Hvis du har sår eller rifter, bør du også undgå at have bar hud, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Du skal kontakte din læge, hvis du har den mindste mistanke om at være smittet med Weils syge.

Kontakter

Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen, telefon 22 45 47 72
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye