Pas på med at shoppe online i arbejdstiden på Black Friday
Hvert år raser Black Friday-fænomenet i Danmark og resten af verden, når november måned når sin ende. Ivrigt ser danskerne frem til at modtage årets gode tilbud og hurtigt slå til, så længe lager haves.
Men den store forbrugsfest lokker uønskede gæster til, advarer IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender. På den mest snedige vis forsøger hackere og andre cyberkriminelle at udnytte Black Friday til at lokke intetanende forbrugere i deres fælder for derved at få adgang til fortrolige oplysninger, der kan hjælpe dem med at bryde gennem sikkerhedsmuren hos virksomheder.
“Virksomheder er i høj grad påvirket af, at der under og op til Black Friday udsendes en bølge af spammails. Det er i særdeleshed fordi, mange af dem kan inficeres, så de spreder malware og virus til virksomhederne gennem deres købeglade medarbejdere,” fortæller Bogdan Botezatu, der er ekspert i digitale trusler hos Bitdefender.
Hvert 10. spammail i november er ondsindet
En undersøgelse foretaget af Bitdefender viser, at antallet af ondsindede spammails stiger med 10 procent i løbet af Black Friday. I november 2018 analyserede Bitdefender over 18 mio. spammails i Danmark, hvoraf hvert tiende havde til hensigt at forvolde skade. Ofte opfordrer disse mails modtageren til at klikke på et ondsindet link eller udfylde formularer med fortrolige oplysninger, såkaldt phishing.
“Phishing foretages af internetsvindlere, der f.eks. udgiver sig for at være en kendt virksomhed eller en forretning med et godt tilbud. Selvom en e-mail tilbyder en billig sweater, bør man tage sig i agt, for bag den kan der gemme sig ransomware eller andre grimme overraskelser, der kan medføre skade på modtagerens arbejdsplads f.eks. datalæk eller systemnedbrud,” forklarer Bogdan Botezatu.
Ved at få fingrene i almindelige danskeres kodeord, mailkonti, computere mv. kan hackere få adgang til arbejdspladsen. Derfra kan de lukke hele systemer ned, få adgang til værdifuld data eller finde personlige oplysninger på medarbejdere for blot at nævne nogle eksempler. På Black Friday er det derfor vigtigt, at alle holder udkig efter potentiel svindel, ikke kun gode tilbud.
Bitdefender giver 5 gode råd til, hvordan man undgår at blive udnyttet af cyberkriminelle på Black Friday:
- Modtager man en mail med et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det højst sandsynligt også tilfældet.
- Vær opmærksom på uopfordrede mails, som dukker op i indbakken. Undersøg om afsenderadressen er legitim og slet mailen, hvis der fattes mistanke om, at der kan være svindel på spil.
- Besøger man en hjemmeside, bør man sikre sig, at den har en HTTPS-forbindelse – logoet med den grønne lås i browserfeltet. På den måde er man sikret, at forbindelsen mellem bruger og sælger er sikker, og at man kan stole på sælgeren.
- Undgå offentlige Wifi-netværk i forbindelse med online handel. Kriminelle kan nemt sætte et tilsyneladende uskadeligt hotspot op, og hvis man bruger det under shopping, kan fortrolige oplysninger, såsom kodeord og kreditkortoplysninger, blive synlige for bagmændene.
- Sørg for at have en god og opdateret sikkerhedssoftware med anti-phishing og anti-fraud-funktioner installeret på alle enheder, der shoppes fra. Programmet hjælper med at opdage falske hjemmesider og fup-mails.
Kontakter
Daniel Mølgaard Jensen
Konsultent
Frontpage PR & Kommunikation
daniel.molgaard@frontpage.dk
28 40 89 62
Billeder
Information om Bitdefender
Bitdefender er en global, førende IT-sikkerhedsvirksomhed, der beskytter over 500 millioner systemer i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders Innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter samt indsigter i trusler til det smarte, forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og Cloud-infrastruktur. I dag er Bitdefender og Bitdefender Labs også den foretrukne leverandør, eftersom Bitdefenders teknologi er indbygget i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører og rost af kunder. Bitdefender er IT-sikkerhedsfirmaet, du kan stole på.
Følg pressemeddelelser fra Bitdefender
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bitdefender
Bitdefenders fem forudsigelser for trusselslandskabet i 202227.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2021 er ved at nå sin ende. Derfor har Bitdefenders eksperter sat sig ned og set frem imod de trusler, som de forventer vil præge 2022.
Advarsel: Bitdefender observerer, at angreb udnytter ny kritisk sårbarhed14.12.2021 13:01:45 CET | Pressemeddelelse
En ny sårbarhed i Log4j, der er en del af Apache Logging Services, er allerede blevet brugt i en række igangværende angreb, der bl.a. omfatter forsøg på at sprede ransomware, botnets og kryptokapringer. Det fortæller cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender.
44% af danske iPhone-ejere bruger ikke antivirus14.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse blandt danske respondenter, viser, at 44% af iPhone-brugere ikke har installeret nogen sikkerhedsløsning. “At iPhones ikke behøver beskyttelse, er desværre en meget farlig myte,” fortæller Bitdefenders ekspert.
Mange danske børn har fri adgang til digitale enheder6.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse havde næsten en fjerdedel af de danske respondenters børn fri adgang til digitale enheder. Bitdefenders sikkerhedsekspert kommer derfor med syv tegn på, når der er brug for at sætte ind med forældrekontrol.
Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday23.11.2021 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday, Cyber Monday og decembers juleindkøb er nok den mest profitable tid på året for cyberkriminelle, der forsøger at narre folk på udkig efter gode tilbud. Derfor kommer Bitdefenders sikkerhedsekspert her med en række gode råd til, hvordan du undgår at falde i svindlernes mange fælder.