Pas på! Højsæson for hjortepåkørsler starter nu
29.9.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I 2019 modtog vagtcentralen i alt 11.716 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene nu bliver kortere og mørkere.
”Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå mange ulykker. Hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter ville det føre til færre uheld” siger Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse. Han forsætter:
”Det gælder selv sagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. Især i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring,”
Michael Carlsen anbefaler at man som bilist er ekstra påpasselig når man kører bil de kommende måneder. Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgave og det betyder at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken lidt før solen går ned og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.
Mere viden skal lede til færre ulykker
Sidste år var der rekord i antal af hjortepåkørsler. En måde at få tallet til at falde igen, er ved at danskerne får mere viden om hvordan hjortene bevæger sig rundt i trafikken.
”Danskerne har brug for mere viden om ulykkerne for at kunne undgå dem. Ser vi f.eks. på Aalborg Kommune, så er det suverænt den kommune med flest påkørsler ifølge vores tal, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at risikoen for at påkøre en hjort er størst her. Der er mange faktorer, som man skal tage højde for, før man kan sige noget om risikoen for den enkelte bilist. F.eks. kommunens størrelse, områder med natur, antal veje og trafiktætheden,” siger Michael Carlsen.
[FAKTABOKS]: Undgå hjortepåkørsler
- Sæt farten ned, når du i tusmørke, om natten og i dæmringen kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med lysende øjne i rabatten og sænk farten helt, hvis du ser dem.
- Husk at hjorteskilte advarer om øget risiko for hjorte i området.
- Vær opmærksom - en hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
[FAKTABOKS] Når uheldet er ude
- Ring 1812 hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
- Bliv på stedet - hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.
- Hold afstand, så dyret ikke stresses.
- Ring til Falck, hvis dyret er dødt.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
[FAKTABOKS] Her påkøres flest hjorte
I 2019 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 flest henvendelser om påkørte hjorte fra disse kommuner:
- Aalborg Kommune (431 henvendelser)
- Viborg Kommune (389 henvendelser)
- Næstved Kommune (323 henvendelser)
- Hjørring Kommune (318 henvendelser)
- Frederikshavn Kommune (290 henvendelser)
- Slagelse Kommune (264 henvendelser)
- Jammerbugt Kommune (263 henvendelser)
- Aarhus Kommune (262 henvendelser)
- Holbæk Kommune (252 henvendelser)
- Vejle Kommune (252 henvendelser)
Find mere statistik om hjortepåkørsler på www.paspåhjortene.dk
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
