Pas på fælder når du fodrer havens fugle
26.11.2020 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Det klassiske foderbræt kan gøre havens fugle syge. Problemet er at mange fugle træder rundt i, og lægger, afføring i de samme korn. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene.
Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler, der kan købes i supermarkederne. De er lavet af en fedtblanding, der svarer til fastfood for fugle, og så er de ovenikøbet pakket ind i et plastiknet, der er til fare for alle havens dyr, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han guider her til alternativer til det dårlige fuglefoder:
”I stedet for foderbrættet og mejsekugler fra supermarkedet bør man gå over til foderautomat, ophængte fedtkogler og æbler spredt på græsplænen”.
Hvilke frø til hvilke fugle?
En foderautomat og frøene til den kan købes på trælasten, planteskolen eller endda i supermarkedet. Hvad frø og kerner angår, er der en sammenhæng mellem hvilke frø der fyldes i foderautomaten, og hvilke fugle, der kommer og spiser. Frøene bestemmer om det er spurve eller mejser, der benytter foderautomaten.
”Hampefrø er for eksempel mest for fugle, der spiser små frø på stedet. Det gælder spurve, finker og stillidser, hvorimod solsikkekerner er for fugle, der foretrækker enten at spise store frø på stedet eller til mejser og musvitter, der pendler mellem et skjulested og foderautomaten”, fortæller Michael Carlsen.
Det er relevant at overveje hvor foderautomaten placeres, i og med at nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet.
Spurve er meget opmærksomme på spurvehøgen og foretrækker derfor en foderautomat, der ikke er placeret langt fra buskadset. Mejserne flyver derimod gerne til en foderautomat, der er placeret i det åbne, fordi de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten.
[FAKTABOKS] Gode råd til brug af foderautomat:
- Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke har afføring i maden.
- Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.
- Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
[Opskrift] Lav dine egne fedtkogler
En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet.
Det skal du bruge:
- Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
- Natursnor
- Økologisk fedt
- Økologisk havregryn
Sådan gør du:
- Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig.
- Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
- Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast.
- Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
- Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
