Danske BOLIGadvokater

Pas på ejendomsmæglerfælden – hold øje med unødvendige udgifter

Del

Man bør altid holde et vågent øje med de mange forskellige udgifter, der er forbundet med at sælge sin bolig hos en ejendomsmægler. Gebyret for indhentning af en ejendomsdatarapport koster f.eks. ofte det firdobbelte. Fortjenesten ryger direkte i lommen på mægler.

Foruden det aftalte salær kan der være en lang række forskellige udgifter knyttet til en formidlingsaftale med en ejendomsmægler, som i sidste ende kan vise sig at løbe op i mange penge. Flere af disse udgifter kan sagtens fravælges, udtaler Danske BOLIGadvokater.

’’Det er ikke sjovt at betale et gebyr til ejendomsmægleren på et par hundrede kroner for en ejendomsdatarapport, men det bliver kun værre, når sådan en rapport blot koster 70 kr., hvis man selv indhenter den. Det er de færreste klar over’’, fortæller Jacob Christensen, der er advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.

Han uddyber: ”Det er vigtigt at være klar over, at ejendomsmægleren driver forretning. Det handler om størst mulig profit. En af metoderne er at sælge ydelser til priser, der ligger et godt stykke over det, som mægleren selv betaler”.

Jacob Christensen fra Danske BOLIGadvokater fremhæver ligeledes berigtigelsen af købet, når handlen er endelig, som et område, hvor sælger skal være særligt vaks. Ejendomsmæglere tager ofte over 10.000 kroner for berigtigelsen, selvom det reelt er en opgave, der ligger hos køber og som derfor bør være uden omkostninger for sælger. Udgiften kan ligge skjult under den afsluttende provenuberegning i stedet for at fremgå tydeligt som en del af formidlingsaftalen.


Solgt eller… Intet er gratis

Også det såkaldte ’’solgt eller gratis’’-princip kan fange uopmærksomme sælgere. Princippet går ud på, at hvis det ikke lykkes ejendomsmægleren at sælge boligen, koster det som udgangspunktet ikke noget for sælger.

Sådan er det formuleret i mange formidlingsaftaler landet over, men det er en sandhed med modifikationer. For selvom det ikke lykkedes for ejendomsmægleren at sælge boligen inden for den aftalte periode, er sælger stadig ansvarlig for udlæg såsom annoncering, udarbejdelse af salgsmateriale, fotografering mv.

For at undgå ejendomsmæglerfælden anbefaler Danske BOLIGadvokater, at sælgere er særligt opmærksomme på følgende forhold forud for indgåelsen af en formidlingsaftale:

-        Hvad koster det at komme ud af salgsaftalen, hvis du pludselig ønsker at skifte ejendomsmægler eller ikke ønsker at sælge alligevel? Sørg for at få det på plads, før du indgår en aftale med en ejendomsmægler, særligt i forbindelse med ”solgt eller gratis”.

-        Hvor meget koster de forskellige ydelser såsom ejendomsdatarapport, tilstandsrapport eller udarbejdelse af plantegning? Som sælger må du gerne skaffe det nødvendige materiale uden hjælp fra ejendomsmægleren.

’’Det er vigtigt at undersøge, hvilket ydelser ejendomsmægleren selv anskaffer og hvilket du som sælger selv kan indhente. Det er nemt og belejligt, at ejendomsmægleren håndterer det hele samlet, men det er værd at overveje, om priserne og salæret er rimeligt’’, afslutter Jacob Christensen, der er advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater, der yder rådgivning til private i forbindelse med både køb eller salg af fast ejendom.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V

7020 9790https://www.danskeboligadvokater.dk/

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Lokalplaner og servitutter kan spænde ben for boligdrømmen – selv flere år efter boligkøbet31.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lokalplaner og servitutter kan være en klods om benet, når drømmeboligen skal realiseres. Mange boligkøbere ikke er tilstrækkeligt godt oplyst om gældende servitutter og lokalplaner, der kan være begrænsende for både ejendommens anvendelse, udseende og købers råderet. Søg uvildig juridisk rådgivning, inden købsaftalen underskrives, lyder rådet fra Danske BOLIGadvokater.

Større sikkerhed og mere for pengene hos en certificeret BOLIGadvokat19.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Særligt førstegangskøbere fravælger ofte en advokat, når de skal ud på boligmarkedet. Ofte til fordel for køberrådgivere. Men det er at snyde sig selv, mener Danske BOLIGadvokater, som påpeger, at salæret til en køberrådgiver i mange tilfælde er det samme eller større end salæret til en advokat, der kan yde uafhængig rådgivning om både jura, økonomi og med bred praktisk erfaring om boligkøb.

Inflation og stigende materialepriser tvinger flere typehusfirmaer i knæ. Det kan få konsekvenser for boligkøberne.7.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

De seneste år har mange danskere valgt at samarbejde med et typehusfirma, når drømmen om en ny bolig skal realiseres. Den seneste tids prisstigninger giver dog mange typehusfirmaer problemer med at holde sig oven vande. Som husbygger bør man nøje overveje alle tænkelige scenarier, advarer Danske BOLIGadvokater. Både før, under og efter selve byggeprocessen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum