Partnerskab for CO2-fangst og -lagring skal sikre ny styrkeposition for dansk erhvervsliv
27.1.2022 11:47:27 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

De store erhvervsorganisationer DI Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Danske Rederier, fagforeningen Dansk Metal og tænketanken Axcelfuture er på den baggrund gået sammen om et partnerskab for CO2-fangst og -lagring.
Partnerskabet vil byde ind med erfaring og viden, så vi kan udvikle en helt ny industri i Danmark - både når det gælder fangst, transport og lagring af CO2. Det handler om at sikre, at fangst og lagring (CCS) bliver en dansk erhvervs- og eksportsucces på linje med for eksempel havvind.
I dag er omkring 14.000 personer beskæftiget inden for olie- og gasområdet i Danmark. Det er job, der inden 2050 vil forsvinde eller skifte karakter, og derfor er det væsentligt, at vi allerede nu ser mod fremtidens grønne job. Vurderingen fra partnerskabet lyder, at der med CCS vil blive skabt omkring 3.000 nye job.
DI Energi har taget initiativ til partnerskabet, som bliver ledet af branchedirektør Troels Ranis.
Kommentarer til partnerskabet:
- Vi skal i gang med at skabe en meget stor ny industri i Danmark. Udviklingen går stærkt og vi skal være hurtige, hvis vi vil være attraktive på det europæiske marked, og det er nødvendigt, at virksomhederne samarbejder. Partnerskabet skal blandt andet være med til at sikre, at samfundet får mest muligt for støttekronerne, siger branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis.
- Der er et kæmpe potentiale for at gøre CO2-fangst til en ny dansk styrkeposition og bevare tusindvis af arbejdspladser på Nordsøen. Det er stort set de samme kompetencer, som olie- og gasudvinding kræver, så vores medlemmer kan lave en omfattende grøn omstilling på Nordsøen. Vi går aktivt ind i partnerskabet for at understøtte udviklingen af fremtidens grønne industrijob, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
- Alene i fjernvarmesektoren kan vi gennem fangst af CO2 bidrage med 7,5 mio. ton CO2-reduktioner årligt og dermed også levere et solidt bidrag til at indfri vores fælles klimamål. Skal vi i mål med det, kræver det en fælles indsats på tværs af hele værdikæden i et samarbejde mellem industri, rådgivere, forskningsinstitutioner og energisektoren. Med et stærkt partnerskab, hvor hele værdikæden er repræsenteret, får vi et stærkt udgangspunkt for at indfri vores mål, samtidig med at vi tager teten på udviklingen af et muligt nyt erhvervseventyr, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
- Potentialet er enormt, når det kommer til at lagre CO2 i Nordsøens udtjente olie-og gasfelter. Med etableringen af CCS-partnerskabet er det vores ambition at kunne medvirke til at opbygge en samlet stærk industriklynge, som kan hjælpe CO2-tunge industrier med at reducere deres klimaaftryk i Danmark, og understøtte at Danmark bliver en hub for CO2 lagring for hele EU, siger Martin Næsby, adm. direktør for Dansk Offshore.
- På sigt tror vi, at de samlede omkostninger pr. fanget og lagret ton CO2 kan komme ned under 1.000 kr. – og hvis EU's kvotepris samtidigt fortsætter med at stige, vil CCS på længere sigt kunne køre næsten uden subsidier. Vi tror, at Danmark har potentiale til at indfange 4-5 millioner ton om året, og det vil vi nu forsøge at overbevise beslutningstagerne om, giver os mest klima og beskæftigelse for pengene, siger Finn Lauritzen, seniorrådgiver Axcelfuture.
- Dansk skibsfart ser CCS som et potentielt nyt stort forretningsområde, hvor de danske rederier står klar til at levere transporten af CO2 – både nationalt og internationalt. Vi er teknologisk langt fremme i udviklingen af løsninger i alle leder af værdikæden, men vi ser i Danske Rederier et behov for en bredere forståelse af CCS som klimaløsning – og ikke mindst som motor for vækst og beskæftigelse, siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.
Følg os på:
Kontakter
Troels Ranis, trra@di.dk, mobil +45 2328 5056
Finn Lauritzen, fla@axcelfuture.dk, mobil +45 2044 0325
Martin Peter Næsby, martin.naesby@danskoffshore.dk, +45 2199 6550
Kim Mortensen, KMO@danskfjernvarme.dk, +45 4021 2220
Emil Drevsfeldt Nielsen, emni@danskmetal.dk, +45 2229 3521
Jacob K. Clasen, jc@danishshipping.dk, +45 3023 1973
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
