DI-ros til K og regeringen: God finanslov til danskerne
Øget beskæftigelsesfradrag til ældre er blandt højdepunkterne i finansloven, lyder det fra Dansk Industri, der også roser Konservative for at gå aktivt ind i den politiske løsning

Regeringen og Konservative har indgået aftale om finansloven for 2026, og det vækker tilfredshed i Dansk Industri (DI)
- Det er en god finanslov, der gør det billigere at være dansker og øger seniorernes lyst til at give et nap mere med på arbejdsmarkedet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Finansloven rammer noget af det, der er vigtigt for Danmark lige nu og i fremtiden, og det er positivt, at Konservative har taget ansvar og vist mod ved forhandlingsbordet, så de har kunnet påvirke aftalen.
DI har netop selv søsat kampagnen Fremtidens Arbejdslyst, der har til formål at øge danskernes arbejdslyst, og derfor er der store skulderklap til, at danskerne har udsigt til at få højere beskæftigelsesfradrag de sidste fem år før folkepensionen.
- Under halvdelen af danskerne arbejder helt frem til pensionsalderen, så derfor vil det gøre en stor forskel, hvis vi kan styrke seniorernes arbejdslyst, så de vil blive i arbejdsfællesskabet, og vi har arbejdskraft nok til alt det, vi gerne vil i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han roser desuden, at der bliver sat flere penge af til klimasikring, og at de planlagte stigninger i elbilers registreringsafgift er udsat.
- Vi stod over for, at danskerne skulle betale mere for elbilerne fra nytår. Det undgår vi nu, og der er mulighed for at lave en permanent og fremtidssikret bilbeskatning, siger DI-direktøren.
Han peger også på, at danskerne vil kunne se på budgetkontoen, at finansloven midlertidigt vil sænke elafgiften til et minimum og permanent fjerne afgifter på visse fødevarer.
- Det er et rigtigt fokus fra regeringen og Konservative, og det vil også gøre det enklere for virksomhederne, at man afbureaukratiserer afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det er dog skuffende, at man ikke gør yderligere for at fjerne bøvl for virksomhederne, lyder det fra DI.
- Vi står med en politisk mulighed for at sætte bindende mål for at fjerne administrative byrder fra virksomhederne. Det er ikke kun EU, der skal gøre noget her. Det er også en opgave for danske politikere, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg ved godt, vi går ind i et valgår, og det er fristende bare at fokusere på her og nu. Men jeg vil gerne opfordre til, at vi først og fremmest investerer i et stærkere Danmark i fremtiden.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Organisationer i fælles erklæring: Alle lærlinge skal møde trygge lærepladser og respektfulde fællesskaber23.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på DR’s programserie ”Livet som lærling” om trivslen blandt lærlinge i bygge- og anlægsbranchen går elevorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og erhvervsskoler nu sammen i en fælles erklæring.
Europa-Parlamentets forsinkelser truer konkurrenceevne og velstand22.10.2025 17:41:45 CEST | Pressemeddelelse
Der blev sidste uge indgået en aftale mellem politiske grupper i Europa-Parlamentet om at stemme ja til en stor regelforenklingspakke om bæredygtighed. I dag har et flertal af EU-parlamentarikerne alligevel stemt nej til kompromiset, og det er et bittert tilbageslag for Europa.
DI om forskningsudspil: Investér i fremtidens teknologi22.10.2025 12:25:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange gode takter i regeringens forslag til strategiske prioriteter for forskning og innovation. Det er helt afgørende, at vi i de kommende år løfter kritisk teknologi endnu mere for at kunne konkurrere internationalt, lyder det fra DI.
EU-parlamentet tager langt om længe vigtigt skridt for at få Europa ud af regel-sumpen13.10.2025 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter svære forhandlinger er politiske grupper i EU-parlamentet endelig nået frem til en aftale over midten om forsimpling af bæredygtighedsrapportering.
Ny chef for DI Ledelsesudvikling skal styrke fokus på ledelse i en tid med store forandringer10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christine Molgaard Cleemann tiltræder som ny leder for DI Ledelsesudvikling den 15. november. Hun skal stå i spidsen for arbejdet med at udvikle DI’s tilbud til ledere i medlemsvirksomhederne og styrke samtalen om ledelse i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum