Pantstationen i Høje Taastrup skal bygges om

Dansk Retursystem, der driver pantstationen på genbrugsstationen i Høje Taastrup, arbejder løbende på forskellige muligheder, der skal gøre det endnu lettere for forbrugerne at aflevere pant. Så hvis du er en af de mange, der bruger Pantstationen i Høje Taastrup, så kan du godt glæde dig til, at det nu bliver endnu smartere at aflevere meget pant på én gang. Fremover behøver du ingen pantsæk, og pengene for panten udbetales med det samme.
”Det seneste år har vi testet en mobil løsning kaldet Drop & Go, hvor forbrugerne kunne masseaflevere – og få deres pantpenge med det samme, som man kender det fra flaskeautomaten. Vi vil gerne se, om denne løsning kan bruges på pantstationerne, og derfor tester vi i første omgang ved at ombygge pantstationen i Høje Taastrup”, siger Marlene Fris, der er markedsdirektør i Dansk Retursystem.
Pantstationen er fortsat en løsning til de forbrugere, der gerne vil aflevere mange emballager på én gang så nemt og bekvemt som muligt. Det nye er, at forbrugerne nu kan komme med de tomme flasker og dåser i en papkasse, plastsæk eller sågar på en trailer.
”Helt konkret hælder du dine tomme flasker og dåser ned i en sluse, hvorefter de bliver talt automatisk, så panten kan overføres direkte til dig. Det er en fordel for dig som forbruger, fordi du får dine penge hurtigere, end det er tilfældet, når du benytter pantstationen i dag. Det er også hensigtsmæssigt for os, fordi vi skal tømme stationen sjældnere. For når dåser og flasker er komprimeret, fylder de mindre. Så skal vi køre færre gange, og det er bedre for miljøet”, siger Marlene Fris.
Mens den nye teknologi indbygges i pantstationen, kan der afleveres pant i den mobile Drop & Go-løsning. Så får forbrugerne en forsmag på, hvad der venter dem, når ombygningen af pantstationen er færdig. Pantstationen genåbner i maj.
Åbningstider: Pantstationen har åbent alle dage kl. 10-18 – i helligdagene dog kl. 10-16.
FAKTA
Aflevering af tomme flasker og dåser
Du kan fortsat aflevere alle dåser og flasker med pant på i aluminium, plastik og glas. Du må også hælde dåser uden pant i slusen. Du får naturligvis ikke pant for dem, men du sikrer, at de bliver genanvendt.
Udbetaling af pant
Når du indlæser dit kort ved afleveringen, får du pengene sat direkte ind på din konto næste bankdag. Så skal du ikke bekymre dig om pantbon eller kontanter. Vi har valgt en digital kortløsning, som tilgodeser langt de fleste forbrugere i dag.
Pantsækkene
Når pantstationen lukker ned 23. april, vil det ikke længere være nødvendigt at bruge pantsække, da man hælder sin pantemballager direkte ned i Drop & Go – og senere i den ombyggede pantstation. Man kan fortsat få pant for sin pantsæk, da der vil være en scanner til formålet.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pressekonsulent Louise Mean Nielsen på tlf. 40 95 98 15 eller lmn@dansk-retursystem.dk
Billeder
Links
Information om Dansk Retursystem
Siden 2002 har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem, hvor man henter, tæller og sorterer tomme dåser og flasker og sender dem til genanvendelse. Med eneretten følger derfor en forpligtelse til altid at være effektiv og sørge for, at udgifterne er så lave som muligt.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Pantlastbiler på el: Nyt stort skridt mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år skal endnu flere flasker og dåser indsamles i eldrevne lastbiler, efter forbrugerne har pantet dem i pantautomaten. Det stiller krav til en effektiv ladeinfrastruktur til opladning af lastbilerne, da pantindsamlingen sker over store afstande på tværs af landet. Derfor har Dansk Retursystem indgået en ny aftale med energiselskabet OK, som betyder, at miljøvirksomhedens lastbiler kan sætte fart på vejen mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark.
Ny fabrik ruster det danske pant- og retursystem til fremtidens dåser og flasker6.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne panter flere og flere dåser og flasker, der skal sorteres og genanvendes til nye. Derfor indvier Dansk Retursystem i dag en ny fabrik i Fredericia, der bliver et vigtigt knudepunkt i Danmarks cirkulære infrastruktur. Fabrikken bliver den største i Danmark og skal håndtere de ca. 3 mio. dåser og flasker, som dagligt pantes i Jylland og på Fyn.
Danskerne slår pant-rekord i juli6.8.2025 11:39:36 CEST | Pressemeddelelse
På bare en enkelt måned har danskerne pantet 225 mio. tomme flasker og dåser, hvilket er det højeste antal pantede drikkevareemballager på én måned nogensinde. Dansk Retursystem kalder rekorden en vigtig milepæl, som viser danskernes store opbakning til pant- og retursystemet.
Dansk Retursystem har købt sin sidste fossil-lastbil2.7.2025 13:57:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem har taget det første store skridt mod en helt eldreven vognpark til pantindsamling i 2030. Det sker med indkøbet af 19 nye ellastbiler. Volvo Trucks leverer de 16 og Renault Trucks leverer tre efter EU-udbud.
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


