Påmindelse: Søg om akkreditering til Royal Run

Den 29. maj 2023, 2. pinsedag, finder Royal Run sted i Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg. Pressen inviteres til at dække denne populære begivenhed, der nu har slået deltagerrekord og bliver det største Royal Run siden begyndelsen i 2018.
H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen deltager som følger:
- Kronprinsen: One mile i Aabenraa
- Kronprinsessen: One mile i Nyborg
- Kronprinsen: 5 km i Herning
- Kronprinsessen: 5 km i Nykøbing Falster
- Kronprinsen: 10 km i København/Frederiksberg
Programmerne for hver by findes her, når man klikker ind på hver enkelt by-ikon. I alle byer vil der være fest og underholdning dagen lang. Men i følgende tidsrum, vil der være deltagere i gang på alle distancer:
- Aabenraa: 10:45-14:30
- Herning: 10 - 14:30
- Nyborg: 11:30- 14:00
- Nykøbing Falster: 12:30- 17:00
- København/Frederiksberg: 10-20:30
For at dække arrangementet som journalist eller fotograf kræver det akkreditering. Akkrediteringen giver adgang til de områder og pressepools, arrangørerne har indrettet til journalister og fotografer. Når Kronprinsen eller Kronprinsessen er i byen, er man ”låst” til de opstillede pressepools, og det er også her, der vil være de bedste foto/interviewmuligheder.
For at blive akkrediteret skal du skrive en mail til presseansvarlig Suzanne Meyer: sme@dif.dk
I mailen bedes du oplyse:
- Navn
- Medie
- Funktion (skrivende, still, tv/video-fotograf, SoMe)
- Hvilken by, du ønsker akkreditering til
OBS: Der skal ansøges om presseakkreditering senest torsdag den 11. maj 2023 kl. 12:00
Svar på akkreditering og info
Svar på akkrediteringsforespørgslen og information om pressepools følger løbende og vil komme fra den presseansvarlige i de enkelte Royal Run-byer, man har søgt om akkreditering til. Der vil også være information om pressebrief, der foregår i Royal Run-værtsbyen på løbsdagen, ligesom der vil være nærmere information om programmer, pressecenter mv.
OM ROYAL RUN
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023
- Royal Run ’23 finder sted I Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Der er udsolgt i Herning, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg. Nyborg og Aabenraa har stadig startnumre til salg.
- Royal Run er udsolgt ved 93.500 tilmeldte deltagere.
- Royal Run har One mile, 5 km og/eller 10 km-distancer. Alle distancer kan både løbes og gås.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelding og information: royalrun.dk (Tilmelding kan ske op til dagen før eventet)
Nøgleord
Kontakter
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum