Pædagoger og lærere mangler tid til at samarbejde om det faglige indhold

Vi har stadig en stor udfordring med at få alle børn med i skolen og sikre god undervisning og gode fællesskaber, hvor børnene trives og udvikles. Det handler bl.a. om, at pædagogerne har for lidt mulighed for at samarbejde med hinanden og lærerne om undervisningen.

Det mener BUPL, efter Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har udarbejdet den sidste evaluering af folkeskolereformens elementer. Rapporten viser, at det går langsomt med at forbedre elevernes faglige niveau og trivsel.

”Pædagogerne peger selv på, at den ringe tid til forberedelse og muligheden for at samarbejde med lærerne udfordrer muligheden for at skabe differentieret og varieret undervisning, at få alle børn med og sikre en meningsfuld skoledag, “ siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Et eksempel er de store udfordringer med at udvikle den understøttende undervisning og sikre flere timer, hvor lærere og pædagoger er sammen om undervisningen.

“Pædagogerne vil rigtig gerne lykkes med at understøtte trivsel, inklusion og de gode børnefællesskaber, men hvis ressourcerne er for små, og pædagogernes bidrag i for eksempel understøttende undervisning underprioriteres, så er det svært at gøre en reel forskel,” siger Elisa Rimpler.

I dag arbejder cirka 15.000 pædagoger inden for skole- og fritidsområdet. Ifølge Elisa Rimpler har reformen på pædagogernes vegne været udfordret af manglende ressourcer til ordentlig fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger, manglende pædagogfaglig ledelse og en presset arbejdstid. Og udvikling af folkeskolen lykkes ikke, hvis det samtidig er et spareprojekt, forklarer Elisa Rimpler.

”Alle skoler har været presset af de mange faglige mål og har derfor alene haft fokus på de flere fagtimer og har ikke fokuseret på det, som faktisk kan gøre skolen bedre: Mere variation, bevægelse og flere praktiske og kreative elementer. Børn og unge skal have en varieret, sjov og lærerig dag. Det kan pædagoger og lærere give dem, men kun hvis rammerne bliver bedre, ” siger Elisa Rimpler.

Elisa Rimpler peger yderligere på, at de mangeårige besparelser på fritidstilbuddene også presser pædagogerne og dermed gør, at skolen går glip af de afsmittende effekter af en stærk fritidspædagogik. Det er nemlig slået fast, at fritidspædagogikken har positive effekter på det gode børneliv, og at sammenhængen mellem skole og fritid har betydning for at løfte alle børn.

”For at sikre et godt børneliv, er det nødvendigt med SFO’er, fritidshjem og klubber af høj kvalitet. Fritidsinstitutionerne modvirker ensomhed, styrker børne- og ungefællesskaberne på tværs af alderstrin og udvikler børn og unges personlige, sociale og praktiske kompetencer. Fritidsinstitutionerne har i dag et tæt samarbejde med skolen, og det gavner børn og unges trivsel og læring begge steder. Men fritidsområdet er blevet udsat for besparelser de seneste mange år. Det betyder færre pædagoger og udhuler fritidstilbuddene – og det er børnene, som betaler prisen,” siger Elisa Rimpler.