Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv
18.6.2026 11:54:33 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.

Der skal komme markante forbedringer for børnene de kommende år, og med den nye kommuneaftale kommer minimumsnormeringer til at gælde for alle børn helt frem til skolestart, og der bliver råd til bedre fysiske rammer i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner.
Aftalen fortsætter sporskiftet, så pengene følger med, når der bliver flere børn.
- Der er et stort behov for, at vi fortsætter udviklingen af kvaliteten i daginstitutioner og fritidsinstitutioner. Det handler om give alle børn bedre muligheder for et godt børneliv i vuggestuen og børnehaven, men også om at sikre bedre forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet, og der nu er mulighed for, at kommunerne omsætter ambitionerne til forbedringer, som børn kan mærke i hverdagen - med flere pædagoger og mere inspirerende fysiske rammer, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Hun glæder sig over, at minimumsnormeringerne bliver styrket, så de gælder helt til skolestart.
- Minimumsnormeringer skal selvfølgelig gælde for alle børn helt frem til skolestart, og med aftalen er det slut med at bruge forårs-SFO som sparefinte. Det gør en stor forskel, at der er afsat penge til, at kommunerne på den måde kan løfte området, samtidig med at det bliver sikret ved lov, siger Elisa Rimpler,
Regeringen og kommunerne sætter også penge af til bedre fysiske rammer i både daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber. Og kommunerne skal vise, at de afsætter pengene som tiltænkt.
- Alle børn bør have en hverdag i sunde rammer, som inspirerer til leg og gode fællesskaber. Men alt for mange steder er rammerne slidte og udtjente, og det gælder i høj grad i mange SFO’er og klubber, hvor børn tilbringer en stor del af deres dag. De skal have et tiltrængt løft, siger Elisa Rimpler.
Endelig tager regeringen og KL første skridt mod at sikre flere pædagoger ved at prioritere flere uddannelsesstillinger, så der kan blive uddannet flere pædagoger i daginstitutionerne.
- Vi skal trække i alle håndtag for at sikre flere pædagoger og dermed mere kvalitet for børnene. Høj kvalitet afhænger af høj faglighed, og uddannelsesstillingerne er et vigtigt håndtag til, at flere, der allerede har valgt børneområdet til, kan tage en pædagoguddannelse, siger Elisa Rimpler.
Samtidig roser Elisa Rimpler, at aftalen bygger videre på den tidligere regerings børnepakke med 1,9 milliarder til bl.a. at styrke minimumsnormeringerne, og hun glæder sig over, at der kommer gennemsigtighed omkring normeringer og pædagogandel på institutionsniveau.
- I BUPL vil vi som altid følge pengene tæt og holde med, at kommunerne rent faktisk bruger pengene til at forbedre vilkårene med bedre normeringer og mere faglighed, siger hun.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
Pædagoger topper trist liste: Sværere at ansætte pædagoger end nogen anden faggruppe10.6.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at ansætte pædagoger. Rigtig mange ledere må derfor opgive at finde pædagoger til ledige stillinger. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BUPL: Regeringsgrundlag er gode nyheder for børnene2.6.2026 16:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye regering fortjener ros for at have høje ambitioner for børnene. Det mener BUPL-formand Elisa Rimpler, som glæder sig over, at en ny regering har fokus på at løfte fagligheden i både daginstitutioner, skole og fritidsinstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum