Beskæftigelsesministeriet

På tre år: Mere end hver tredje kommune har mindst ti procent færre på overførselsindkomst

Del
I 37 kommuner har der fra oktober 2015 til oktober 2018 været et fald i antal overførselsindkomstmodtagere på mere end 10 procent, viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har i en ny analyse set på udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere siden 2015.

I 93 ud af landets 98 kommuner har der fra oktober 2015 til oktober 2018 været et fald i antal overførselsmodtagere på mere end fem procent, og hele 37 kommuner – over hver tredje – har haft et fald på mere end 10 procent.

Alene det seneste år er det gået stærkt. Her er antallet i samtlige kommuner faldet med 3,8 procent eller hvad der svarer til godt 26.000 fuldtidspersoner. Ærø kommune har haft det største procentvise fald på 9 procent, svarende til 76 fuldtidspersoner. I Københavns Kommune er faldet på knap 2.600 fuldtidspersoner, hvilket er det største kommunale fald målt på antallet.

Også ledigheden er faldet i 93 kommuner i løbet af det seneste år, viser analysen. 

I samtlige 98 kommuner er antallet af offentligt forsørgede faldet siden 2015. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Der er grund til at glæde sig over, at færre danskere over hele landet bliver forsørget af det offentlige. Det er en meget stor socialpolitisk landvinding, vi er vidne til i de her år, hvor beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden er lav. 

- Vi har fra regeringens side fra start arbejdet for, at flere skal kunne forsørge sig selv fremfor at leve af det offentlige. Blandt andet har vi kunnet konstatere, at flere i dag arbejder ved siden af deres kontanthjælp. Og bare få timer kan jo være en trædesten til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet og derigennem forsøge sig selv.
 
- Sammen med satspuljepartierne har vi også afsat over 420 millioner kroner til projektet ”Flere skal med”, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får en helt særlig hjælp til at komme tilbage i job. Og endelig har vi i efteråret afsat 100 millioner kroner, som jobcentrene kan bruge til opkvalificering her og nu.

For yderligere info kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830.

Læs analysen på bm.dk 

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for september 202421.11.2024 08:09:09 CET | Pressemeddelelse

I september 2024 var der 3.029.400 lønmodtagere i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden september 2023 er der dermed samlet set kommet 27.900 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.700 flere lønmodtagere fra august til september 2024. I samme periode er der kommet 600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Trods et lille dyk i sidste måned stiger beskæftigelsen igen. Det viser, at vi fortsat har et stærkt arbejdsmarked. Vi skal dog have et øje for, at det ikke er alle dele af landet, som har del i den stigende beskæftigelse. Der er en del kommuner uden for særligt storbyområderne, hvor beskæftigelsen er faldet det seneste år". "Vi har i regeringen et mål om, at folk skal kunne uddanne sig og få job i hele landet. Derfor styrker vi mulighederne for job og uddannelse uden for de store byer. Det skal blive ved med at være attraktivt at bo med sin familie i de mindre byer,

Uændret ledighed i oktober 202420.11.2024 09:01:56 CET | Pressemeddelelse

Der er 88.000 fuldtidsledige i oktober 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed uændret i forhold til måneden før, og ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: -Det er positivt, at vi fortsat har en lav ledighed. Samtidig er der en faldende tendens i antallet af dimittendledige. Vi har tidligere set en stigning i antallet i denne gruppe, men noget tyder på, at vi nu har fået vendt den udvikling. Det er afgørende, at man som nyuddannet hurtigt får foden inden for på arbejdsmarkedet, så ledigheden ikke sætter sig og bliver langvarig. -På trods af den lave ledighed er der desværre fortsat en gruppe af unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i job. Også de skal have en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. -Jeg ser frem til at udrulle det ungeløft, vi i Folketinget har aftalt i fællesskab med kommuner, virksomheder og civilsamfundet. Det er et stærkt pa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye