Beskæftigelsesministeriet

På to år har 80.600 borgere søgt om ret til tidlig pension

Del

Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension. Frem til 30. juni 2023 har 80.600 borgere søgt om muligheden for at komme med på ordningen.

Det har nu i to år været muligt at søge om ret til tidlig pension. Det har 80.600 borgere gjort frem til og med 30. juni 2023. Tidlig pension giver ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen, og man kan søge om retten, når man har rundet 61 år.

Der er i alt 58.700 borgere, der har fået tildelt ret til tidlig pension frem til og med 30. juni 2023.

De første borgere kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. januar 2022, og i juni 2023 fik 11.700 borgere udbetalt ydelsen. Tallene viser, at langt hovedparten på ordningen er ufaglærte og faglærte, som fx håndværkere og slagteriarbejdere.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

  • For mig er det vigtigt, at dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv kan trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er kun fair, at folk, der har knoklet i mere end 40 år på arbejdsmarkedet, kan gå lidt tidligere på pension. Derfor er det godt, at vi fik indført tidlig pension.
  • Vi kan se her to år efter de første ansøgninger til ret til tidlig pension, at tusindvis af borgere nu har glæde af den eller har fået retten til at gå fra. Det har i den grad givet tryghed i hverdagen for mange.
  • Det er selvfølgelig ikke alle, der nødvendigvis gør brug af retten. Derfor skal vi også understøtte alle de mange seniorer, der kan og vil være en del af arbejdsmarkedet. Men dem, der har fået ret til tidlig pension, har nu en tryghed og en vished om, at de kan trække sig lidt før.

Se tallene fordelt på kommuner og a-kasser på bm.dk: På to år har 80.600 borgere søgt om ret til tidlig pension (bm.dk)

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye