Overvældende succes lukker europæisk pelsprotest før tid

På grund af den overvældende tilslutning til borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’, stopper 84 organisationer i EU nu deres underskriftindsamling, mindre end 10 måneder efter den startede.
Oprindeligt skulle den løbe indtil 18. maj i år, men allerede 1. marts lukker indsamlingen med 1.635.000 millioner underskrifter som resultat.
“Det er overvældende så stor tilslutning, der har været til vores call to action, og med langt mere end den påkrævede million underskrifter er EU Kommissionen nu forpligtet til at tage sagen op”, siger Esben Sloth, programchef i World Animal Protection, der er én af de mere end 80 organisationer bag indsamlingen.
Også blandt de danske politikere i Europa Parlamentet er der begejstring for, at så mange borgere bakker op bag et forbud mod pelsbranchens udnyttelse af mink, ræve og mårhunde, der i mange år har lidt under uacceptable forhold i små bure, der på ingen måde kan opfylde dyrenes naturlige behov.
”Det gør vores arbejde meget lettere, når der er så stor opbakning fra borgerne i EU, der ikke vil acceptere, at dyr bliver behandlet så elendigt, som pelsbranchen desværre har gjort i årevis,” siger Margrete Auken (SF), der sidder Europa Parlamentets arbejdsgruppe i forbindelse med borgerinitiativet ’Fur Free Europe’:
“Med underskrifterne i hånden har vi større chance for at presse EU-Kommissionen til at indføre et samlet forbud for hele EU, og det vil ikke kun være et kæmpe fremskridt for dyrevelfærden, men også gavne miljøet,” siger Margrete Auken.
EU Kommissionen har i snart to år arbejdet på en ny dyrevelfærdslov, der skal gælde for hele EU, som forventes at være færdig i efteråret 2023.
“Hvis vi afleverer vores underskrifter, mens Kommissionen alligevel er i arbejdstøjet, er der endnu større muligheder for, at vi kommer igennem med vores krav om et generelt forbud mod pelsavl i hele EU. Og jeg tror faktisk også, at der er gode chancer for, at vi kan få indført et importforbud oveni. Dermed bortfalder enhver diskussion om, at pelsproduktionen flytter til udlandet med dårligere dyrevelfærd til følge,” siger Esben Sloth.
I 2021 fik et lignende borgerinitiativ, under parolen ‘End The Cage Age’, EU Kommissionen til at love, at de ville arbejde for, at afskaffe bure og tremmer i landbruget, da 1,4 millioner skrev under i protest mod bure og tremmer i landbruget.
Det er blandt andet det som Kommissionen arbejder på i forbindelse med den kommende dyrevelfærdslov, der skal gælde for hele EU.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
Fra ét helvede til et andet: Franske spækhuggere sendes til Spanien5.2.2025 06:00:00 CET | Nyhed
To spækhuggerne fra det lukkede franske delfinarium Marineland, bliver efter al sandsynlighed solgt videre til den berygtede turistattraktion Loro Parque på Tenerife - i stedet for at blive sat fri i canadisk hav-reservat. 'Skandale', siger World Animal Protection DK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum