Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.

84 % mener, at TUI bør stoppe med at sælge billetter til delfinarier med spækhuggere og delfiner, såsom Loro Parque på Tenerife.
Det viser en opinionsundersøgelse blandt nuværende og potentielle TUI-kunder i fem europæiske lande - heriblandt Danmark.
World Animal Protection samt andre dyreorganisationer har i flere år bedt TUI droppe ethvert samarbejde med delfinarier, da de pladskrævende og yderst intelligente dyr lider under ekstrem dårlig dyrevelfærd, når de udnyttes som showdyr i fangenskab.
”Etisk turisme er ikke længere niche – det er en forventning blandt kunderne. Der er en langt større bevidsthed om dyr og natur blandt nutidens turister, og en voksende efterspørgsel på dyrevenlige rejser. Så TUI er helt ude af trit med tiden, når de sælger billetter til steder, der udnytter delfiner og spækhuggere, vel vidende, at det er dybt skadeligt for dyrene,” siger Stephanie Kruuse Klausen, wild life ekspert, World Animal Protection Danmark.
69 procent af TUIs danske kunder (og potentielle kunder) synes ikke, at TUI bør promovere og sælge billetter til delfinarier.
Hvad der kan blive endnu værre for et af Danmarks største rejseselskaber er, at næsten halvdelen af TUIs adspurgte danske kunder (46 procent) siger, at de ikke har lyst til at købe en rejse hos selskabet, når de får at vide, at de sælger delfin underholdning.
Hvis TUI derimod dropper samarbejdet med Loro Parque og andre delfinarier, stiger tallet til 79 procent, der vil overveje at booke ferien hos TUI.
”Flere og flere ønsker etisk ansvarlige rejser, der tager hensyn til dyr, natur og mennesker – og de er villige til at vælge rejsebureau efter det. Hvis TUI fortsætter med at tjene penge på delfiner i fangenskab, vælger de en meget kortsigtet løsning, der kan koste dem både kunder og troværdighed,” mener Stephanie Kruuse Klausen.
World Animal Protection har forelagt den nye undersøgelse for TUIs hovedkontor i Tyskland, og bedt om en kommentar. Rejsebureauet er ikke vendt tilbage.
Undersøgelsen er bestilt af World Animal Protection International, og udført af det britiske opinionsfirma, Savanta, blandt 502 nuværende og potentielle kunder hos TUI i hvert af følgende fem lande: Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
Fra ét helvede til et andet: Franske spækhuggere sendes til Spanien5.2.2025 06:00:00 CET | Nyhed
To spækhuggerne fra det lukkede franske delfinarium Marineland, bliver efter al sandsynlighed solgt videre til den berygtede turistattraktion Loro Parque på Tenerife - i stedet for at blive sat fri i canadisk hav-reservat. 'Skandale', siger World Animal Protection DK.
Michelin guide dropper delfinunderholdning20.1.2025 11:58:10 CET | Pressemeddelelse
Michelins rejseguide vil ikke længere anbefale eller omtale delfinarier. Shows med vilde dyr flugter ikke med de værdier, som Michelin vil forbindes med, siger den franske guides direktør. Vigtigt skridt, mener World Animal Protection DK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum