Højgravid spækhugger udnyttes til shows
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.

Spækhugger-hunnen Morgan er født i naturen, men har de sidste 15 år været indespærret i et lille bassin i det stærkt kritiserede delfinarium, Loro Parque på Tenerife.
Her skal hun ikke blot selv optræde for de besøgende – hun skal også føde unger, så parken får nye dyr, som de kan udnytte til shows.
Nu er hun endnu en gang drægtig, og skal føde om kort tid.
"Morgan bliver udnyttet på kynisk vis, for at Loro Parque kan få flere penge i kassen. Hun burde boltre sig ude i det store åbne hav – ikke bruges som cirkusartist og avlsmaskine i et lille, kunstigt bassin. Hendes nye unge vil blive født ind i et stærkt begrænset liv i fangenskab, der på ingen måde kan opfylde en spækhuggers naturlige behov,” fastslår Stephanie Kruuse Klausen, wild life ekspert i World Animal Protection Danmark.
Optræder under drægtighed
En anden bekymrende faktor er, at Loro Parque stadig lader Morgan optræde i deres shows, selvom hun er drægtig.
”Nogle af de tricks, hun skal udføre, er dybt unaturlige og på ingen måde hensigtsmæssige med tanke på, at hun har en unge i maven. Hun skal bl.a. springe op af vandet og lande på maven på den hårde bassinkant med sine flere tusinde kilo, så hun risikerer at skade sig selv eller sin unge. I stedet burde hun i det mindste holdes i et roligt område uden at skulle optræde,” mener Stephanie Kruuse Klausen.
Morgans triste skæbne: Fra frihed til fangenskab
Morgan blev fundet underernæret ud for Hollands kyst i 2010 og blev indfanget med det formål at rehabilitere og genudsætte hende i havet. I stedet endte hun i Loro Parque. Hendes første kalv, Ula, optrådte også i de shows, der er et af de helt store trækplastre i Loro Parque. Og som har været krititseret bredt af dyreorganisationer gennem årene.
Ula døde i 2021 – kun to år gammel. Siden da er tre andre af parkens spækhuggere døde før tid. Parken har derfor været ivrig efter at avle på Morgan, så de kan få flere spækhuggere til deres shows.
Profit fremfor velfærd
”Morgan afviste sin første unge, Ula – sandsynligvis fordi hun i fangenskab ikke har fået den sociale læring, som hun i naturen ville have fået af sin mor og andre erfarne hunner. At Loro Parque nu avler på Morgan igen, viser med al tydelighed, at de ikke har Morgan eller hendes kalvs velfærd for øje – kun den økonomiske gevinst. En ny spækhuggerunge betyder flere solgte billetter,” siger Stephanie Kruuse Klausen, og appellerer til Loro Parques forretningspartnere.
”Rejsebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til at få stoppet udnyttelsen af spækhuggere og andre delfiner i turistindustrien. TUI er et af de få sidste store rejseselskaber, der sender deres kunder til Loro Parque og andre delfinarier, hvor udnyttelsen af spækhuggere og delfiner sælges som harmløs familieunderholdning – alt imens de skovler penge ind på billetsalget,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Fakta:
I naturen kan spækhuggere leve, til de er 50-90 år.
I Loro Parque er gennemsnitsalderen hos de fem senest afdøde spækhuggere kun 14 år.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse: Facebook er største platform for udbredt dyremishandling.28.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Nye data kortlægger massivt dyrplageri af hunde, katte og aber på sociale medier – særligt Facebook halter bagefter med at fjerne voldsomt sadistisk indhold.
Slut med kængurulæder i fodboldstøvler16.5.2025 10:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Adidas følger i kølvandet på Nike, New Balance og andre store brands og stopper endegyldigt med at bruge kængurulæder i fodboldstøvler.
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum