Overvældende stor søgning på tilskud til grøn bioraffinering
Landbrugere og erhvervet kan hente store gevinster hjem ved at etablere anlæg til grøn bioraffinering. Interessen for den nye teknologi er da også til at føle på.
Søgningen på en ny pulje, der skal hjælpe ansøgere med de første skridt mod at etablere anlæg til grøn bioraffinering, har nemlig været dobbelt så stor som forventet.
Puljen, der giver tilskud til, at ansøgere kan teste deres idé, skaffe nødvendig kapital og finde de rette samarbejdspartnere, er netop afsluttet. I alt har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud for hele 10 mio. kr. fordelt på 12 ansøgere.
I 2022, 2023 og 2024 er der afsat en pulje på fem mio. kr. per år til ordningen.
"Det er en politisk vision, at grøn bioraffinering skal være en del af den danske landbrugsproduktion, da det vil gavne på klimakontoen. Derfor er det overvældende og meget positivt, at erhvervet udviser så stor interesse for teknologien", siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mads Kolte-Olsen.
Godt for klima, vandmiljø og erhvervet
Et bredt flertal i Folketinget har med Landbrugsaftalen fra 2021 afsat 260 mio. kr. til at udbrede grøn bioraffinering. Her af er der afsat 15 mio. kr. til projektmodning.
Teknologien gør det muligt at udvinde protein fra danske græs- og kløvermarker. På den måde kan dansk landbrug i fremtiden bruge langt mere dansk produceret protein til blandt andet svin og høns i stedet for at importere soja fra Sydamerika.
Løsningen er samtidig god for vandmiljøet. Grøn bioraffinering kræver græs, og mere græs kræver omlægning af omdriftsarealer. Når vi får omlagt flere omdriftsarealer til græs, udledes der mindre kvælstof til vandmiljøet. Desuden kan bioraffinering være med til at skabe flere arbejdspladser lokalt.
"Med de mange potentielle gevinster ved grøn bioraffinering er det afgørende, at vi støtter udviklingen og etableringen af nye anlæg. Det næste skridt bliver at få de i alt 245 mio. kr., der er afsat til etablering af selve anlæggene til at komme ud og arbejde, så vi kan få skabt flere grønne og rentable bioraffineringsanlæg", siger Mads Kolte-Olsen.
I efteråret åbner den første ansøgningsrunde, hvor ansøgere kan søge tilskud til at etablere et anlæg til grøn bioraffinering.
Læs mere om grøn bioraffinering på lbst.dk
Om grøn bioraffinering:
- Grøn bioraffinering kan føre til større udbud af dansk produceret protein, som kan udnyttes af én-mavede dyr. Dermed kan grøn bioraffinering bidrage til at mindske afhængigheden af importeret soja.
- Ved at erstatte kornmarker med græs og kløver til bioraffinering, bliver det både muligt at reducere udvaskningen af kvælstof og forbruget af pesticider samt at binde langt mere kulstof i jorden.
- Restprodukterne fra grøn bioraffinering kan fx bruges som kvægfoder, bruges i biogasanlæg eller indgå i forskellige højværdiprodukter og dermed bidrage til bedre ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til eu&projekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.
Nøgleord
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
50 mio. kroner til økologisk forskning: Organic RDD9 åbner for ansøgninger16.3.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med ICROFS har GUDP nu åbnet for ansøgninger til en pulje på 50 mio. kr. for yderligere at understøtte økologiens bidrag til klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd og human sundhed - og dermed Danmarks ambitioner for fortsat udvikling og vækst af økologisektoren.
Nyt GUDP-projekt vil fjerne fosfor fra lavbundsjorden10.2.2023 11:19:58 CET | Pressemeddelelse
Høj koncentration af fosfor i lavbundsjorden kan spænde ben for vådlægning. Det er en udfordring, som flere lavbundsprojekter falder på, og det udgør en bremseklods for at nå klimamålsætningerne. Nu vil et nyt GUDP-projekt udvikle filterløsninger til opsamling af fosfor fra lavbundsjorde.
Over 31.000 landbrugere har fået deres landbrugsstøtte5.12.2022 12:42:45 CET | Pressemeddelelse
1. december begyndte udbetalingen af landbrugsstøtte og Landbrugsstyrelsen har allerede udbetalt over 4 milliarder kroner i løbet af de første decemberdage.
Ny lavbunds-taskforce skal finde løsninger på udfordringer17.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde hektar lavbundsjord skal tages ud af almindelig drift, som et vigtigt skridt på vejen mod at nå i mål med den grønne omstilling af landbruget. Nu er der sendt invitationer ud til første møde i den taskforce, som skal arbejde med at fjerne barrierer på vejen.
Milepæl for plantebaserede fødevarer: Plantefonden i høring13.6.2022 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret 2021 indgik et bredt flertal i folketinget Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, og blev i den forbindelse enige om oprettelsen af en fond for plantebaserede fødevarer. Dén fond er nu et skridt nærmere virkeligheden, idet loven for Plantefonden per 13. juni er gået i høring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum