Tandprotetikeren ApS

Overtog klinik fra forældre: Nu fejrer klinisk tandtekniker 50-års jubilæum

Del

Et succesfuldt generationsskifte, tilfredse kunder og et godt samarbejde med lokale tandlæger betyder, at Tandprotetikeren på Nordre Frihavnsgade i år kan fejre 50-års jubilæum. Første udvidelse er på vej.

Bettina Kobberø kan fejre, at den klinik, som hun overtog fra sine forældre i 2011, i år kan fejre 50 års jubilæum. Foto: PR.
Bettina Kobberø kan fejre, at den klinik, som hun overtog fra sine forældre i 2011, i år kan fejre 50 års jubilæum. Foto: PR.

Det er mere reglen end undtagelsen, at kliniske tandteknikere lukker deres klinikker, når de har sat en protese ind og holdt spejlet, der afslører det flotte smil, for sidste gang, inden de går på pension. Derfor er det et særsyn, at Tandprotetikeren på Nordre Frihavnsgade mandag den 29. marts fejrer 50-års jubilæum. Årsagen er blandt andet et succesfuldt generationsskifte i 2011, hvor Bettina Kobberø overtog klinikken efter sine forældre.

– Det er selvfølgelig noget helt specielt, at en klinik, som mine forældre har startet for mange år siden, stadig er godt kørende i dag – 50 år senere. Men det, jeg er mest stolt over er, at både tandlæger og patienter er så tilfredse med vores arbejde, at de fortsat kommer her, efter mine forældre stoppede, siger Bettina Kobberø, der er klinikchef hos Tandprotetikeren på Nordre Frihavnsgade.

Inden Bettina Kobberø overtog klinikken efter Jette og Hans Kurt Hansen i 2011, var hun selv elev på klinikken.

Udvider for første gang i 50 år

Selvom det høje antal faste patienter og den store tilstrømning sagtens kan retfærdiggøre en flytning fra den 120 kvadratmeter store klinik på Nordre Frihavnsgade til større lokaler, har Bettina Kobberø holdt fast i de vante rammer.

– Vi kunne sagtens bruge mere plads, men de vante rammer her giver vores kunder en vigtig tryghed, ligesom samarbejdet med de lokale tandlæger er så godt, at vi gerne vil blive her, siger Bettina Kobberø.

Trods trygheden betyder rammerne på Nordre Frihavnsgade, at Bettina Kobberø laver klinikkens første udvidelse. De otte trappetrin, der er op til klinikken, betyder nemlig, at der er kunder, der har svært ved at komme op til klinikken. Derfor overtager Tandprotetikerens et lokale i Sundhedshus Østerbro og åbner her den 1. maj.

Corona præger både fejring og fremtidige behandlinger

Da jubilæet falder i en tid, der ikke er til store fester, kommer Bettina Kobberø og personalet hos Tandprotetikeren til at tænke i alternative baner. Men det er ikke kun fejringen af jubilæet, der bliver berørt af den allestedsnærværende pandemi. Det samme gør fremtidens behandlinger formentligt også, og det kommer patienterne til gode.

– Restriktionerne betød, at vi skulle afsætte mere tid til hver patient for at sikre, at de havde tid til at komme ud og ind af klinikken, så vi ikke var for mange samlet. Det har været en øjenåbner for os, hvor meget den ekstra tid til hver patient betød både for os og patienterne. Det har givet en fantastisk ro. Så i det omfang, det kan lade sig gøre, kommer vi til at prioritere mere tid til patienterne i fremtiden, siger Bettina Kobberø.

Nøgleord

Kontakter

Bettina Kobberø
Klinikchef, TandproTetikeren
(+45) 35 38 15 51
bettina.kobberoe@tpt.dk

Billeder

Bettina Kobberø kan fejre, at den klinik, som hun overtog fra sine forældre i 2011, i år kan fejre 50 års jubilæum. Foto: PR.
Bettina Kobberø kan fejre, at den klinik, som hun overtog fra sine forældre i 2011, i år kan fejre 50 års jubilæum. Foto: PR.
Download

Links

Information om Tandprotetikeren ApS

Tandprotetikeren ApS
Tandprotetikeren ApS
Filosofgangen 23, Postboks 1195
5100 Odense C

http://www.tpt.dk/

Tandprotetikeren har 26 klinikker i Danmark og er specialister i tandproteser. De kliniske tandteknikere er specielt uddannet og autoriseret til at fremstille, indsætte og korrigere aftagelige tandproteser hos voksne samt implantatforankrede proteser i samarbejde med tandlæger.

Følg pressemeddelelser fra Tandprotetikeren ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tandprotetikeren ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum