
Tandprotetikeren i Haslev vinder flot hæderspris
Det var en tydeligt overrasket Yoo Mee Jacobsen, der sammen med resten af holdet fra klinikken i Haslev modtog prisen som Årets Tandprotetiker ved kædens årsmøde på Hotel Vejlefjord. Iført gallakjoler, smoking og store klapsalver modtog de fem medarbejdere prisen. Begrundelsen for kåringen er blandt andet personalets evne til at omsætte Tandprotetikeren-konceptet til virkelighed og sætte patienten i centrum.
– Jeg blev rigtig stolt og glad, men først og fremmest enormt overrasket, da jeg hørte, at prisen gik til vores klinik. Tidligere har vinderklinikkerne været væsentligt større, så jeg havde slet ikke regnet med, at vi var med i opløbet. Jeg kan kun tilskrive æren det fantastiske team, vi har opbygget. Der er en fælles forståelse blandt medarbejderne om at yde en høj faglighed, så alle patienter føler sig godt behandlet, forklarer Yoo Mee Jacobsen, klinikchef og medejer af Tandprotetikeren i Haslev.
Glæden ved at arbejde
Klinikken i Haslev blev vurderet ud fra kundetilgang, kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed af ledelsen i Tandprotetikeren.
– Kundetilfredshed går hånd i hånd med medarbejdertilfredsheden. Vi har et team, hvor alle glæder sig til at komme på arbejde, og den glæde afspejles i vores tilgang til patienterne. Vi gør en dyd ud af at sætte os ned og bruge tid på at lytte til patienten for at kunne vejlede bedst muligt. Derudover hjælper vi også patienter med praktiske udfordringer som at udfylde kommunale ansøgninger, tale med pårørende eller blot bestille en taxi. Service og diskretion er vigtig, da det desværre er et tabu for mange at få lavet tandproteser, siger Yoo Mee Jacobsen.
Hun håber, at anerkendelsen kan være med til at sprede budskabet om en klinik med patienten i centrum.
– Der er overraskende mange, der tror, at vi er en tandlægeklinik. Men som kliniske tandteknikere, kan vi jo noget helt andet. Vi fokuserer udelukkende på tandproteser som specialområde. Så vi håber selvfølgelig, at rygtet om os spredes, så vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere patienter til et bedre liv, fortæller Yoo Mee Jacobsen, der pointerer, at mange kunne have stort gavn af proteser uden at vide det.
Hun har været klinikchef i Tandprotetikeren i Haslev siden 2013 og blev qua sin faglighed og menneskelige kompetencer tilbudt medejerskab af klinikken i 2014. I 2015 blev klinikken gennemgående renoveret, så den i dag fremstår som en af landets mest moderne.
Kontakter
Peter Cavling
Konsulent
(+45) 2120 3363
peter.cavling@tpt.dk
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:6167 7464Dch@epicent.dkBilleder
Information om Tandprotetikeren ApS
Tandprotetikeren er en landsdækkende kæde bestående af 24 kliniske tandteknikere over hele landet, der benytter de nyeste metoder til at skabe skræddersyede tandproteseløsninger til deres patienter. Kæden giver landsdækkende tryghedsgaranti og tilbyder kunderne at få deres penge igen, hvis de ikke er tilfredse med resultatet. Klinikkernes patienter inddrages aktivt, så resultatet passer den enkelte. www.tpt.dk
Følg pressemeddelelser fra Tandprotetikeren ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandprotetikeren ApS
Overtog klinik fra forældre: Nu fejrer klinisk tandtekniker 50-års jubilæum29.3.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et succesfuldt generationsskifte, tilfredse kunder og et godt samarbejde med lokale tandlæger betyder, at Tandprotetikeren på Nordre Frihavnsgade i år kan fejre 50-års jubilæum. Første udvidelse er på vej.
Hørsholm: Carina vinder Tandprotetikerens ’Oscar’1.6.2017 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Carina Henningsen fra Ordrup, der arbejder hos Tandprotetikeren i Hørsholm, er netop kåret som årets medarbejder hos klinikkæden for sin enestående arbejdsindsats og indstilling.
Vækst: Tandprotetikeren Roskilde opnår fornem erhvervshæder4.1.2017 12:06:04 CET | Pressemeddelelse
Som den første i branchen har Tandprotetikeren i Roskilde netop modtaget hæder i form af en Gazellepris fra Dagbladet Børsen. Pia Senika, klinikchef og medejer, er stolt og taknemlig over den fine pris.
Tandprotetikeren åbner ny stor klinik i Rødovre Centrum31.10.2016 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med central placering i et af landets største indkøbscentre åbner Tandprotetikeren en ny afdeling i Rødovre Centrum. Klinikken vil inden for fem år skabe mindst ti nye arbejdspladser, forudser indehaverne.
Ti år med vellignende tænder22.8.2016 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tandprotetikeren i Køge fejrer ti års jubilæum. Klinikken, der har et bredt samarbejde med lokale tandlæger, uddanner mange nye tandteknikere og er med i et nyt internationalt udviklingsprojekt.