
Overraskende udvikling: Færre udlændinge i Gentofte og Frederiksberg giver færre sociale udfordringer på Lolland
Sidste år gennemgik bl.a. Frederiksberg og Gentofte deres folkeregistre for udlændinge, der tidligere var udrejst, men fejlagtigt stadig registreret som borgere i kommunen. Det medførte et pludseligt fald i det officielle indbyggertal, og det betyder, at de to kommuner i 2020 modtager henholdsvis 117 og 68 mio. kr. i ekstra udligning fra befolkningstilbagegangskriteriet.
Og fordi puljen er et nulsumsspil taber andre kommuner tilsvarende beløb. Lolland Kommune mister alene 41 mio. kr. i 2020, og en række andre kommuner mister også tocifrede millionbeløb.
”Indenrigsministeriet udregner hvert år et socialt indekstal, der viser hver kommunes samlede sociale udfordringer, og vi kan konstatere, at Lolland teknisk set har 9 procentpoint færre sociale problemer i 2020 end i 2019 – og det skyldes altså udelukkende, at Gentofte og Frederiksberg har ryddet op i deres folkeregister,” konstaterer borgmester Holger Schou Rasmussen sarkastisk. ”Desværre har vi ikke fået 9 procentpoint færre sociale problemer ude i virkeligheden, så det bliver Lollands borgere, der kommer til at betale regningen.”
Hvis ajourføringen af registeret var sket løbende, ville de to kommuner slet ikke være berettiget til tilskud fra befolkningstilbagegangskriteriet.
”Det går over min forstand, at vi nu står med et stort underskub på budgettet, fordi to andre kommuner har ryddet op i en fejl, de selv har begået,” siger Holger Schou Rasmussen. ”Hvis regeringen ikke vil gribe ind i fordelingen af befolkningstilbagegangskriteriet, så må den i det mindste kompensere de kommuner, der rammes af tilfældige udsving i udligningssystemet.”
”Jeg har opgivet at holde tal på skævhederne i den nuværende udligning. Det her er så grotesk, at alle må kunne se, at der er behov for en udligningsreform, der griber fat om nældens rod i stedet for justere på et system, der er blevet så indviklet, at ingen kan gennemskue det,” slutter Holger Schou Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune