Over 31.000 landbrugere har fået deres landbrugsstøtte
1. december begyndte udbetalingen af landbrugsstøtte og Landbrugsstyrelsen har allerede udbetalt over 4 milliarder kroner i løbet af de første decemberdage.
Hvert år i december begynder Landbrugsstyrelsen udbetaling af landbrugsstøtte til de danske landbrugere. I år er ingen undtagelse, og 1. december begyndte de første udbetalinger at rulle ind på landbrugernes NemKonti.
Foreløbigt har over 31.500 landbrugere modtaget deres betaling, hvilket svarer til 91 procent af de støtteberettigede ansøgere. I alt udbetaler Landbrugsstyrelsen over 4,2 milliarder kroner pr. 1. december, hvilket er det tidligst mulige tidspunkt i forhold til EU-reglerne.
”Vi er meget tilfredse med, at så stor en andel af ansøgerne i år får udbetalt deres landbrugsstøtte allerede fra den 1. december. Vi har en målsætning om, at mindst 90 procent af ansøgerne skal have modtaget deres landbrugsstøtte senest den 15. december, men vi har i år allerede nået at udbetale til mere end det, i de første par dage af december, hvilket vi er rigtig glade for”, siger Landbrugsstyrelsens direktør, Lars Gregersen.
Kontrol af ansøgningerne
Hvis der ikke er kommet penge på kontoen endnu, kan det skyldes, at ansøgningen stadig bliver behandlet. Det er dog vores forventning, at næsten alle de resterende ansøgninger vil være færdigbehandlet i løbet af den ordinære udbetalingsperiode, som løber frem til den 30. juni.
En del af sagsbehandlingen kan eksempelvis være kontrol for omgåelse af kravene for at modtage landbrugsstøtte. 1,4 procent af årets ansøgere afventer denne kontrol og næsten alle har modtaget et høringsbrev herom.
Udover grundbetalingen, påbegynder Landbrugsstyrelsen også udbetaling af økologisk arealtilskud, tilskud til pleje af græs og tilskud til målrettet regulering i løbet af de første dage i december.
Yderligere oplysninger:
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@lbst.dkInformation om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Ny lavbunds-taskforce skal finde løsninger på udfordringer17.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde hektar lavbundsjord skal tages ud af almindelig drift, som et vigtigt skridt på vejen mod at nå i mål med den grønne omstilling af landbruget. Nu er der sendt invitationer ud til første møde i den taskforce, som skal arbejde med at fjerne barrierer på vejen.
Milepæl for plantebaserede fødevarer: Plantefonden i høring13.6.2022 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret 2021 indgik et bredt flertal i folketinget Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, og blev i den forbindelse enige om oprettelsen af en fond for plantebaserede fødevarer. Dén fond er nu et skridt nærmere virkeligheden, idet loven for Plantefonden per 13. juni er gået i høring.
Højteknologisk markarbejde vinder frem: Næsten 500 landmænd griber ny mulighed17.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den rette teknologi kan landmænd nu dyrke deres marker så præcist, at det delvist erstatter de traditionelle værktøjer til at undgå kvælstof i vandmiljøet. For landmanden kan metoden både spare tid, penge og besvær.
Idéerne står i kø: Flere forskere vil hjælpe med at opgøre, hvad de enkelte landbrug udleder16.5.2022 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugsstyrelsen har modtaget 35 ansøgninger til Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), der skal komme med forslag til, hvordan drivhusgasser og næringsstoffer på bedriftsniveau opgøres. Nu skal et udvalg vurdere, hvilke ansøgninger der går videre til den endelige runde.
Ny mærkedag skal være med til at sikre planternes sundhed: Sådan kan du hjælpe12.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FN har udnævnt 12. maj til International Plantesundhedsdag. Skadedyr og plantesygdomme truer nemlig en stor del af verdens fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum