Over 1,5 mio. underskrifter skal få landbrugsdyrene ud af burene
8.10.2019 16:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Dyrenes Beskyttelse og repræsentanter fra andre internationale dyrevelfærdsorganisationer var i dag til stede i Bruxelles sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet og EU-borgere for at markere afslutningen på en underskriftsindsamling, som har løbet siden september sidste år. Underskriftsindsamlingen er et initiativ under det europæiske borgerinitiativ, som giver mulighed for at få Europa-Kommissionen til at tage bestemte emner op, hvis der modtages mindst én million underskrifter fra mindst syv medlemslande.
I alt 1.617.405 EU-borgere har det seneste år skrevet under på kampagnen End The Cage Age med krav om at stoppe brugen af bur til landbrugsdyr i EU. Initiativet har opbakning fra over 170 internationale interesseorganisationer.
”På tværs af EU lider millioner landbrugsdyr i små bure under forfærdelige forhold. Nu er målet at få afskaffet buralderen én gang for alle. Helt konkret ønsker vi, at Kommissionen skal foreslå lovgivning, som forbyder bure til høns, landbrugskaniner, vagtler og ænder. Og vi ønsker et totalforbud mod fiksering af søer i alle dele af deres cyklus,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for den europæiske sammenslutning af over 60 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup For Animals.
Tremmesøer hører fortiden til
Alene i Danmark er knap 1 million søer fastlåst mellem tremmer i den industrielle griseproduktion, mens de føder, og mens griseungerne dier. Det svarer til mindst en femtedel af deres voksenliv, og for de fleste af dem er det meget længere tid. Mange søer er nemlig også fikseret under brunsten og i starten af deres graviditet.
”Fiksering er et stort overgreb på soen. Hun kan stort set ikke bevæge sig, og man fratager hende helt basale behov og muligheder for at udleve naturlig adfærd såsom at bygge rede og udvise moderadfærd over for sine pattegrise. Alligevel er det almindelig praksis i svineindustrien. Men tremmesøer hører altså fortiden til,” siger Britta Riis.
Det anslås, at over 300 mio. europæiske landbrugsdyr tilbringer størstedelen af deres liv i bure. Søer ligger fikseret i bøjler, mens de passer deres smågrise, kaniner og vagtler lever hele livet i bure, spædkalve isoleres i enkeltbåse, masser af høns er stadig bag tremmer, og ænder og gæs holdes i bure for at blive tvangsfodret til produktion af foie gras.
Når underskrifterne er verificerede, skal EU-Kommissionen skal tage stilling til sagen, da indsamlingen har nået over 1 million underskrifter. Sagen skal derefter til en efterfølgende høring i Europa-Parlamentet med mulighed for afstemning.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
