Orkla

Orkla Foods Danmark vækster toplinjen - stigende indkøbspriser presser bundlinjen

Del

2021 regnskabet for Orkla Foods Danmark viser en vækst i omsætningen, mens bl.a. stigende indkøbspriser og engangsudgifter resulterer i et fald i årets resultat.

Orkla Foods Danmark står bag kendte mærker som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Blomberg’s, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti.

Orkla Foods Danmark nåede i 2021 en nettoomsætning på 900 mio. kr. mod 884 mio. kr. året før – en vækst på 1,8 pct. Årets resultat blev på 15 mio. kr. mod godt 26 mio. kr. i 2020.

Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark blev i 2021 lagt sammen og har fælles ledelse, under navnet Orkla Danmark. De to selskaber er dog fortsat to juridiske enheder og aflægger hvert sit regnskab. Den nye struktur har medført mindre tilpasninger og reorganisering.

”Resultatet for 2021 er primært mærket af stigende indkøbspriser i særligt andet halvår 2021 samt engangsomkostninger til integration af Orkla Danmark. På den baggrund er resultatet acceptabelt,” siger Carsten Hänel, CEO for Orkla Danmark.

Forventningerne til 2022 er mere usikre end normalt på grund af krigen i Ukraine og de afledte effekter, herunder stærkt stigende råvare- og energipriser samt øgede transportomkostninger.

”Vi er i en helt ny geopolitisk situation, som rammer fødevarebranchen ekstra hårdt. Vores primære fokus er at sikre leverancerne til vores kunder og forbrugere, mens vi samtidig gør os store anstrengelser for at holde omkostningerne mest muligt i ro ved kontinuerligt at afsøge markedet for alternative råvarer og eksempelvis nye emballagetyper, som er billigere, men i samme høje kvalitet. Det ændrer imidlertid ikke på, at der er prisstigninger, som vi desværre må sende videre til kunderne for fortsat at have kræfterne til at udvikle kategorierne med innovationer og øget bæredygtighed,” siger Carsten Hänel.

Orkla Foods Danmark har i løbet af 2021 øget markedsandelene inden for en række kategorier, bl.a. inden for morgenmad drevet af mærkerne Havrefras og Pauluns samt det plantebaserede sortiment. Her er en lang række nyheder blevet lanceret i løbet af året.

”Til trods for de vanskelige markedsvilkår vil vi fortsætte vores arbejde med at opbygge et stærkere Orkla Foods Danmark, så vi fortsat kan investere i vækst og vigtige fødevareområder”, siger Carsten Hänel.

Orkla Foods Danmark arbejder målrettet med bæredygtighed på lige fod med de øvrige Orkla-selskaber og enheder.

”Vi investerer løbende i udvikling af nye plantebaserede fødevarer, som er et strategisk vigtigt forretningsområde for os. De plantebaserede fødevarer er efterspurgte af handlen og hos forbrugerne og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Ikke bare i egne bæredygtighedsberegninger, men hele vejen rundt,” siger Carsten Hänel.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

kommunikation.info@orkla.dk

Billeder

Information om Orkla

Orkla
Orkla
Delta Park 45, 3. sal
2665 Vallensbæk Strand

http://Delta Park 45, 3. sal

Om Orkla i Danmark

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien.

Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2021 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 36 milliarder DKK og beskæftigede over 21.000 medarbejdere.

Orkla-selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,4 milliarder DKK i 2021, hvoraf de nu sammenlagte virksomheder stod for lidt under 2 milliarder DKK. Orkla i Danmark beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers.

Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Den Gamle Fabrik, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk, Odense Marcipan og Naturli’.

Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice, apoteker, bagerier og fødevareindustrien. Læs mere her

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kommunikation.info@orkla.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Orkla

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Orkla

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum