Orkla Care indleder undersøgelse af produktionskæden for naturlægemidlet HUSK
Orkla Care trak i dag hele sortimentet af HUSK-naturlægemidler og -kosttilskud fra alle markeder på grund af mistanke om forbindelse til et salmonellaudbrud i Danmark. Orkla gennemgår nu hele produktionskæden for at lokalisere eventuelle kilder, og i mellemtiden opfordrer virksomheden kraftigt alle til at smide HUSK-produkter ud eller levere dem tilbage til butikken, hvis man har dem stående derhjemme.

I samarbejde med fødevare- og lægemiddelmyndighederne har Orkla A/S tilbagekaldt hele sortimentet af HUSK-naturlægemidler og -kosttilskud, efter at naturlægemidlet er blevet sat i forbindelse med et salmonellaudbrud i Danmark.
Myndighederne i Danmark har aldrig tidligere set et udbrud af salmonella relateret til produkter baseret på loppefrøskaller, og derfor har Orkla Care indledt en omfattende undersøgelse af hele produktionskæden for at finde ud af, hvordan problemet er opstået. I mellemtiden opfordrer Orkla til, at forbrugerne smider alle HUSK-pakker ud, som man må have haft stående eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, hvis man ønsker refusion.
”Vi er dybt chokerede over situationen og sender vore tanker til alle, der er blevet syge i forbindelse med salmonellaudbruddet. Vi har ikke tidligere oplevet noget lignende, og ser på sagen med den største alvor. Efter at have trukket alle produkter tilbage fra markedet, går vi derfor også nu i gang med at undersøge hele vores produktionskæde til bunds, så vi kan finde ud af, hvordan problemet er opstået. I mellemtiden opfordrer vi kraftigt alle til at smide deres HUSK-produkter ud eller returnere dem til butikken, hvis man ønsker refusion for varen”, siger Nilüfer Sahin, kommunikationsdirektør for Orkla selskaberne i Danmark, og henviser desuden til hjemmesiden www.husk.dk, hvor forbrugerne kan finde flere oplysninger.
Stor indsats og tålmodighed
Baseret på de foreløbige henvendelser, som Orkla Care har fået fra forbrugerne, så er mange fristede til at fortsætte med at tage produkterne, med henvisning til den meget lille salmonellarisiko. Men opfordringen fra Orkla Care er klar:
”Smid produktet ud eller returner det til forhandleren. Lad være med at tage chancer, for der kan være punktvis kontaminering. Vi arbejder på højtryk for hurtigst muligt at komme tilbage på markedet og ud til vores trofaste forbrugere, men sikkerheden kommer først”, siger Nilüfer Sahin, kommunikationsdirektør for Orkla selskaberne i Danmark.
Mange danskere bruger HUSK-produkterne og oplever en øget livskvalitet heraf. Derfor pågår der et stort arbejde i dialogen med både forhandlere og forbrugere, som på trods af den alvorlige situation udviser stor samarbejdsvilje og tålmodighed.
Nøgleord
Billeder
Information om Orkla
Følg pressemeddelelser fra Orkla
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orkla
Odense Marcipan Group vækster - leverer tilfredsstillende resultat4.7.2022 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Odense Marcipan Group – kendt og anerkendt for marcipan og andre ingredienser gennem mere end et århundrede – præsenterer nyt regnskab, som viser, at det i 2021 lykkedes igen at skabe vækst, udnytte synergimuligheder og effektivisere.
Orkla Foods Danmark vækster toplinjen - stigende indkøbspriser presser bundlinjen30.6.2022 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
2021 regnskabet for Orkla Foods Danmark viser en vækst i omsætningen, mens bl.a. stigende indkøbspriser og engangsudgifter resulterer i et fald i årets resultat.
Sund chips- og snackforretning22.6.2022 14:35:00 CEST | Pressemeddelelse
2021 regnskabet for Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (kendt for bl.a. KiMs og Panda lakrids) er netop offentliggjort og viser fremgang efter svært 2020 regnskabsår.
Orkla investerer i Struer-fabrik og frasælger Struer-brandet til Funkisfood15.12.2021 15:00:16 CET | Pressemeddelelse
Som et resultat af de vækstrater, Orkla oplever på Paulúns-brandet, investerer virksomheden i sin fabrik i Struer. Formålet med investeringen er således at sikre plads og kapacitet til produktionen af granola. Derfor frasælger Orkla samtidig Struer-brandet til Funkisfood.
HUSK® Psyllium Mavebalance er tilbage på hylderne med valideret varmebehandling28.10.2021 06:54:00 CEST | Pressemeddelelse
I april trak Orkla Care, ud fra et forsigtighedsprincip, alle produkter af mærket HUSK® ud af markedet efter at myndighederne satte få af produkterne i mulig forbindelse med et salmonellaudbrud i Danmark. Efter samarbejde med eksterne eksperter har Orkla Care Danmark udviklet en valideret varmehandling af kosttilskuddet, som nu er tilbage på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum