Optagetal understreger behovet for udenlandsk arbejdskraft og livslang læring

60.034 studerende bliver i år tilbudt en studieplads på de videregående uddannelser. Det er 9 pct. færre end i 2019, viser de officielle optagetal, som netop er blevet offentliggjort. Ledernes uddannelsespolitiske chef, Christina Laugesen, hæfter sig især ved tre tendenser, der alle peger på, at vi skal løse manglen på arbejdskraft med andet end at piske de unge – der faktisk vælger ganske fornuftigt set i et samfundsperspektiv.

Velfærdsuddannelserne skal tales op

Med et markant fald i søgningen på både sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne på henholdsvis 32 pct., 23 pct. og 14 pct. sammenlignet med 2019 er det desværre ingen overraskelse, at vi igen i år ser et mindre fald i optaget på netop de uddannelser.

”Det er et stort samfundsproblem, og det berører også det private erhvervsliv. Virksomhederne er dybt afhængige af, at vi har velfungerende børnehaver og grundskoler. Og vi ved, at de unge faktisk har en stor interesse for at vælge uddannelser, der gør en forskel, ”siger Christina Laugesen.

Et flertal af de unge studerende på 62 pct. lægger vægt på at få en uddannelse, hvor de kan gøre en positiv forskel for andre, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2021.

”Vi har et fælles ansvar for at italesætte velfærdsuddannelsernes store værdi og for løbende at arbejde med uddannelsernes kvalitet. Og så må vi også se i øjnene, at vi ikke løser udfordringerne uden at få hjælp fra udenlandsk arbejdskraft. Derfor vil endnu en nedjustering af beløbsgrænsen være vigtig, så vi faktisk har mulighed for at løse manglen på arbejdskraft indenfor alle områder,” siger Christina Laugesen.

Livslang læring kan løse kompetenceudfordringerne

Med faldende søgetal og færre optagne på områder med stor mangel på arbejdskraft presser behovet for omskoling, efteruddannelse og livslang læring sig på.

”Det er ingen overraskelse, at vi ser færre optagne studerende. Faldet kommer efter to år med rekordoptag, der langt henad vejen skyldtes, at flere unge under pandemien gik i gang med en uddannelse. Samtidig bliver ungdomsårgangene mindre i disse år. Derfor har vi akut brug for en plan for, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft i erhvervslivet og i de samfundskritiske funktioner gennem livslang læring,” siger Christina Laugesen.

”Det er ikke rimeligt at klandre de unge for manglen på uddannet arbejdskraft. De unge vil gerne uddanne sig, og langt de fleste unge vælger uddannelse efter faglig interesse og gode jobmuligheder. Det er bare ikke nok til at dække behovet for uddannet arbejdskraft. Med videreuddannelse og omskoling gennem hele livet kan vi i stedet sikre, at ressourcerne kan flyttes rundt i samfundet efter behov,” siger hun.

I foråret anviste Reformkommissionen en række brugbare veje til mere livslang læring. En af anbefalingerne gik på at sætte langt mere fokus på opkvalificering gennem hele arbejdslivet.

”De anbefalinger støtter Lederne fuldt ud, ligesom vi støtter Reformkommissionens tanker om, at flere voksne skal studere sideløbende med et deltidsjob undervejs i arbejdslivet. Det er også vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at give de studerende flere muligheder for at skifte spor og bygge ovenpå undervejs – for de kommende år får vi brug for et stort antal medarbejdere, der er uddannet til at tage del i den grønne omstilling,” siger hun.

Fortsat for få kvinder på STEM-uddannelserne

Også STEM-uddannelserne rammes af dette års lave optagetal, og årets søgetal viser desværre, at det fortsat er en udfordring at tiltrække kvinderne til STEM-fagene.

”Vi kan se, at kvinderne kun i snegletempo finder vej til STEM-uddannelserne og i år knækker kurven desværre i forhold til de seneste års fremgang. Det er et kæmpe problem. Vi har brug for, at hele talentmassen kommer i spil til at drive den bæredygtige omstilling og til at udvikle fremtidens teknologiske og digitale løsninger. Derfor skal vi have vakt kvinders interesse for STEM-uddannelserne, fx ved at vise at både studiemiljøer og karriereveje er mangfoldige og at uddannelserne også kan indeholde aspekter som design, etik og bæredygtighed,” siger Christina Laugesen.