Opsigtsvækkende studie: Mars var dækket af 300 meter dybt hav

Mars bliver kaldt den røde planet. Men engang var den faktisk blå. Engang var den dækket af vand og kunne have været hjem for det allerførste liv i vores solsystem.
De fleste forskere er enige om, at der har været vand på Mars. Men hvor meget vand er stadig omdiskuteret.
Nu viser studie fra Københavns Universitet, at der engang har været vand nok, til at hele planeten var dækket af 300 meter dybt hav.
”Mars blev bombarderet med asteroider fyldt med is. Det skete i de første 100 millioner år af planetens evolution, og vi kan også pege på, at asteroiderne havde andre organiske molekyler, der er biologisk vigtige for liv,” siger professor Martin Bizzarro fra Centre for Star and Planet Formation.
Foruden vand bragte is-asteroiderne også livsvigtige molekyler til den røde planet.
Blandt andet aminosyrer, der er vigtigt for alle levende organismer. De bliver for eksempel brugt, når DNA og RNA skal danne baser, som er grundlag for alt det, en celle har brug for.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances.
Mars havde betingelser for liv før Jorden
Det nye studie peger på, at de oceaner, der har dækket hele planeten med vand, har været mindst 300 meter dybe. De kan have været helt op mod 1 km dybe. Til sammenligning er der faktisk meget lidt vand på Jorden, forklarer Martin Bizzarro.
”Det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år. Det betyder faktisk også, at der måske var liv på Mars før på Jorden. Efter de her 100 millioner år skete der nemlig noget katastrofalt for potentielt liv på Jorden. Man mener, at der var et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en anden planet på Mars’ størrelse. Det var et sammenstød, som formede Månen, men som udryddede alt potentielt liv på Jorden,” fortæller Martin Bizzarro.
Derfor har forskerne for alvor stærke beviser for, at betingelser for livets opståen var til stede på Mars lang tid før Jorden.
Milliard år gammel meteorit
Det var ved hjælp af meteorit, der er milliarder af år gammel, at forskerne kunne kigge ind i Mars’ fortid. Meteoritten var nemlig engang en del af Mars’ oprindelige jordskorpe og er et unikt indblik i, hvad der skete i tiden omkring solsystemets dannelse.
Hele hemmeligheden gemmer sig i den måde, Mars’ overflade er skabt på, og som meteoritten engang var en del af.
Det er nemlig en overflade, der ikke flytter sig. Modsat på Jorden, hvor de tektoniske plader er i evig bevægelse.
”De tektoniske plader på Jorden udsletter alle beviser for, hvad der skete de første 500 millioner år af Jordens historie. Pladerne flytter hele tiden materialet, som så bliver smeltet, ødelagt og genbrugt. Mars, derimod, har ikke tektoniske plader. På den måde er vi heldige at kunne kigge ind i fortiden,” forklarer Martin Bizzarro.
Nøgleord
Kontakter
Professor Martin Bizzarro
Tlf:+45 28 51 99 82bizzarro@sund.ku.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum