Mars bliver kaldt den røde planet. Men engang var den faktisk blå. Engang var den dækket af vand og kunne have været hjem for det allerførste liv i vores solsystem.

De fleste forskere er enige om, at der har været vand på Mars. Men hvor meget vand er stadig omdiskuteret.

Nu viser studie fra Københavns Universitet, at der engang har været vand nok, til at hele planeten var dækket af 300 meter dybt hav.

”Mars blev bombarderet med asteroider fyldt med is. Det skete i de første 100 millioner år af planetens evolution, og vi kan også pege på, at asteroiderne havde andre organiske molekyler, der er biologisk vigtige for liv,” siger professor Martin Bizzarro fra Centre for Star and Planet Formation.

Foruden vand bragte is-asteroiderne også livsvigtige molekyler til den røde planet.

Blandt andet aminosyrer, der er vigtigt for alle levende organismer. De bliver for eksempel brugt, når DNA og RNA skal danne baser, som er grundlag for alt det, en celle har brug for.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances.

Mars havde betingelser for liv før Jorden

Det nye studie peger på, at de oceaner, der har dækket hele planeten med vand, har været mindst 300 meter dybe. De kan have været helt op mod 1 km dybe. Til sammenligning er der faktisk meget lidt vand på Jorden, forklarer Martin Bizzarro.

”Det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år. Det betyder faktisk også, at der måske var liv på Mars før på Jorden. Efter de her 100 millioner år skete der nemlig noget katastrofalt for potentielt liv på Jorden. Man mener, at der var et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en anden planet på Mars’ størrelse. Det var et sammenstød, som formede Månen, men som udryddede alt potentielt liv på Jorden,” fortæller Martin Bizzarro.

Derfor har forskerne for alvor stærke beviser for, at betingelser for livets opståen var til stede på Mars lang tid før Jorden.

Milliard år gammel meteorit

Det var ved hjælp af meteorit, der er milliarder af år gammel, at forskerne kunne kigge ind i Mars’ fortid. Meteoritten var nemlig engang en del af Mars’ oprindelige jordskorpe og er et unikt indblik i, hvad der skete i tiden omkring solsystemets dannelse.

Hele hemmeligheden gemmer sig i den måde, Mars’ overflade er skabt på, og som meteoritten engang var en del af.

Det er nemlig en overflade, der ikke flytter sig. Modsat på Jorden, hvor de tektoniske plader er i evig bevægelse.

”De tektoniske plader på Jorden udsletter alle beviser for, hvad der skete de første 500 millioner år af Jordens historie. Pladerne flytter hele tiden materialet, som så bliver smeltet, ødelagt og genbrugt. Mars, derimod, har ikke tektoniske plader. På den måde er vi heldige at kunne kigge ind i fortiden,” forklarer Martin Bizzarro.