Opsigtsvækkende studie: Mars var dækket af 300 meter dybt hav
Da Mars var en ung planet blev den bombarderet med is-asteroider, der dækkede den med vand. Asteroiderne bragte også livsvigtige molekyler til planeten. Ifølge professoren bag et nyt studie betyder det, at det første liv i solsystemet var måske på Mars.

Mars bliver kaldt den røde planet. Men engang var den faktisk blå. Engang var den dækket af vand og kunne have været hjem for det allerførste liv i vores solsystem.
De fleste forskere er enige om, at der har været vand på Mars. Men hvor meget vand er stadig omdiskuteret.
Nu viser studie fra Københavns Universitet, at der engang har været vand nok, til at hele planeten var dækket af 300 meter dybt hav.
”Mars blev bombarderet med asteroider fyldt med is. Det skete i de første 100 millioner år af planetens evolution, og vi kan også pege på, at asteroiderne havde andre organiske molekyler, der er biologisk vigtige for liv,” siger professor Martin Bizzarro fra Centre for Star and Planet Formation.
Foruden vand bragte is-asteroiderne også livsvigtige molekyler til den røde planet.
Blandt andet aminosyrer, der er vigtigt for alle levende organismer. De bliver for eksempel brugt, når DNA og RNA skal danne baser, som er grundlag for alt det, en celle har brug for.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Advances.
Mars havde betingelser for liv før Jorden
Det nye studie peger på, at de oceaner, der har dækket hele planeten med vand, har været mindst 300 meter dybe. De kan have været helt op mod 1 km dybe. Til sammenligning er der faktisk meget lidt vand på Jorden, forklarer Martin Bizzarro.
”Det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år. Det betyder faktisk også, at der måske var liv på Mars før på Jorden. Efter de her 100 millioner år skete der nemlig noget katastrofalt for potentielt liv på Jorden. Man mener, at der var et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en anden planet på Mars’ størrelse. Det var et sammenstød, som formede Månen, men som udryddede alt potentielt liv på Jorden,” fortæller Martin Bizzarro.
Derfor har forskerne for alvor stærke beviser for, at betingelser for livets opståen var til stede på Mars lang tid før Jorden.
Milliard år gammel meteorit
Det var ved hjælp af meteorit, der er milliarder af år gammel, at forskerne kunne kigge ind i Mars’ fortid. Meteoritten var nemlig engang en del af Mars’ oprindelige jordskorpe og er et unikt indblik i, hvad der skete i tiden omkring solsystemets dannelse.
Hele hemmeligheden gemmer sig i den måde, Mars’ overflade er skabt på, og som meteoritten engang var en del af.
Det er nemlig en overflade, der ikke flytter sig. Modsat på Jorden, hvor de tektoniske plader er i evig bevægelse.
”De tektoniske plader på Jorden udsletter alle beviser for, hvad der skete de første 500 millioner år af Jordens historie. Pladerne flytter hele tiden materialet, som så bliver smeltet, ødelagt og genbrugt. Mars, derimod, har ikke tektoniske plader. På den måde er vi heldige at kunne kigge ind i fortiden,” forklarer Martin Bizzarro.
Nøgleord
Kontakter
Professor Martin Bizzarro
Tlf:+45 28 51 99 82bizzarro@sund.ku.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kunstig menneskehud hjælper med at stoppe hudkræft26.1.2023 09:56:05 CET | Pressemeddelelse
I nyt studie er det lykkes forskere at bremse hudkræft. Forsøget er udført på kunstig menneskehud.
Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling22.12.2022 13:25:58 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan en celle vide, hvornår den skal dele sig? Nu har forskningen fundet svaret, og det kan få stor betydning for fremtidig kræftbehandling.
Forskere modbeviser 30 år gammelt paradigme. De første skove mindskede ikke CO2 i atmosfæren21.12.2022 09:22:42 CET | Pressemeddelelse
I mere end 30 år er forskere i hele verden gået ud fra, at mængden af CO2 i atmosfæren faldt markant, da de første skove udbredte sig på Jorden. Men det er faktisk ikke tilfældet, viser nyt studie. Det kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi modvirker klimaforandringer i dag.
Ældgammel fisk kan måske hjælpe til at lave kunstige organer i fremtiden13.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
400 millioner år gammel fisk har hjulpet forskere med at forstå stamceller. Det er et stor spring i stamcelleforskning og kan potentielt være med til at lave kunstige organer
Ny genteknologi kan forudsige, hvor godt medicin vil virke mod brystkræft6.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan man forudse, om en behandling mod brystkræft vil virke for den enkelte kvinde? Det kan man med en ny genteknologi, og det kan blive afgørende for patienterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum