
Oplysende samarbejde på Lolland

Flere skal have smag for folkeoplysningen
Fake News, lav valgdeltagelse i Lolland Kommune og SoMe-bølgen udfordrer i disse år den folkeoplysende tanke i Danmark og resten af Europa. På den baggrund udsendte Dansk Oplysningsforbund og Danmarks Biblioteksforeningen sidste år en opfordring til alle aftenskoler og biblioteker om at samarbejde lokalt og udarbejde fælles udviklingsplaner, der sikrer mere og bedre folkeoplysning.
Det er en opfordring, man har taget til sig i Lolland Kommune.
”Som bibliotek er vores fornemmeste opgave, at styrke den almene dannelse og sikre at borgerne deltager aktivt i samfundet også i en tid, hvor disse ting har trange kår. Vi skal simpelthen styrke folkeoplysningen, hvis vi skal kunne modstå de tendenser, der på godt og ondt ruller indover os i disse år, og derfor giver det rigtig god mening, at vi som bibliotek finder sammen med aftenskolerne om denne vigtige sag”, siger bibliotekschef Rasmus Stig Nielsen.
Lolland Kommune er udfordret
I Lolland Kommune står folkeoplysningen ligesom i flere andre kommuner overfor en række udfordringer. Valgdeltagelsen er under landsgennemsnittet, og samtidig oplever aftenskolerne blandt de unge voksne på Lolland en dalende interesse for de aktiviteter, hvor fokus er på dannelse og debat.
”Bonderøven eller Bertel Haarder. Folkeoplysning kan have mange former, som alle er vigtige, men i alle tilfælde mener vi, at aftenskolerne har en forpligtelse til at udbyde arrangementer med kant. Arrangementer, som udfordrer folk, og involverer publikum i samfundsdebatten. Det er vi glade for, vi nu kan gøre sammen med Lollandsbibliotekerne”, siger formand for Aftenskolernes Samråd på Lolland Flemming von Wurden Petersen, som på et møde med LollandsBibliotekerne før sommerferien underskrev en fælles udviklingsaftale.
Sammen står vi stærkt
En af de ting, man i udviklingsaftalen lægger vægt på, er at gå sammen om at gennemføre og markedsføre fælles aktiviteter, bl.a. for at undgå uhensigtsmæssig konkurrence og for at sikre, at man får flest mulige deltagere til arrangementerne.
”Grundtanken bag samarbejdet er, at vi i stedet for at udbyde samme type arrangementer til samme målgrupper, kan gå sammen om nogle af arrangementerne for at sikre et større deltagerantal. Men også for at vi sammen kan have en fælles økonomi, der kan trække nogle 'større navne' til Lolland. Sidst, men ikke mindst, er vi også nødt til at være fælles om at tænke nyt og komme med nye ideer”, slutter Flemming von Wurden Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Flemming von Wurden Petersen
Formand for Aftenskolernes Samråd Lolland og Aftenskoleleder LOF Lolland-Falster
Tlf. 2140 4358
Rasmus Stig Nielsen
Bibliotekschef for Lollandsbibliotekerne
Tlf. 2912 4953
Johan Vest
Teamleder i Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice Lolland kommune
Tlf. 2493 1692
Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune