Omfattende salg af stoffer på bosteder
3.8.2021 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

I stedet for at få hjælp til en svær tilværelse, kan psykisk syge opleve, at livet bliver lidt sværere, når de opholder sig på bosteder og døgninstitutioner. Rigtig mange af borgerne har nemlig ikke alene en psykisk lidelse, men også et rusmiddelmisbrug, og det fører en lang række alvorlige dårligdomme med sig: Konfliktniveauet stiger, det samme gør følelsen af utryghed for de øvrige beboere, og samtidig stiger også risikoen for både kriminalitet og voldsepisoder. Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført blandt knap 2.000 FOA-medlemmer, ansat inden for det specialiserede socialområde.
I undersøgelsen peger hver anden ansatte på, at der bliver solgt stoffer direkte på eller i nærheden af botilbuddet eller institutionen. Det samme har yderligere 25 procent af de ansatte mistanke om sker. Samtidig vurderer hver tredje ansatte, at halvdelen eller flere af borgerne på deres arbejdsplads har et misbrugsproblem.
”Det omfattende stofmisbrug er et enormt problem for alle involverede. Misbrugerne selv er forpinte mennesker, som ikke får den rette hjælp. De andre borgere oplever en stor utryghed. Og de ansatte løber en særlig risiko, fordi deres arbejdsliv nu er præget af flere voldsepisoder, konflikter og trusler, som kan mærke dem for livet,” siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.
Ud over at skabe utryghed for både borgere og ansatte, fører misbruget til tyveri og episoder med fysisk vold, ligesom andre borgere risikerer at blive trukket med ud i misbrug. Det sidste påpeger 50 procent af de ansatte, mens 77 procent oplever, at konfliktniveauet øges.
Problemet er, at der fra politisk side aldrig er taget ordentligt stilling til, hvordan vi bedst hjælper borgere med dobbeltdiagnoser. I behandlingspsykiatrien udskrives de for hurtigt, mens deres problemer er for tunge til bostederne. Dermed ender de som kastebolde mellem kommuner og regioner.
”Politikerne må vågne op til dåd og en gang for alle tage stilling til, hvem der har ansvaret for de borgere, som står med nogle af de mest komplekse problemstillinger, så det ikke helt absurd først er, når de begår kriminalitet og får en dom til behandling, at de får den rette hjælp,” siger Torben Hollmann.
Selv om problemet med stofmisbrug er udbredt, er det de færreste borgere, der får den nødvendige misbrugsbehandling. Hver femte af de ansatte svarer klart nej hertil. Kun 13 procent svarer, at borgerne altid får den rette misbrugsbehandling.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

