Folketingets Ombudsmand

Omfanget af børnebidrag, der skal inddrives af Gældsstyrelsen, vokser stadig

Del

Ofte må en forælder vente på at få udbetalt børnebidrag på grund af problemer med skattemyndighedernes inddrivelse. Det handler om forældre, der ikke får børnebidrag betalt forskudsvis af det offentlige, men må afvente, at bidraget inddrives fra den anden forælder.

Problemerne skyldes bl.a., at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen at tilbageholde løn til dækning af disse børnebidrag i styrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI. Det kan kun lade sig gøre i det nye inddrivelsessystem, PSRM, der endnu alene håndterer en del af gældsposterne. Ifølge Gældsstyrelsen er lønindeholdelse et af de vigtigste inddrivelsesredskaber.

”Det går ud over de berørte familier og børn, når skyldige børnebidrag ikke inddrives. Derfor er det i mine øjne meget utilfredsstillende, at gælden på dette område vokser. Jeg anerkender, at Gældsstyrelsen har haft fokus på problemet i nogle år, men jeg må samtidig konstatere, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

I konkrete tal udgjorde den skyldige gæld for børnebidragene, som ikke er forudbetalt af det offentlige, pr. 30. juni i år i alt cirka 517 millioner kroner.

Ifølge Gældsstyrelsen og Skatteministeriet stiger gælden på området stadig. Årsagen er ifølge Skatteministeriet, at der er kommet nye skyldnere, og at de eksisterende skyldnere har fået nye gældsposter og er blevet tilskrevet inddrivelsesrenter.

For at vende udviklingen konverterede Gældsstyrelsen i foråret krav for cirka 129 millioner kroner fra det gamle inddrivelsessystem, DMI, til det nye system, PSRM.

Derudover har skattemyndighederne oplyst bl.a., at myndighederne arbejder på flere konverteringer af krav til det nye inddrivelsessystem, der muliggør lønindeholdelse, ligesom myndighederne arbejder med en større bagudrettet oprydning vedrørende ældre krav.

I lyset af myndighedernes arbejde og nye tiltag mv. har ombudsmanden bedt skattemyndighederne om til august 2023 at give en status for bestræbelserne på at sørge for, at de skyldige børnebidrag bliver inddrevet og udbetalt til de enlige forældre.

Læs ombudsmandens brev til Gældsstyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Gældsstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad fremmet inddrivelse af børne- og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet21.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sidste år klagede en kvinde til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der var bosat i Grønland – skulle betale til deres fælles barn. Sagen fik ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens arbejde med at inddrive danske gældsfordringer i udlandet. Undersøgelsen viser, at styrelsen først i 2022 igen som led i inddrivelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af børne- og underholdsbidrag fra skyldnere bosiddende i udlandet, og at inddrivelsesopgaven ikke har været prioriteret. Det gælder både de såkaldt forskudsvis udlagte bidrag, hvor pengene bliver udlagt af det offentlige, og de ikke forskudsvis udlagte, som først kommer til udbetaling, når Gældsstyrelsen har inddraget det skyldige beløb hos bidragsyderen. ”Inddrivelsen af børne- og underholdsbidrag har stor betydning for den økonomiske ramme i mange hjem. Det er derfor kritisabelt, at styrelsen i knap fem år generelt ik

Myndigheder skal sikre, at breve til borgerne dateres korrekt14.3.2023 12:45:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har den seneste tid behandlet flere sager, der har haft det fællestræk, at de handlede om dokumenter, der havde fået forkerte datoangivelser. Enten på grund af it-fejl eller menneskelige fejl eller begge dele. Det får ombudsmanden til at understrege, at myndighederne skal sikre korrekt datering af deres breve. Det er afgørende for borgernes rettigheder blandt andet i forhold til høringsfrister, klagefrister og andre tidsfrister. ”Jeg ser desværre løbende sager, hvor dokumenter af den ene eller anden grund har fået forkerte datoangivelser. Jeg minder derfor myndighederne om, at de skal sikre, at deres it-systemer og sagsbehandlingsrutiner understøtter korrekt datering af afgørelser og andre breve, så borgernes rettigheder bliver overholdt”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. De konkrete sager I forbindelse med behandlingen af en klagesag blev ombudsmanden opmærksom på, at datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve ændrede sig til den aktuelle dato ved

Vigtigt, at myndigheders vejledning ikke kan opfattes som afgørelser eller bindende tilsagn13.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud mod, at han kunne opføre en kvist på sit hus. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i forløbet havde givet ham et bindende tilsagn om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten. Sagsbehandleren havde under samtalen oplyst bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens vurdering af, at der ikke under vejledningssamtalen blev givet husejeren et bindende tilsagn om byggetilladelse til kvisten. Han kunne derfor heller ikke kritisere kommunens forbud mod kvisten. Men sagen illustrerer, at det er vigtigt, at myndigheder er opmærksomme på at sikre, at deres vejledning bliver givet på en måde, så borgerne ikke fejlagtigt opfatter myndighedens udtalelser som afgørelser eller et bindende tilsagn, som de kan støtte r

Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen10.3.2023 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur. Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige. Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner. Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån

Arresthuse skal sikre de indsatte adgang til toiletbesøg – også om natten9.3.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

De indsatte i arresthusene skal kunne regne med, at de kan komme på toilettet, også om natten, så de f.eks. ikke behøver at bruge urinkolber i deres celler. Det påpeger Folketingets Ombudsmand over for kriminalforsorgen på baggrund af tilsynsbesøg i fem arresthuse i Midt- og Nordjylland. På tilsynsbesøgene talte medarbejdere hos ombudsmanden med indsatte i arresthusene. Flere steder fortalte de indsatte, at der var lang ventetid, hvis man tilkaldte en fængselsbetjent for at komme på toilettet, bl.a. om natten. Nogle havde uopfordret fået udleveret urinkolber, og flere af de indsatte havde indtryk af, at de ikke skulle tilkalde personalet om natten, da det var ubelejligt, fordi der var sparsom bemanding, og personalet skulle sove. ”Indsatte har ret til at komme på toilettet, når de har brug for det. Det kan opleves som ydmygende at blive henvist til f.eks. at bruge urinkolber. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at de indsatte kan komme på toilettet, når de har brug for det”, siger Fol

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum