Omfanget af børnebidrag, der skal inddrives af Gældsstyrelsen, vokser stadig
Ofte må en forælder vente på at få udbetalt børnebidrag på grund af problemer med skattemyndighedernes inddrivelse. Det handler om forældre, der ikke får børnebidrag betalt forskudsvis af det offentlige, men må afvente, at bidraget inddrives fra den anden forælder.
Problemerne skyldes bl.a., at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen at tilbageholde løn til dækning af disse børnebidrag i styrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI. Det kan kun lade sig gøre i det nye inddrivelsessystem, PSRM, der endnu alene håndterer en del af gældsposterne. Ifølge Gældsstyrelsen er lønindeholdelse et af de vigtigste inddrivelsesredskaber.
”Det går ud over de berørte familier og børn, når skyldige børnebidrag ikke inddrives. Derfor er det i mine øjne meget utilfredsstillende, at gælden på dette område vokser. Jeg anerkender, at Gældsstyrelsen har haft fokus på problemet i nogle år, men jeg må samtidig konstatere, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
I konkrete tal udgjorde den skyldige gæld for børnebidragene, som ikke er forudbetalt af det offentlige, pr. 30. juni i år i alt cirka 517 millioner kroner.
Ifølge Gældsstyrelsen og Skatteministeriet stiger gælden på området stadig. Årsagen er ifølge Skatteministeriet, at der er kommet nye skyldnere, og at de eksisterende skyldnere har fået nye gældsposter og er blevet tilskrevet inddrivelsesrenter.
For at vende udviklingen konverterede Gældsstyrelsen i foråret krav for cirka 129 millioner kroner fra det gamle inddrivelsessystem, DMI, til det nye system, PSRM.
Derudover har skattemyndighederne oplyst bl.a., at myndighederne arbejder på flere konverteringer af krav til det nye inddrivelsessystem, der muliggør lønindeholdelse, ligesom myndighederne arbejder med en større bagudrettet oprydning vedrørende ældre krav.
I lyset af myndighedernes arbejde og nye tiltag mv. har ombudsmanden bedt skattemyndighederne om til august 2023 at give en status for bestræbelserne på at sørge for, at de skyldige børnebidrag bliver inddrevet og udbetalt til de enlige forældre.
Læs ombudsmandens brev til Gældsstyrelsen.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har
Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig
Ombudsmanden undersøger Vurderingsstyrelsens muligheder for at forklare beregningerne bag ejendomsvurderingerne6.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand spørger Vurderingsstyrelsen i en netop igangsat undersøgelse, om styrelsen er i stand til at forklare boligejerne om de bagvedliggende beregninger mv. for vurderingen af deres boliger. Ombudsmandens undersøgelse udspringer af en konkret sag om en borger, der efter eget udsagn ikke kunne få at vide, hvordan vurderingen af hans grund var blevet beregnet. Det fremgår, at der er tale om et tilfælde, hvor et rækkehus har status som en ejerlejlighed – og i sådanne tilfælde hænger borgerens grundværdi efter det oplyste sammen med værdien på det samlede areal for ”moderejendommen”, som borgerens bolig er en del af. Borgeren har klaget til ombudsmanden over Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens afslag på aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for denne ”moderejendom”. Hans sag har også været omtalt i medierne. Med afsæt i det konkrete sagsforløb beder ombudsmanden nu Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen har indblik i og dokumenterer de b
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum