Oliejagt i Nordsøen giver ekko hos marsvin
Marsvin bruger lyd til at finde føde og kommunikere med. Men støj i havet fra eksempelvis olieefterforskning kan forstyrre dem i nogle timer, indtil skibet er passeret. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som i dag er offentliggjort i tidsskriftet ”Frontiers in Marine Science”.
I ni måneder har forskere fra Institut for Bioscience og Total Danmark A/S haft lytteudstyr ude ni steder i det danske oliefelt i den centrale Nordsø. Dette gav mulighed for at undersøge marsvins tilstedeværelse og fødesøgning før, under og efter en tre en halv måned lang seismisk olieefterforskning, der dækkede et 1100 km2 stort område.
Ved seismiske undersøgelser efter olie benyttes et langsomt sejlende skib, der trækker luftkanoner og 3,5 km lange kabler med undervandsmikrofoner efter båden. Luftkanonerne skyder kraftige, korte lyde ned mod havbunden med få sekunders mellemrum. Ved at måle på de lydbølger, der bliver kastet tilbage fra undergrunden, kan man få et billede af undergrundens struktur og sammensætning, og om der er olie under havbunden ned til adskillige kilometers dybde.
”Vores resultater øger forståelsen af, at undervandsstøj, såsom seismik, kan påvirke marsvins fødesøgning. Undersøgelsen viser blandt andet, at effekten af seismiske undersøgelser på marsvins adfærd var mindre, end hvad der tidligere er fundet ved nedramning af fundamenter til havvindmøller,” siger seniorforsker Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience i Roskilde ved Aarhus Universitet.
Seismiske lyde var en af de første kraftige menneskeskabte lydkilder i havet, og teknikken har været brugt flittigt i de sidste 50 år i Nordsøen, men først nu er korttids- og langtidseffekten på marsvin undersøgt.
Afstand giver marsvinene ro
Resultaterne for korttidspåvirkningen viste et fald i marsvinenes ekkolokalisering, dvs. de lyde de bruger til at orientere sig, finde føde og kommunikere med andre marsvin. Den faldende akustiske aktivitet blev registreret op til 8–12 km fra det skib, der langsomt sejlede afsted og udsendte de seismiske lyde. Effekten varede dog kun nogle få timer før marsvinene igen kom tilbage og genoptog deres normale aktiviteter. Dét er vigtig viden for olieefterforskerne.
”Studiet har giver os ny viden om marsvineadfærd og bekræftet vores observationer om, at seismiske undersøgelsers indvirkning er begrænset til få timer. Det bekræfter mig i de forholdsregler vi tager, og giver værdifuld viden til at forfine dem. For eksempel øges lydniveauet langsomt når undersøgelsen startes op, hvilket tillader dyrene at søge væk, og vores grundige planlægning sikrer at varigheden af undersøgelsen er så kort som muligt, så dyrene hurtigt kan vende tilbage. Samtidig har vi altid professionelle observatører med på undersøgelsesbåden for at sikre, at der ikke er dyr i nærheden, inden vi går i gang,” siger Matthieu Povidis-Delefosse, Environmental advisor on biodiversity hos Total Danmark A/S.
Langtidseffekten blev i forskningsprojektet målt fra lyttestationer både inde i det påvirkede område og mere end 15 km væk fra nogen seismisk aktivitet. Her kunne forskerne imidlertid ikke finde nogen generel forskydning af marsvin væk fra det seismiske område.
Undersøgelsen siger dog ikke noget om effekten på det enkelte dyrs trivsel, energibalance, reproduktion og på langt sigt overlevelse.
”Et vigtigt forskningsområde er derfor at opnå viden om den samlede effekt af de mange forskellige forstyrrelser som marsvin og andre havdyr udsættes for, den såkaldte kumulative virkning af menneskeskabte påvirkninger. Dermed kan man vurdere, hvor meget forstyrrelse de enkelte arter kan klare, før det går ud over artens trivsel og overlevelse,” siger Jonas Teilmann.
Forskningen er udført under en rammekontrakt mellem Aarhus Universitet og Total Danmark A/S, og virksomheden har desuden stillet blandt andet helikopter- og skibstransport til rådighed i forskningsarbejdet.
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Jonas Teilmann, email: jte@bios.au.dk, tlf: 21424291
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
