Aarhus Universitet: Science and Technology

Oliejagt i Nordsøen giver ekko hos marsvin

Del

Ny forskning med luftkanoner og undervandsmikrofoner viser, at marsvin reagerer på undervandsstøj op til 12 kilometer fra olieefterforskning i Nordsøen.

Marsvinemoder og hendes kalv. (Foto: Jeppe Balle Dalgaard/AU).
Marsvinemoder og hendes kalv. (Foto: Jeppe Balle Dalgaard/AU).

Marsvin bruger lyd til at finde føde og kommunikere med. Men støj i havet fra eksempelvis olieefterforskning kan forstyrre dem i nogle timer, indtil skibet er passeret. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som i dag er offentliggjort i tidsskriftet ”Frontiers in Marine Science”.

I ni måneder har forskere fra Institut for Bioscience og Total Danmark A/S haft lytteudstyr ude ni steder i det danske oliefelt i den centrale Nordsø. Dette gav mulighed for at undersøge marsvins tilstedeværelse og fødesøgning før, under og efter en tre en halv måned lang seismisk olieefterforskning, der dækkede et 1100 km2 stort område.

Ved seismiske undersøgelser efter olie benyttes et langsomt sejlende skib, der trækker luftkanoner og 3,5 km lange kabler med undervandsmikrofoner efter båden. Luftkanonerne skyder kraftige, korte lyde ned mod havbunden med få sekunders mellemrum. Ved at måle på de lydbølger, der bliver kastet tilbage fra undergrunden, kan man få et billede af undergrundens struktur og sammensætning, og om der er olie under havbunden ned til adskillige kilometers dybde.

”Vores resultater øger forståelsen af, at undervandsstøj, såsom seismik, kan påvirke marsvins fødesøgning. Undersøgelsen viser blandt andet, at effekten af ​​seismiske undersøgelser på marsvins adfærd var mindre, end hvad der tidligere er fundet ved nedramning af fundamenter til havvindmøller,” siger seniorforsker Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience i Roskilde ved Aarhus Universitet.

Seismiske lyde var en af de første kraftige menneskeskabte lydkilder i havet, og teknikken har været brugt flittigt i de sidste 50 år i Nordsøen, men først nu er korttids- og langtidseffekten på marsvin undersøgt.

Afstand giver marsvinene ro
Resultaterne for korttidspåvirkningen viste et fald i marsvinenes ekkolokalisering, dvs. de lyde de bruger til at orientere sig, finde føde og kommunikere med andre marsvin. Den faldende akustiske aktivitet blev registreret op til 8–12 km fra det skib, der langsomt sejlede afsted og udsendte de seismiske lyde. Effekten varede dog kun nogle få timer før marsvinene igen kom tilbage og genoptog deres normale aktiviteter. Dét er vigtig viden for olieefterforskerne.

”Studiet har giver os ny viden om marsvineadfærd og bekræftet vores observationer om, at seismiske undersøgelsers indvirkning er begrænset til få timer. Det bekræfter mig i de forholdsregler vi tager, og giver værdifuld viden til at forfine dem. For eksempel øges lydniveauet langsomt når undersøgelsen startes op, hvilket tillader dyrene at søge væk, og vores grundige planlægning sikrer at varigheden af undersøgelsen er så kort som muligt, så dyrene hurtigt kan vende tilbage. Samtidig har vi altid professionelle observatører med på undersøgelsesbåden for at sikre, at der ikke er dyr i nærheden, inden vi går i gang,” siger Matthieu Povidis-Delefosse, Environmental advisor on biodiversity hos Total Danmark A/S.

Langtidseffekten blev i forskningsprojektet målt fra lyttestationer både inde i det påvirkede område og mere end 15 km væk fra nogen seismisk aktivitet. Her kunne forskerne imidlertid ikke finde nogen generel forskydning af marsvin væk fra det seismiske område.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om effekten på det enkelte dyrs trivsel, energibalance, reproduktion og på langt sigt overlevelse.

”Et vigtigt forskningsområde er derfor at opnå viden om den samlede effekt af de mange forskellige forstyrrelser som marsvin og andre havdyr udsættes for, den såkaldte kumulative virkning af menneskeskabte påvirkninger. Dermed kan man vurdere, hvor meget forstyrrelse de enkelte arter kan klare, før det går ud over artens trivsel og overlevelse,” siger Jonas Teilmann.

Forskningen er udført under en rammekontrakt mellem Aarhus Universitet og Total Danmark A/S, og virksomheden har desuden stillet blandt andet helikopter- og skibstransport til rådighed i forskningsarbejdet.

Nøgleord

Kontakter

Seniorforsker Jonas Teilmann, email: jte@bios.au.dk, tlf: 21424291

Billeder

Marsvinemoder og hendes kalv. (Foto: Jeppe Balle Dalgaard/AU).
Marsvinemoder og hendes kalv. (Foto: Jeppe Balle Dalgaard/AU).
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Forskningsgennembrud åbner døren til en helt ny forståelse af det, der udløser allergiske reaktioner24.2.2020 06:00:00 CETPressemeddelelse

Et internationalt forskerteam har for første gang nogensinde beskrevet den overordnede struktur af et IgE-antistof, som er nøglemolekylet i allergiske sygdomme. Gennembruddet, som er foretaget via elektronmikroskopi, giver vigtig indsigt i allergiske reaktioners grundlæggende mekanismer og kan bane vejen for mere effektiv allergimedicin. Forskningsresultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Allergy.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum