Fremtidens skove er en klimagåde
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.

Danmark har sat et ambitiøst mål: netto-nul udledning af drivhusgasser i 2045. Skovrejsning er en af de billigste og mest effektive veje dertil. Men hvad hvis vi planter de forkerte træer? Hvad hvis klimatiske ekstremer ødelægger årtiers fremskridt? Det er præcis de spørgsmål, der driver et nyt forskningsprojekt ledet af professor Klaus Butterbach-Bahl og postdoc Xiaoyu Cen fra Land-CRAFT Pioneer Center ved Aarhus Universitet.
Projektet, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), skal forudsige, hvor stor en klimafordel nye skovlandskaber kan give. Målet er enkelt, men afgørende: at sikre, at hvert eneste træ, vi planter, hjælper med at køle klimaet, ikke opvarme det.
Udfordringen: Det handler om mere end at plante træer
Skove kan fungere som kulstoflagre. De optager CO₂, lagrer kulstof i træernes biomasse og i jorden, samtidig med at de leverer andre økosystemtjenester som f.eks. rent vand. I dag dækker skove omkring 15 % af Danmarks landareal og opvejer udledninger fra andre arealanvendelser. Som en del af den grønne omstilling skal yderligere 250.000 hektar tilplantes over de næste to årtier.
Men klimafordelen ved skovrejsning er ikke garanteret. “Skovens samlede drivhusgasbalance ændrer sig over tid,” forklarer Xiaoyu Cen. “I de første år kan skove være netto-kilder til CO₂, fordi nedbrydning af organisk materiale i jorden kan være høj. Senere bliver de stærke kulstoflagre, men kun hvis arter, jordbund og forvaltning er de rigtige.”
Effekter fra tidligere landbrugsdrift komplicerer billedet. Tidligere dyrkede marker har ofte højt kvælstofindhold, hvilket kan føre til udledning af lattergas: en kraftig drivhusgas, der kan opveje kulstofgevinster. Læg dertil usikkerheden om fremtidens klimatiske ekstremer, og spørgsmålet bliver presserende: Hvilke skove vil trives og give størst klimafordel under varierende forhold?
Forskningen: At modellere fremtiden
For at besvare dette spørgsmål indsamler teamet data om skovenes alder og sammensætning i Danmark og nabolande samt områder, der er udpeget til mulig skovrejsning. Disse data bruges til at kalibrere LandscapeDNDC, en avanceret biogeokemisk model, med årtiers målinger fra danske træartsforsøg og langvarige overvågningsprogrammer. Derefter simuleres kulstof- og kvælstofdynamikken i skove under forskellige klimatiske og miljømæssige forhold.
Projektet tester tre hypoteser:
- Landbrugsarv har langvarig effekt på drivhusgas- og kvælstofbalancer i nye skove.
- Klimarobuste arter, dem med høj tilpasningsevne, mindsker risikoen for skovtab i ekstreme år.
- Periodisk høst, genplantning og lagring af kulstof i træprodukter kan give større økologiske og økonomiske gevinster end ingen høst.
Med disse indsigter vil forskerne analysere scenarier, der kombinerer forskellige træarter, forvaltningsstrategier og klimaprojektioner fra lavemissionsfremtider til scenarier med kraftig opvarmning.
Fra forskning til politik
Dette er ikke kun en akademisk øvelse. Resultaterne skal informere Danmarks skovrejsningsstrategi og hjælpe beslutningstagere med at træffe evidensbaserede valg. “Vores mål er at vise offentligheden fordelene ved at omdanne landbrugsjord til skov,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Ved at dokumentere klima- og kvælstofgevinsterne ved forskellige strategier kan vi styrke tilliden og guide den grønne omstilling.”
Projektet leverer:
- Præcise anbefalinger om hvilke arter, der skal plantes hvor.
- Videnskabeligt funderede strategier for at balancere økologisk robusthed og økonomisk bæredygtighed.
- Forbedrede modeller til national drivhusgasopgørelse.
For landmænd og jordejere kan forskningen betyde klarere incitamenter og bedre planlægningsværktøjer. For samfundet betyder det skove, der effektivt modvirker klimaforandringer på lang sigt.
Stemmer fra laboratoriet
“Skovrejsning ses ofte som en simpel løsning, det er bare at plante træer. Men virkeligheden er kompleks,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Vores opgave er at gøre den kompleksitet håndterbar, så Danmark kan investere i skove, der gavner klimaet, biodiversiteten og mennesker.”
Xiaoyu Cen tilføjer: “Vi forudsiger ikke kun tal. Vi designer landskaber for det næste århundrede, der kan modstå storme, tørke og beskytte vores jord.”
Fremtidsudsigter
Inden 2030 vil teamet levere konkrete anbefalinger til Danmarks skovrejsningsplaner. I 2045 kan arbejdet være med til at sikre landets netto-nul-mål. Og i 2100? Hvis projektet lykkes, vil Danmarks skove stå som levende bevis på, at forskning og natur kan gå hånd i hånd i kampen mod klimaforandringer.
Mere info
Projekt: Predicting the climate change mitigation potential of new forest landscapes in Denmark
Finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)
Projektperiode: April 2026 – marts 2031
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi – Land-CRAFT Pioneer Center
Projektleder: Professor Klaus Butterbach-Bahl
Deltagere: Xiaoyu Cen (postdoc), Jesper Riis Christiansen, Per Gundersen, Rüdiger Grote
Formål: At forudsige klima- og kvælstofgevinster ved forskellige skovrejsningsstrategier i Danmark under fremtidige klimascenarier.
Metode: Kombination af feltmålinger, data fra langvarige træartsforsøg og avanceret modellering med LandscapeDNDC.
Kontakt:
Professor Klaus Butterbach-Bahl, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Tlf.: 93508238 | Mail: klaus.butterbach-Bahl@agro.au.dk
Postdoc Xiaoyu Cen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Mail: xcen@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Instituttet består af otte forskningssektioner, betydelige forsøgs-, mark- og laboratoriefaciliteter samt et sekretariat. Der er omkring 270 medarbejdere - hvoraf ca. 50 procent er videnskabeligt personale. Institut for Agroøkologi har tre forsøgstationer og en stor medarbejdergruppe, der står for driften og vedligeholdelse af forsøgsaktiviteterne.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
Kan man bage en kage uden æg? Det undersøger forskere og virksomheder nu i et projektsamarbejde28.11.2025 12:20:06 CET | Nyhed
Et nyt projekt støttet af Innovationsfonden undersøger, hvordan planteproteiner kan erstatte æg i visse af vores fødevarer – uden at gå på kompromis med hverken smag, konsistens eller bæredygtighed.
Fra hestepige til førende forsker i hesteadfærd: "Vi skal tænke mere over, hvad hesten selv ville vælge”27.11.2025 13:23:08 CET | Pressemeddelelse
Janne Winther Christensen er netop udnævnt til professor i Equine Welfare ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg. Som en af verdens førende forskere i hesteadfærd og æresmedlem af International Society for Equitation Science har hun ydet banebrydende arbejde for at forstå hesten på dens egne præmisser. Og hendes budskab er enkelt: Det vigtigste, vi kan give en hest, er andre heste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum