Øl med rav, havtorn og hyben giver initiativpris til Thisted Bryghus
Nyskabende samarbejder mellem Thisted Bryghus og blandt andre Thy Nationalpark og Cold Hawaii har skabt vækst for det mere end 100 år gamle bryghus, som samtidig har formået at sætte hele lokalområdet på danmarkskortet.

Det er almindeligt kendt, at man brygger øl på humle. Men det er ikke en selvfølge, hvis man spørger på Thisted Bryghus. De har blandt andet lanceret serien Ny Nordisk Øl, hvor den traditionelle humle er erstattet med ingredienser fra Nationalpark Thy – blandt andet porse, birk, havtorn og hyben. I varianten Cold Hawaii Rav er der endda tilsat ægte rav fra vestkysten, som giver øllen en karakteristisk smag af harpiks.
- Thisted Bryghus er platform for et fantastisk samarbejde i Thy. Eksempelvis er Nationalpark Thy og Cold Hawaii med til at gøre bryghuset helt unikt, og samtidig får de selv en fantastisk markedsføring igennem ølsalget i hele landet. Det er lokal samhørighed, når det er allerstærkest, og det er med til at markere hele området på landkortet, siger formand for DI Thy/Mors Tage Odgaard Nielsen.
Derfor går årets initiativpris fra DI Thy/Mors til Thisted Bryghus. Prisen overrækkes torsdag den 12. oktober 2017 kl. 14.00 på Thisted Bryghus, Bryggerivej 10, 7700 Thisted. Pressen er velkommen.
Thisted Bryghus blev stiftet i 1902, og lokalt er bryggeriet ikke mindst kendt for sine generalforsamlinger – også kaldet den 4. højtid – hvor flere end 1.400 aktionærer mødes til gule ærter, øl og hygge. På landsplan blev bryggeriet kendt, da de brød igennem nationalt med Porse Guld fra 1984, Limfjordsporteren fra 1989 og ikke mindst Danmarks første økologiske øl fra 1995, som Christianitterne var med til at udbrede kendskabet til i København.
Christiania er stadig en stor aftager af økologisk øl fra Thy, men den store vækst skyldes primært de mange special-øl, som i dag bliver langet over disken i samtlige supermarkedskæder i Danmark. Satsningen på udviklingen af innovative specialprodukter har medført en vækst i bryghusets omsætning på mere end 45 procent i løbet af de seneste år.
- Uanset om man laver køkkenlåger eller brygger øl, så handler det om at tænke nyt og innovativt – og samtidig sørge for at bevare den bedste kvalitet. Det er lykkedes for Thisted Bryghus, som har turdet at bevæge sig ud på nogle områder, som hidtil har været uset i branchen. Det er lige nøjagtig den tilgang og det mod, vi leder efter, når vi kårer årets initiativpris i DI Thy/Mors, slutter Tage Odgaard Nielsen.
Med DI Thy/Mors’ Initiativpris 2017 er A/S Thisted Bryghus en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i 2018.
Kom til den til lokale prisoverrækkelse:
Torsdag den 12. oktober 2017 kl. 14.00
hos A/S Thisted Bryghus, Bryggerivej 10, 7700 Thisted
Fakta om Initiativpris 2017
DI Thy/Mors overrækker hvert år sin initiativpris. Formålet med initiativprisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen.
Kriterier for prisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte i det år, hvor prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
I 2017 er et særligt kriterium desuden, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt konsulent i DI Thy/Mors, Henrik Marcher Larsen på tlf.: 4015 8858 eller pressekoordinator i DI, Helen Jensen på tlf.: 2124 4702.
Billeder
Information om DI Thy Mors
For yderligere information om DI Thy/Mors:
Konsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Nordthy A/S vinder årets initiativpris14.12.2020 15:52:37 CET | Pressemeddelelse
Nordthy A/S er blevet et kendt brand, som man ser i alle danske supermarkeder. Men det har været en lang proces, hvor virksomheden flere gange har været nødt til at ændre retning og finde nye forretningsveje. En rejse som nu udløser DI Thy/Mors Initiativpris 2020.
Virksomhederne stortrives i Thy og på Mors30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Thy og Mors prioriterer erhvervslivet højt, hvilket de lokale virksomheder kvitterer for i DI’s årlige Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. De to kommuner ligger i år side om side som 16. og 17. bedste erhvervskommune i Danmark.
Prisregn over maskinsnedkerlærling i Nykøbing Mors8.9.2020 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
23-årige Kristian Dyhrberg Andersen er ikke bare en af Danmarks bedste maskinsnedkere, men nu også en af Nordjyllands bedste lærlinge. I 2019 vandt han DM i Skills, og i 2020 vinder han DI Thy/Mors'’ Lærlingepris for sin unikke indsats hos Frontego A/S.
To lokale virksomheder høster DI-pris for unik lærlingeindsats24.8.2020 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være sjovt og anderledes at være lærling. Det er grundtanken bag den lærlingeindsats, som både netIP og AB Aluminium i Thy arbejder med. Og strategien virker. Begge virksomheder uddanner ikke bare unge, men også medarbejdere, der har lyst til at blive i virksomhederne. Derfor modtager begge DI Thy/Mors’ PraktikPladsPris 2020.
DI Thy/Mors får nyt bestyrelsesmedlem12.6.2020 09:01:27 CEST | Pressemeddelelse
Ved en generalforsamling i DI Thy/Mors den 11. juni 2020 blev adm. direktør Lars Peter Christiansen fra Thy-Mors Energi A/S valgt til bestyrelsen. Tage Odgaard Nielsen fra Frontego A/S blev genvalgt som formand for bestyrelsen. Der var ligeledes genvalg til de to næsformænd, Søren Tjørnelund Mattesen fra Vilsund Blue A/S og Carsten Hedemann fra netIP.
Vækstvirksomhed fra Hanstholm får DI-pris på krogen7.11.2019 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jomfruhummere fra Fishermens Factory A/S i Hanstholm bliver solgt til sushirestauranter i Japan, Michelin restauranter i Paris og til det lokale køkken i Fransk Polynesien. Virksomheden har vundet terræn på det globale marked, og opskriften på succes består af et unikt samarbejde med fiskerne og højtspecialiserede medarbejdere.
Thisted stormer frem i DI-undersøgelse: En af landets bedste kommuner at drive virksomhed i9.9.2019 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne stortrives i Thy. Og rammerne er på plads til endnu mere vækst og fremgang. Det er konklusionen i DI’s årlige undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima, hvor Thisted Kommune stryger ind som landets sjette bedste erhvervskommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum