DI Thy Mors

Økonomielev får tildelt stort ansvar og vinder årets lærling 2019

Del

DI Thy/Mors lærlingepris 2019 går til 22-årige Malte Grysbæk Nørgaard, som er uddannet økonomiassistent fra Thy-Mors Energi A/S. Malte Grysbæk Nørgaard vinder prisen, fordi han i sin læretid har vist høj faglighed inden for økonomifaget. Det har betydet, at han trods sin unge alder har fået ansvar for flere af selskabets økonomifunktioner. Malte har desuden vist et usædvanligt stort engagement i sin rolle som medarbejder og som kollega i løbet af sin læretid hos Thy-Mors Energi A/S.

- Vi opdagede hurtigt, at Maltes evner var lidt ud over det sædvanlige. Blandt andet er han virkelig dygtig til at håndtere kreditorfakturaer, og allerede inden Malte var udlært, fik han faktisk hele ansvaret for det område. Malte fik også det fulde ansvar for at indføre vores nye elektroniske faktureringssystem. Det er altså ret usædvanligt at se unge mennesker tage så stort ansvar allerede i deres elevtid. Samtidig er Malte en god og altid hjælpsom kollega, og det gør mig stolt, at han nu kan kalde sig årets lærling, siger Lars Peter Christiansen, adm. direktør for Thy-Mors Energi.

Thy-Mors Energi A/S er en virksomhed, som prioriterer at have et godt lærlingeprogram og hele tiden med en gruppe af lærlinge inden for økonomi, salg, IT samt lager og logistik. Samtidig stiller virksomheden op til arrangementer, hvor folkeskolelever og deres forældre med egne øjne og hænder kan opleve de karrieremuligheder, en erhvervsuddannelse giver.

Det er ifølge DI Thy/Mors vigtigt, at virksomhederne tager ansvar for at uddanne fremtidens medarbejdere. De dygtige unge mennesker, som vælger en erhvervsuddannelse, skal tilbydes gode og attraktive praktikpladser. Samtidig leder mange virksomheder i øjeblikket efter faglært arbejdskraft, og der er derfor brug for, at endnu flere unge vælger en erhvervsrettet uddannelsesvej.

- Thy-Mors Energi er et eksempel på en virksomhed, som tager ansvar og gør en indsats for, at virksomhederne også i fremtiden kan ansætte de rigtige medarbejdere. Ja, og faktisk er Thy-Mors Energi også med til at inspirere de unge mennesker, inden de vælger uddannelsesretning. Lærlingeprisen er først og fremmest en hyldest til Malte, som er et fantastisk forbillede for andre unge mennesker. Men det er også en hyldest til Thy-Mors Energi, fordi de yder en fornem indsats på det her område, siger Tage Odgaard Nielsen, formand for DI Thy/Mors.

Årets lærlingepris overrækkes mandag 18. februar kl. 10.00 på Thy-Mors Energis afdeling på Løvevej i Thisted af Tage Odgaard Nielsen, formand for DI Thy/Mors, og Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune.

Der er mulighed for at få tilsendt et foto fra overrækkelsen ved at kontakte chefkonsulent Henrik Marcher Larsen, DI.

Fakta om lærlingeprisen

- DI Thy/Mors Lærlingepris uddeles hvert år til en elev eller lærling, som i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.

- Årets vinder bliver fundet blandt lærlinge på DI’s mere end 150 medlemsvirksomheder i Thisted og Morsø Kommune.

- Malte Grysbæk Nørgaard er 22 år gammel, han bor i Elsø på Mors og er uddannet fra Aalborg Handelsskole.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger – kontakt:
- Chefkonsulent, Henrik Marcher Larsen, heml@di.dk, tlf.: 4015 8858
- Presserådgiver, Niels Brandt Petersen, nibp@di.dk, tlf.: 3377 380

Billeder

Information om DI Thy Mors

DI Thy Mors
DI Thy Mors



For yderligere information om DI Thy/Mors:

Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Tunge løft uden skader udløser initiativpris på Mors1.11.2018 14:00:00 CETPressemeddelelse

Det skal være slut med rygskader og nedslidte medarbejdere på byggepladsen. I hvert fald hvis man spørger hos Smart Lift A/S på Mors. De har nemlig udviklet vakuumlifte, som med en kombination af præcision og styrke kan løfte og montere vinduespartier og andre store elementer. Helt uden at medarbejderen behøver at bruge kræfter. Ifølge formanden for DI Thy/Mors, Tage Odgaard Nielsen, har Smart Lift A/S ramt et stort behov i markedet. Et behov som har skabt grundlag for en kraftig skalering af Smart Lift A/S. Og som nu udløser DI Thy/Mors’ Initiativpris 2018. - Man kan faktisk sige, at Smart Lift løfter hele niveauet på byggepladserne. Liftene er med til at øge effektiviteten, fordi én mand pludselig kan lave tre mands arbejde. Der bliver mindre spild, fordi der er færre elementer, der går i stykker. Og endnu vigtigere, så slipper folkene for selv at løfte rundt på vinduer, gipsplader og andre tunge ting. Dét er ægte innovation, og det fortjener at blive hyldet, siger Tage Odgaard Niels

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum