Økologisk Landsforening: Økologi er værktøjet til grøn omstilling i landbruget og på tallerkenen
6.3.2020 12:00:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Klodens klima, natur og ressourcer er uomtvisteligt nutidens og fremtidens mest aktuelle udfordringer. Og økologi er løsningen på den grønne omstilling både i landbruget og på tallerkenen mener Økologisk Landsforening, hvis formand Per Kølster på fredagens generalforsamling gjorde op med landbrugets nuværende situation.
”Vi tror ikke på, at vi kan løse udfordringerne ved at reparere og forbedre det landbrug, vi kender i dag. Fremtidens landbrug skal reelt løse den komplekse opgave: At sætte nye afgrøder på markerne og nye plantebaserede produkter på hylderne i butikken.”
Opbakning fra politikere og borgere
Formanden påpegede i sin tale, at der er opbakning politisk – både på nationalt og europæisk plan i forhold til fremtidens måde at dyrke og spise på som viser, at økologien spiller en hovedrolle på den bæredygtige dagsorden.
”EU-Kommissionen afsluttede 2019 med at fremlægge dens forslag til en europæisk grøn pagt, Green Deal, og der forhandles lige nu om EUs budget herunder budgettet til EUs landbrugspolitik. Der er kamp om midlerne, men der er også tydelige politiske signaler om, at den grønne omstilling er nødvendig, og at økologi er en del af den grønne omstilling.”
Også stærke borgerkrav om klimavenlighed, omtanke for naturen og drikkevandet blev fremhævet i talen.
”Vi ser tydeligt, at borgere – både de modne og de unge – tænker over tallerkenen, de træffer bevidste valg og kaster sig ud i nye gastronomiske eventyr. Vi kommer alle til at ændre vaner med grønnere tallerkener. Vi vil spise dansk grønt, spændende planteproteiner og sikre os, at intet går til spilde. Og så skal vi lære at anerkende kødet som køkkenets guld – som det kostbare og ypperste økologiske af slagsen, der serveres med omtanke.”
Kunstig dyrkning er ikke løsningen
Per Kølster understregede ligeledes, at omstillingen også handler om at skabe en bæredygtig forretningsmodel til fremtiden gennem de næste udgave af økologien ”Økologi 3.0.”, der er Økologisk Landsforenings bud på en helhedsorienteret løsning.
”Det er nødvendigt – mere end nogensinde, når vi fx oplever, at nye producenter af plantebaserede fødevarer går uden om økologiske råvarer med det argument, at det er mere klimavenligt at anvende ikke-økologiske sojabønner som tilmed er genmodificerede. Det er nødvendigt, som modsvar på det vertikallandbrug, der dyrker og vækster afgrøder uden muld, luft og naturligt lys. Og det er absolut nødvendigt som modsvar, når forskerne lover os billigt kunstigt kød fremstillet i laboratorier af stamceller.”
Herefter lagde Per Kølster på økologernes vegne afstand til genmodificering og kunstdyrkning som løsning på klodens udfordringer.
”Økologien arbejder for, at der kommer nye incitamenter, som sætter pris på klimaet og belønner de, som arbejder for bæredygtigheden. Klimaneutralitet, recirkulering, nye materialer til emballager, vedvarende energi, ingen madspild, mere grønt på supermarkedets hylder og i indkøbskurven og en husdyrproduktion, hvor dyrene kommer ud, må nødvendigvis være en del af det klimaansvarlige landbrugs- og fødevareerhverv.”
Kontakter
Per Kølster, formand Økologisk Landsforening
Telefon: 22 22 07 37 Mail: pk@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
Klimarådets anbefalinger taler for mere økologi26.2.2026 11:01:29 CET | Pressemeddelelse
Læs Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyeds kommentarer til Klimarådets statusrapport og dennes anbefalinger til EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Det er synd og skam, at det ikke går bedre med kostrådene24.2.2026 12:38:55 CET | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn var fødevareminister, da kostrådene blev lanceret i 2021. Se hans kommentar til ny undersøgelse om kostrådene.
Øko-vækst i danske nærmarkeder lover godt11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Markedet for økologiske fødevarer vokser i Europa – især i Tyskland og andre danske nærmarkeder. Det er godt nyt for danske eksportvirksomheder.
Ny international økologirapport kalder på politisk handling i Danmark10.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har i mange år været verdens førende økologination, men nu har Schweiz overtaget tronen, viser ny rapport. Økologisk Landsforening kalder på handling fra politikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
