Økodag nærmer sig: 110.000 danskere har nu booket billet
Hvis økokøerne er ved at være utålmodige, forstår vi det godt. For nu venter Økodag lige om hjørnet. Det er nemlig på søndag den 16. april, at årets værtsgårde byder op mod 155.000 mennesker indenfor til at se de økologiske køer spurte ud på græs efter en vinter i stalden.
Samlet set er der booket cirka 110.000 billetter fordelt på de 45 gårde. 15 af gårdene er fuldt booket, mens der på 11 andre blot er få billetter tilbage.
”Vi oplever igen i år stor interesse for Økodag og glæder os over, at der er så mange danskere, der vil opleve køerne komme ud i deres rette element. Økodag er et af årets højdepunkter for os økologer, og at vi igen kan tiltrække mere end 100.000 mennesker vidner om, at det er blevet en hyggelig og tilbagevendende familietradition for mange. Vi glæder os,” siger forperson i Økologisk Landsforening Louise Køster, der selv fejrer Økodag på Kammergave, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen også kommer.
Samlet er to ud af tre af de udbudte billetter nu booket. Det betyder, at der stadig er cirka 45.000 billetter tilbage. Så vil du til Økodag, er det bare om at komme ind på økodag.dk og få booket billet til din favoritgård.
”Vi ved fra tidligere år, at der er mange, der først beslutter i sidste øjeblik, om de skal med til Økodag. Derfor kommer det også til at gå stærkt med billetbookingen de næste dage, så hvis du vil være sikker på at kunne komme med til årets økofest, er det en god ide at få booket billet nu. Vil du til Økodag i Nord- eller Vestjylland, er der fortsat gode muligheder for at få billet på en af de 19 gårde i de to landsdele,” siger Malene Jensen, der er projektleder i Økologisk Landsforening.
Gå til Økodag.dk, find din Økodagsgård og book billet.
Overblik billetbooking Økodag:
Landsdel |
Antal gårde |
Udbudte billetter |
Procent booket |
Nordsjælland |
3 |
18.000 |
99% |
Fyn |
3 |
9.665 |
90% |
Vest- og Sydsjælland |
3 |
12.000 |
81% |
Sønderjylland |
10 |
22.000 |
80% |
Østjylland |
7 |
31.500 |
74% |
Nordjylland |
10 |
34.050 |
50% |
Vestjylland |
9 |
27.000 |
45% |
I alt |
45 |
155.280 |
69% |
(Antallet af bookede billetter er trukket onsdag den 12. april 2023)
Om Økodag:
- Økodag® er et registreret varemærke, hvilket betyder, at man altid skal nævne Økologisk Landsforening i sammenhæng med Økodag
- Økodag har eksisteret siden 2005
- Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Kontakter
Louise Køster, forperson Økologisk Landsforening
Telefon: 23937902. Mail: lk@okologi.dk
Simon Møbjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder Økologisk Landsforening
Telefon: 25429310. Mail: sms@okologi.dk
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening på Aftalen om implementering af et Grønt Danmark18.11.2024 10:18:46 CET | Pressemeddelelse
Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at Aftalen om implementering af et Grønt Danmark er et vigtigt skridt på vejen til at få givet arealer tilbage til naturen, men aftalen misser desværre at lægge skinnerne ud til en helt nødvendig omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystem, og der bør arbejdes på en løsning, hvor klimaafgiften opkræves via EUs landbrugsstøtte.
Den økologiske eksport er steget14.11.2024 08:44:36 CET | Pressemeddelelse
Eksporten af økologiske fødevarer steg i 2023 med fire pct. fra 3,4 mia. kr. i 2022 til 3,5 mia. kr. i 2023. Til gengæld faldt importen af økologiske varer med fire pct. i 2023. Et fald i importen er første gang i 20 år.
Salget af økologi tager stort hop30.10.2024 10:04:00 CET | Pressemeddelelse
I tredje kvartal af 2024 er salget af økologi steget med 13,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. På trods af stigningen er der fortsat lang vej til regeringens mål om at fordoble økologien frem mod 2030.
Økologisk Landsforening skal have ny direktør5.9.2024 13:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af september efter syv år i økologiens tjeneste. Økologisk Landsforening skal derfor på udkig efter en ny administrerende direktør.
Danmark inviterer til internationalt økologisk topmøde i Den Sorte Diamant3.9.2024 09:54:27 CEST | Pressemeddelelse
I august 2025 samles alle væsentlige internationale aktører i København til Organic Summit 2025 (OS25). Under titlen “Food for All on a Healthy Planet” vil politikere, forskere, landmænd, repræsentanter for virksomheder og toneangivende stemmer fra hele verden, mødes for at belyse økologiens betydning i verdens fremtidige fødevareforsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum